Frankrig har bedre held end Danmark med at få tilbagesendt illegale immigranter – her er, hvad den danske regering kan lære

You Tube

Frankrig har ifølge indenrigsministeriet i Paris forholdsvis  godt held med at få udvist uønskede indvandrere til deres hjemlande i Afrika, Nær-Østen og Europa.

 

Men det samlede antal migranter, der sidste år forlod fransk territorium ved tvang, med støtte fra staten eller af egen vilje, løb trods alt op i 29.596.

 

Det drejer sig især om de illegale indvandrere, der har forsøgt at rejse ind på forfalskede papirer, men er blevet afslørede. Det kan også være afviste asylansøgere. Eller EU-borgere fra især Rumænien, der ikke opfylder kravene til at være i Frankrig.

 

Der har siden 2009 været en stigning i antallet af illegale udenlandske statsborgere, som Frankrig har  fået sendt tilbage til det land, de kom fra.  I 2014 lykkedes det at slippe af med 87 pct. og i 2015 med 90 pct. af dem.

Europa

Antallet af migranter, der på eget initiativ eller med hjælp fra staten er rejst hjem, toppede i 2012 og er de seneste år faldet igen. I første halvår af 2015 blev 10.800 illegale udlændinge udvist. Tallet faldt i 2016 til 8.660 i tilsvarende periode.

 

De skærpede sikkerhedsforanstaltninger med undtagelsestilsstand og forhøjet grænsekontrol kan forklare, at der var færre uønskede elementer at returnere.

 

Mange nationaliteter

De uønskede  blev ikke kun sendt tilbage til Nordafrika og Orienten.

 

Af 10.471 illegale udlændinge, som blev udvist i 2015, var 2.422 rumænere, 1.934 albanere, 318 fra Ukraine, 285 bulgarere, 266 kosovarer, 165 moldavere, 134 georgiere, 127 serbere og 118 polakker.

 

Men til Nordafrika blev hjemsendt  831 algiere, 772 tunesere og 731 marokkanere. Blandt de afrikanske lande syd for Sahara blev der udvist flest fra Senegal (169), efterfulgt af Nigeria (81) og Elfenbenskysten (75).

 

Der udvistes 124 tyrkere, 86 egyptere og 81 pakistanere.

 

Et noget bedre resultat end den tragikomiske udvisning, som Danmark tabte på gulvet, da Afghanistan afviste at modtage fire af sine egne statsborgere. De blev sendt tilbage sammen med politieskorten i et chartret fly med mange tomme passagersæder.

 

Rumænere har siden januar 2014 haft adgang til EU’s frie indre marked. De skal imidlertid opfylde en række betingelser for at kunne opholde sig lovligt i Frankrig. De skal navnlig kunne dokumentere, at de har et arbejde. I 2015 blev 2.422 rumænere udvist, fordi de ikke levede op til disse krav.

 

Albanien er uden for EU men albanere må opholde sig i EU i indtil 90 dage uden visum, hvis de har et biometrisk pas. Overskrides denne frist, må de udvises. Der blev i 2015 tilbageholdt otte gange så mange som i 2010, og der bliver ugentligt sendt albanere tilbage til Tirana. De fleste albanere har et lovligt pas og rejser relativt let ind i EU påny.

 

Forklaring: Flyselskaber kan få bøder

Mange af de illegale migranter er blevet tilbageholdt ved deres ankomst til en fransk lufthavn, fordi de ikke havde deres papirer i orden.

 

Flyselskaberne får  en bøde for de illegale passagerer, som de ikke selv har standset inden afrejsen. Og bødens størrelse er fordoblet inden for få måneder.

 

Det gør ondt på luftfartsselskaberne.

 

Det er nemlig samtidig blevet sværere for dem at gennemskue de forfalskede papirer. Air France har derfor i lande som Mali allieret sig med private aktører, der undersøger ægtheden af passagerernes pas og visa.

 

For de tilflyttere, der alligevel slipper igennem luftfartsselskabernes kontrol, kan der gå op til otte dage, før hjemtransport kan finde sted. Den illegale migrant tilbageholdes, mens sagen behandles. Under opholdet i detention har den illegale migrant ret til lægeligt tilsyn, tolkebistand, rådgivning fra sit lands ambassade eller andre efter personens valg. Han kan til hver en tid afkorte opholdet ved at rejse frivilligt tilbage.

 

Mangel på betjente               

Ofte er mandskab fra grænsepolitiet, der skal eskortere indvandrerne tilbage, optaget af overvågning under terrorberedskabet Vigipirate.

 

Derfor kan dommerne være nødsaget til at lade dem slippe ud på fransk territorium som illegale indvandrere.

 

Den illegale migrant, der tilbageholdes i detention, har ret til lægeligt tilsyn, tolkebistand, rådgivning fra sit lands ambassade eller andre efter personens valg. Han kan til hver en tid afkorte opholdet ved at rejse frivilligt tilbage.

 

Folkelig opbakning

En meningsmåling fra januar 2016 viste, at 77% af franskmændene støtter en udvisning af udlændinge, der har fået afslag på deres asylansøgning. Andelen er steget siden de seneste tilsvarende meningsmålinger, idet 70% støttede udvisninger i maj 2015 og 73% gjorde det i november 2015.

 

Støtten er større på højrefløjen end på venstrefløjen, hvor andelen dog er 52%.

 

Del på Facebook