Bør dansk landbrug sadle om?

Småt er godt, men større er bedre.

 

I anledning af den netop vedtagne ”Landbrugspakke”, er det på tide at genopfriske og genfremstille mine tanker om dansk landbrugs fremtid.

 

Det er nu nødvendigt at være meget mere fremsynet, end både landmænd og myndigheder hidtil har formået at være. Hvis dansk landbrug skal bestå i fremtiden, er det på tide at sadle om og tænke stort.

 

Der skal en reform til, der for mange vil få de store Reventlow-reformer fra slutningen af 1700-tallet til at blegne. Dengang blev stavnsbåndet ophævet, og gårdene flyttet ud af landsbyerne og overgik til selveje. Det revolutionerede dansk landbrug og har været gældende stort set uforandret siden med bøndernes selveje som en vigtig faktor.

 

Hvis det er meningen, at vi i Danmark i fremtiden skal have et effektivt og konkurrencedygtigt landbrug, er det nødvendigt at industrialisere husdyrproduktionen, både kvægbrug, svineproduktion og fjerkræproduktion, totalt og samle produktionen i få, men store enheder sammen med forarbejdningsindustrier som slagterier, opskæringsvirksomheder, mejerier, anlæg til fremstilling af biogas af restprodukter, gyllebearbejdningsanlæg, foderstoffirmaer og andre følgeindustrier. Alle disse anlæg skal placeres i tyndt befolkede randområder af landet, men med en god infrastruktur i form af nærhed til motorveje, jernbaner, havne o. lign.

 

Miljøet vil også blive tilgodeset langt mere end nu, idet vandrensningsanlæg, luftfiltre og grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af vandløb vil blive langt mere effektiv, når nødvendige foranstaltninger hertil kan centraliseres.

 

Af hensyn til, at sådanne store koncentrationer af produktionen kan påvirke landskabet uhensigtsmæssigt, kan der uden om hele molevitten plantes en skovbræmme, der vil skjule sådanne store anlæg. Det vil lukke munden på fredningsmyndigheder og Naturfredningsforeningen.

 

Finansieringen og ejerforholdene til en sådan koncentration af produktionen må selvfølgelig løses af eksperter, der har forstand på noget sådant. Der kan tænkes flere modeller som f.eks. andelsselskaber, hvor de nuværende ejere af produktionsapparatet kan deltage. De nuværende ejerskaber skal så kapitaliseres og indskydes måske med statsstøtte eller således, at den EU subsidiering, man nu får tildelt, skydes ind i foretagendet. Det hele skal selvfølgelig ske stille og roligt over en årrække på f.eks. 20-30 år. De landmænd, der ved en sådan centralisering bliver arbejdsløse, må enten finde andet arbejde, koncentrere sig om produktion af afgrøder fra deres jord eller kompenseres på anden måde. Som dansk landbrugs fremtid ser ud i dag, vil de alligevel komme i samme situation før eller senere, men på en meget ubehagelig og ukontrolleret måde, når bankerne siger stop for yderligere belåning af deres ejendomme.

 

Alt dette kan ske, uden at den forholdsvis beskedne økologiske produktion og hobbylandbrug behøver at blive begrænset. Men det vil vedblive med at være en nicheproduktion for at tilfredsstille dette beskedne marked.

 

Nogle af mine dyrlægekolleger mener, at en sådan koncentration af den animalske produktion kan medføre en forøget risiko for udbrud af smitsomme sygdomme og nedsat dyrevelfærd. Jeg tror dog nok, at de fleste vil som jeg mene, at det forholder sig lige omvendt. Staldsystemerne kan være helt lukkede med effektive karantæneforhold, hvis nye dyr skal indsættes af hensyn til blodfornyelse. Staldafsnit kan hurtigt lukkes, hvis det er nødvendigt og en effektiv sygdomskontrol kan hurtigt sættes i gang, skulle der ske udbrud af en smitsom sygdom.

 

Læs også
Set fra et landbrugssynspunkt ligner Brexit mareridt og kaos

Der er i den allerseneste tid kommet ny viden om risikoen for, at der med udspredningen af gylle består en risiko for, at antibiotikaresistens fremmes. De her foreslåede gyllebearbejdningsanlæg og anlæg til fremstilling af biogas vil netop kunne hindre denne uheldige stigning af antibiotikaresistens.

 

Dyrevelfærden kan også håndteres optimalt, idet indeklimaet i staldafsnittene kan kontrolleres ved effektiv temperatur- og luftskiftekontrol. Alle kendte forhold vedrørende adfærdsproblemer kan håndteres efter den nyeste videnskabelige viden.

 

Hvis ovenstående ideer om føje år bliver gennemførte, vil Dansk landbrugs situation under den nuværende krise sikkert kunne løses, og yderligere landbrugspakker vil være unødvendige i en lang fremtid.

 

Søren Nielsen dyrlæge

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…