Briterne stemte i høj grad nej for at bremse den massive migrantstrøm – men deres ny leder kan blive en mand, der giver dem en grim overraskelse

Det står nu fast, at de britiske konservatives nye leder og dermed den kommende premierminister skal være fundet senest 2. september. Det har den komité af konservative parlamentarikere, som er ansvarlig for processen, besluttet.

 

De, der ønsker at være kandidater, skal melde sig senest torsdag i næste uge. Hvis der er flere end to kandidater – hvad der sikkert er – skal den konservative parlamentsgruppe vælge to blandt dem, der så skal tage den afgørende kamp om partimedlemmernes stemmer.

 

Som favorit nævnes Boris Johnson, der var den mest fremtrædende figur i kampagnen for britisk udmeldelse. Kendt for sit strittende hvide hår og sin vidtløftige retorik.

 

Skulle han ende med at blive valgt, vil der opstå en ejendommelig situation:

 

En stærk bevæggrund bag vælgernes nej til EU var utilfredshed med den store tilstrømning af migranter. Men den holdning deler Boris Johnson ikke. Han er langt fra nogen strammer i udlændingepolitikken.

 

Johnson har i øvrigt også gjort sig bemærket ved et temmelig naivt forhold til islamisk fundamentalisme og radikalisme.

 

Så vælgerflertallet kan ende med at få en grim overraskelse, hvis Johnson bliver premierminister.

 

Ingen klar plan

De britiske konservative har dog en tradition for, at det ikke er den oprindelige favorit, der til syvende og sidst bliver valgt som leder. Hverken Margaret Thatcher eller David Cameron var således favoritter, da kampen begyndte.

 

Boris Johnson har da også en seriøs rival i skikkelse af indenrigsminister Theresa May. Hun forblev loyal over for David Cameron i forbindelse med EU-folkeafstemningen, men hun er en strammer i værdipolitikken.

 

Foreløbig står Johnson dog som det bedste bud på en ny leder.

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

 

Men Johnson ser ikke ud til at have nogen klar plan for, hvad der skal ske i forhold til EU. Han giver stadig indtryk af, at vælgerne kan få alt det, de gerne vil have ved EU, men slippe for det, de ikke bryder sig om. De kan få fuld adgang til det indre marked uden at acceptere arbejdskraftens frie bevægelighed.

 

Virkeligheden vil nok vise sig en hel del mere kompliceret.

 

Og så er Johnson altså slet ikke den strammer i udlændingepolitikken, som mange af nej-sigerne ønsker.

 

Stærk kritik af EU og indvandring

I en nylig meningsmåling var et overvældende flertal i Storbritannien afvisende over for EU’s håndtering af asylkrisen. 70 procent var negative, mens kun 22 procent var positive (Pew Research Center).

 

Lige så kritiske er vælgerne i forhold til den meget store indvandring fra østeuropæiske EU-lande.

 

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

Mandag benægtede Johnson dog, at nejet til EU hang tæt sammen med disse holdninger. Det skete, da han lancerede sit kandidatur til at blive ny konservativ leder og premierminister.

 

Johnson hævdede, at det helt afgørende emne for vælgerne havde været kontrol – ”en følelse af, at det britiske demokrati blev undermineret af EU-systemet”.

 

Nu udelukker det ene jo på ingen måde det andet. Og det må siges at være en forbløffende påstand, at holdningen til migrantstrømmen ikke har spillet den store rolle for vælgerne.

 

Forklaringen på Johnsons påstand kan meget vel være, at han har en personlig interesse i at få nedtonet spørgsmålet om indvandring i kampen om at blive ny konservative leder. Netop fordi han her er ude af trit med en meget stor del af vælgerne

 

Johnson slugte det hele råt

Det ville også være synd at sige, at Boris Johnson har haft et skarpt blik for udbredelsen af fundamentalistisk, radikal islam i Storbritannien.

 

Et konkret eksempel:

Læs også
Tjek udløbsdatoen på dit EU-sygesikringskort inden sommerferien

 

I London ligger den største islamiske institution i Europa. Dens kerne er moskeen East London Mosque. Den har gjort sig store anstrengelser for at fremstå som et center for moderat islam. Men virkeligheden er en ganske anden.

 

Moskeen har huset ekstremistiske imamer og ideologer på stribe. Den mest berygtede har været en af al-Qaedas chefideologer, Anwar al-Awlaki, som amerikanerne anså for så farlig, at de slog ham ihjel.

 

Disse forhold blev afsløret af TV-programmet ”Dispatches” i en serie udsendelser med titlen: ”Undercover Mosque” (et forbillede for TV2’s programmer om de radikale imamer).

 

Men Boris Johnson slugte al moskeens ”moderate” skønsnak råt. Da han i 2010 havde aflagt et besøg i sin egenskab af Londons borgmester, sagde han bagefter begejstret til medierne:

 

”Her bliver gjort et fremragende arbejde. Vi kan ikke takke moskeens leder nok. Jeg har haft en dejlig dag.”

 

Det svarer nærmest til, at en fremtrædende dansk politiker havde sagt noget lignende efter et besøg i den rabiate moské på Grimhøjvej.

Læs også
Hvad betaler Danmark til EU,  ansatte i EU og vanvittig regel-tsunami fra EU

 

Grim overraskelse

Boris Johnson er favorit til at blive ny konservativ leder og premierminister. Men som sagt er valget ofte endt med at falde på en anden end den oprindelige favorit. Man har da lov at håbe.

 

Skulle Johnson blive valgt, kan der vente en grim overraskelse for de briter, der i høj grad stemte nej ud fra ønsket om en stram styring af migrantstrømmen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…