Her ved begyndelsen af fyringssæsonen er mange fjernvarmekunder optaget af, om der er udsigt til lavere varmepriser.
Svaret er, at de 1,6 millioner hustande og mere end 3,6 millioner danskere, der får deres varme fra fjernvarme, kan se frem til højere varmepriser!
64 procent af alle hustande har fjernvarme, og producenterne af kedler og fjernvarmerør roser sig af at Danmark er internationalt førende inden for fjernvarme.
Fjernvarmekunderne skal imidlertid ikke forvente lavere varmepriser. På trods af alle politiske aftaler og rimelig tæt regulering er det en kendsgerning, at fjernvarmesektoren er karakteriseret ved svingende effektivitet og store forskelle i fjernvarmepriser.
Der er cirka 430 varmeforsyningsselskaber, der leverer fjernvarme til husstande. De indberetter også deres priser til Energitilsynet. Disse indberetninger indgår i prisstatistikken, som offentliggøres tre gange om året.
Energitilsynets seneste varmeprisstatistik omfatter priser pr. 15. marts 2016. Det fremgår, at den gennemsnitlige årlige varmeregning for et hus på 130 m2 udgør i 2016 14.608 kr.
Statistikken afslører samtidig, at der er meget store forskelle i varmepriserne, som må betyder, at nogle boligejere betaler alt for meget for varmen.
Dyreste og billigste fjernvarme
Forskellene i fjervarmepriser ud over landet er chokerende. Landets dyreste fjernvarme betyder, at der for et ”normalhus” på 130 m2 skal betales over 23.000 kr.
Hundslund-Oldrup, Hyllinge.Menstrup og Lørslev fjernvarmeforsyning følger godt med i den meget dyre ende.
Give Fjernvarme leverer med en regning på 7.578 kr. for et hus på 130 m2 landets billigste fjernvarme fulgt af Tørring Kraftvarmeværk og Vinderup.
Årsagerne til de store forskelle i driftsledelse, at nogle værker har svært ved at udnytte de forhold, som kan betyde lavere priser.
Det er for eksempel fordele ved store selskaber, valg af brændsel, samt effektiv driftsledelse. Samtidig er der også en række andre grunde til den store variation i værkernes effektivitet.
Udsigt til dyrere fjernvarme ved bortfald af ”grundbeløb”
Trods al politisk snak om effektivisering og privatisering er der udsigt til en stigning i varmepriserne på 2,5 mia. kr., når det særlige grundbeløb ved udgangen af 2018 bortfalder.
Grundbeløbet gives til de danske decentrale kraftvarmeværker, som fortrinsvis anvender naturgas. Grundbeløbet har blandt andet fungeret som en kompensation for bindingen til naturgas som brændsel samt en slags forsikring mod høje varmepriser, da elmarkedet blev liberaliseret.
De værker, som har udsigt til de største varmeprisstigninger, kan se frem til et besøg af det såkaldte varmepumperejsehold fra Energistyrelsen. Værkerne kan på den måde hurtigt få afklaret, om store varmepumper kan bidrage til at sikre rimelige varmepriser.
Hvis der skal gøres andet og mere, er det op til de politiske partier i de igangværende forhandlinger og 2025-plan og finansloven for 2017.
