”Jeg anser Merkels asylpolitik for at være forkert.” Så uhørt skarpt og direkte udtrykker Østrigs udenrigsminister Sebastian Kurz sig i et interview med den tyske avis Welt am Sonntag.
På et flygtninge-topmøde i Wien for nylig gav Merkel tilsagn om, at Tyskland vil aftage flere hundrede flygtninge fra Italien og Grækenland. Men det vil kun gøre ondt værre, siger Kurz – selv om det er gjort i den bedste mening.
Det eneste, der vil komme ud af det, er, at der kommer endnu flere asylansøgere til Italien og Grækenland. For nu har migranterne håbet om, at de kan komme videre til Tyskland.
Støtte til Ungarn
Lige så hård er Sebastian Kurz over for Merkels idé om at fordele asylansøgere mellem EU-landene efter bestemte kvoter. Det er dette kvotesystem, som ungarerne stemte om ved en folkeafstemning i går.
”Hvis EU’s øverste mål fra begyndelsen havde været at beskytte de ydre grænser og ikke at fordele flygtningene, ville man formentlig slet ikke have fået denne folkeafstemning i Ungarn.”
Han kalder kvotesystemet for helt urealistisk og siger, at det kun splitter EU-landene. Mange lande er slet ikke parate til at tage et stort antal flygtninge.
Dermed viser han forståelse for Ungarns ministerpræsident Viktor Orbán, der er en stærkt udskældt mand i tyske regeringskredse og i de politisk korrekte tyske medier.
Kurz gør i øvrigt opmærksom på, at disse kvoter også er urealistiske af en anden grund: Mange asylansøgere nægter pure at blive anbragt i de fattige østeuropæiske lande som Ungarn eller Rumænien. De søger mod de velstående lande.
Mandag kom Kurz med en ny hård kritik af Angela Merkel og EU’s kvotepolitik for flygtninge. Det skete som en reaktion på resultatet af folkeafstemningen i Ungarn, hvor et overvældende flertal af de afgivne stemmer afviste EU’s flygtninge kvote.
Denne politik truer EU-landenes sammenhold og er totalt urealistisk. EU kan blive revet i stumper og stykker af den totalt urealistiske EU-politik, lyder overskriften i express.co.uk.
http://www.express.co.uk/news/world/717236/eu-migrant-quota-hungary-referendum-sebastian-kurz
Rene ord for pengene. Fra en udenrigsminister i et naboland til Tyskland. Dog ikke den danske, men den østrigske.