Forsvaret stiller betingelser forud for dagens afhøring

Efter planen stod 24-årige IA, som hidtil har nægtet at udtale sig, til at blive afhørt i Byretten. Så alle pladser var besat, da retsformand Marianne Madsen spurgte IA’s forsvarer, om han så var klar til det.

 

Men forsvarer Michael Juul Erichsen måtte skuffe de, som havde set frem til afhøringen. IA ønsker ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt.

 

Ifølge Ekstra Bladet var tiltalte allerede som 17-årig i konflikt med loven, nemlig da han i 2011 blev anholdt med otte andre efter et skyderi i Heimdalsgade. Året efter var IA sammen med Omar El-Hussein involveret i en sag om et indbrud. I 2014 var han involveret i en voldssag, som han blev fængslet for.

 

Medtiltalte LE har ved en afhøring hos politiet fortalt, at han har kendt IA nogle år, og at IA er menigt medlem i Brothas.

 

IA blev anholdt 15. februar 2015 klokken 14.50 på internetcafeen PowerPlay. Dagen efter blev han sammen med medtiltalte LE fremstillet og har siddet fængslet siden.

 

Plan B

Da IA nægter at lade sig afhøre, vil anklageren i stedet ty til plan B, nemlig fremlæggelse af en masse overvågningsklip, som man meget gerne ville have spurgt IA ind til.

 

Umiddelbart efter anholdelsen 15. februar 2015 blev IA afhørt i 1 time og 20 minutter. Ved den lejlighed afgav IA en forklaring, som anklageren vil læse op, da IA stort set ikke er blevet afhørt siden i sagen.

 

Forsvaret har ingen protester mod dette.

 

IA er sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg ved Krudttønden og Synagogen samt for at have forsynet Omar med ammunition.

 

IA kender medtiltalte LE fra Mjølnerparken. Det er også herfra han kender Omar, der er vokset op der.

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

 

Overvågningsoptagelser fra Mjølnerparken 14. februar 2015

16.14 til 16.15.45:

Omar El-Hussein ankommer i taxa. Han er iført mørk  jakke og rød hue. Han bærer på noget mørkt, aflangt. Han går ind i opgang 38.

 

16.26.54:

Opgang 38. LE forlader opgangen, Omar og IA er alene tilbage i opgangen.

 

16.28:

LE ringer til medtiltalte BH og MR, der befinder sig på internetcafeen PowerPlay.

 

16.36:

Læs også
Under en stor razzia kæmpede politiet med en aggressiv araber – da de fandt ud af, hvem de havde fat i, blev de rystede

IA forlader opgangen. 24 sekunder senere forlader Omar opgangen og drejer til højre, samme retning som IA.

 

Man ser IA på P-pladsen, hvor Omars taxa holdt. Han bevæger sig mod det rekreative område. 2 sekunder efter kommer Omar, han bærer noget sort i hænderne, ligner en sort jakke, også han går mod det rekreative område, (hjørnet af den store fodboldbane).

 

Teleoplysninger

Ifølge teleoplysninger ringer IA to gange til LE, lige efter at IA har forladt opgangen.

 

16.37.21 – 6 sekunder

16.37.36 – 24 sekunder

 

Anklager oplyser, at han gerne ville have spurgt IA, hvorfor han ringer til to gange til LE.

 

Læs også
Bag politiets fine forklaringer på, at man ikke kommer ud til butikstyverier, ligger en langt barskere virkelighed

16.38.46:

Videoovervågning viser, at IA og Omar begge går i retning af Bispebjerg Station. Passerer overgangen ved legepladsen, Omar går forrest, IA bagest ind på det rekreative område.

 

45 sekunder senere går IA og Omar ved siden af hinanden.

 

Omar går hen til noget gråt. Bagefter er det sorte, som Omar bar på, væk. IA og Omar forlader stedet sammen. En politihund markerer senere spor her, og i skraldespanden finder man en jakke med DNA fra Omar El-Hussein.

 

Forsvarer og anklager begynder at toppes

Overvågningsvideoer skifter i en lind strøm, vekslende med teleoplysninger. Flere gange undervejs bemærker anklager, at det ville have været rart at høre tiltaltes forklaring på dette og hint.

 

Det får forsvaret til at komme med en henstilling om, at anklager Ikke behøver sige hver eneste gang, at han gerne vil have en forklaring. Det har forsvaret forstået.

 

Læs også
Politiet fik lavet en video, der skulle vise, hvor indvandrervenlige man er – men så gik det helt galt

Da anklager på et tidspunkt nævner, at medtiltalte MR købte en taske i Føtex, der ligner den, som Omar brugte ved angrebet ved Synagogen, bliver det for meget for forsvaret.

 

Forsvaret mener, at anklager er i gang med noget, der tangerer procedure. MR er nævnt tre gange.

 

Anklageren er uenig. Når retten skal kunne danne sig et billede af IA, hvad er der sket? Hvad er det for en viden, vi har her? Hvordan agerer de tiltalte agerer sammen, så er det vanskeligt at holde tingene adskilt.

 

Retsformand Marianne Madsen skærer igennem. Hun forsikrer begge parter om, at retten ser objektivt på tingene og opfordrer til, at man går videre.

 

Omar og venner i tæt kontakt mellem drabene

Anklager viser overvågningsklip fra internetcafeen PowerPlay om aftenen den 14/2. Omar ankommer kl. 21.14, og i tidsrummet mellem 21.16 og 22.15 sørger tiltalte IA for, at Omar ifølge anklagemyndighedens opfattelse kan søge på terrormål nummer 2.

 

Det er også IA, der senere på aftenen betaler for brugen af computer. Mens Omar søger på forskellige navne og adresser, taler han og IA sammen flere gange. Søgningerne har vi på nuværende tidspunkt hørt om flere gange.

Læs også
Så mange asylansøgere i Danmark blev sidste år dømt overtrædelser af straffeloven – herunder for drab og voldtægter

 

Ved 22-tiden går Omar, IA og flere venner over på en nærliggende restaurant for at få noget at spise. Kl. ca. 23 er IA tilbage på PowerPlay, og klokken 23.07 forlader Omar stedet.

 

Klokken 01.17 søger IA med en person, der arbejder på PowerPlay ved siden af sig, og som senere møder som vidne. IA søger to gange på tegningerne og to gange på Muhammed-tegningerne.

 

Undervejs ringer IA flere gange til LE. Klokken 01.40.26 søger han to gange på Lars Vilks.

 

Omar tilbage på PowerPlay efter angrebet ved Synagogen

Klokken 01.45 kommer Omar tilbage til PowerPlay. Han går straks mod VIP- rummet. IA og LE følger straks efter. På vej ind i rummet giver IA Omar et kærligt spark bagi.

 

Anklager spiller hele overvågningsvideoen uden afbrydelser. Omar bliver omfavnet og kysset af IA og LE. Omar fortæller en hel masse og illustrerer sin fortælling med kroppen. IA er LE er begejstrede. De griner. LE rører ved Omar. Det ser ud, som om han vil tjekke, hvad Omar har inde under hættetrøjen.

 

Efterspil

02.42: Omar forlader PowerPlay.

03.31: IA ringer til LE (43 sekunder)

04.29: IA ringer til LE (4 sekunder)

04.31: IA forsøger to gange at ringe til LE

04.48: IA ringer til LE (2 sekunder)

 

O4.55: Skudveksling med Politiet. Omar El-Hussein bliver dræbt.

 

06.29: IA sender SMS til LE og forsøger flere gange at ringe til LE

06.55: IA ringer til LE (43 sekunder)

 

Forsvaret stiller betingelser

Som altid afrunder retsformand Marianne Madsen af med at spørge ind til planen for næste retsmøde.

 

Anklager er færdig med IA for denne omgang, og turen er nu kommet til BH. Retsformanden spørger derfor forsvaret, om BH så vil udtale sig på torsdag.

 

Forsvaret svarer, at det vil BH gerne på den betingelse, at afhøringen kan foregå “uden konstante brud og procederende vendinger undervejs”!

 

Næste retsmøde finder sted i dag torsdag den 17. marts.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…