Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved, er blevet interviewet af den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung.
Intervieweren spørger ham, hvordan han, der selv er flygtning, ser på den nuværende flygtningekrise i Europa.
Dalai Lamas svar er måske ikke lige, hvad intervieweren havde forestillet sig. I hvert fald må man sige, at det er opsigtsvækkende.
”Når vi ser ind i ansigtet på den enkelte flygtning, specielt børn og kvinder, mærker vi deres lidelse. Et menneske, som det går noget bedre, har ansvaret for at hjælpe dem,” siger han. Men så fortsætter han:
”Men på den anden side kommer der for mange. Europa, for eksempel Tyskland, kan ikke blive et arabisk land. Tyskland er Tyskland (ler). Der er så mange, at det i praksis er svært.”
Dalai Lama siger videre:
”Også moralsk mener jeg, at disse flygtninge kun skal modtages midlertidigt. Målet burde være, at de vender hjem igen og hjælper med i genopbygningen af deres egne lande.” (FAZ.NET)
En besindig og jordbunden kommentar. Men den er de politisk korrekte nok ikke glade for. Nu skal de måske til at kalde Dalai Lama for ”racist” ..?
Det er svært, når man gerne vil have alle de rigtige meninger, men ikke kan få dem til at passe med virkeligheden.