Vil udviklingspolitikken teste det borgerlige sammenhold?

FN

Bæredygtig udvikling er igen-igen på dagsordenen i FN. FN’s Generalforsamling i New York har med statsminister Lars Løkke Rasmussen og Mogens Lykketoft for bordenden den 25. september 2015 i New York debatteret og formelt vedtaget 17 nye FN mål for global bæredygtig udvikling. De såkaldte SDG-mål skal indfries inden 2030. Hvert mål indeholder en række delmål.

 

Målene er:

1. Udrydde fattigdom i hele verden.

2. Udrydde sult, opnå bedre fødevaresikkerhed, og fremme bæredygtigt landbrug.

3. Fremme et sundt og godt liv for alle.

4. Give alle undervisning af rimelig kvalitet og mulighed for livslang læring.

5. Sikre ligestilling mellem kønnene.

6. Sikre alle lige adgang til vand og sanitære forhold.

7. Fremme adgang til moderne energiformer, som er pålidelige, bæredygtige og til at betale.

8. Promovere en vedvarende og bæredygtig økonomisk vækst med anstændigt arbejde til alle.

9. Bygge en modstandsdygtig infrastruktur og fremme inkluderende industrialisering og innovation.

10. Reducere ulighed i og mellem landene.

11. Sikre at byer og andre menneskelige bosættelser er tilgængelige, holdbare, sikre og bæredygtige.

12. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

13. Tage initiativ til bekæmpelse af klimaforandringerne og deres konsekvenser.

14. Bevare og bæredygtigt udnytte oceaner, have og marineressourcer til en bæredygtig udvikling.

15. Beskytte, genopbygge og sikre bæredygtige løsninger af jordens økosystem.

16. Promovere fredfyldte og solidariske samfund for en fortsat udvikling af disse.

17. Forstærke anvendelsen af virkemidler til implementeringen af bæredygtig udvikling.

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

 

Udenrigsminister Kristian Jensen og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen deltog sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i mødet i New York, hvor målene blev vedtaget. Forhandlingerne om målene afsluttedes allerede sidste år, og den formelle vedtagelse i New York må nærmest betragtes som en paradeforestilling.

 

Konference i København

Kristian Jensen og Eva Kjer Hansen deltog sammen med den tidligere radikale udviklingsminister Christian Friis Bach (UNECE), organisationer og repræsentanter for det danske ”bistandsmiljø” og (nogle af) folketingets partier fredag den 11. september 2015 på Christiansborg i en debatkonference om den ”nye globale udviklingsdagsorden” frem mod 2030.

 

Debatten foregik på konferencen om FN’s nye verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor 92-gruppen og Globalt Fokus, som havde arrangeret konferencen, fremhævede, at de 17 mål med 169 tilhørende delmål er universelle, dvs. gældende for alle – både fattige og rige nationer. Målene gælder derfor også for Danmark, og målene vil indgå i både den nationale og den globale dagsorden. Målene vil – truer arrangørerne – påvirke vores politik inden for udvikling, miljø og klima frem mod 2030.

 

Ud over indlæg fra regeringsrepræsentanterne fik repræsentanter fra danske civilsamfundsorganisationer (Red Barnet, Greenpeace, Sex & Samfund, WWF, IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke) lejlighed til at give deres bud på, hvordan kan de nye mål være med til at løse de globale udfordringer, og hvad Danmark skal gøre.

 

Politisk paneldebat

Konferencen blev afsluttet med en paneldebat med repræsentanter for de af Folketingets partier, der havde haft mulighed for eller ønsket at imødekomme invitationen: Mette Gjerskov (S), Martin Lidegaard (R), Holger K. Nielsen (SF), Maria Gjerding (Ø), Christian Poll (Å) og Mette Abildgaard (K).

Læs også
Danmark underskrev Marrakesh-pagten om afrikanske migranter – nu begynder presset

 

Observationer fra konferencen

Mærkeligt nok var regeringens bebudede nedskæringer på udviklingsbistanden – med 2,6 mia. kr. fra de nuværende 0,87 procent af bruttonationalindkomsten til 0,7 procent – ikke noget tema på konferencen. Alle bistandsorganisationerne frygter at blive ramt, og ingen rejste derfor spørgsmål vedrørende udmøntningen af besparelserne. Udenrigsminister Kristian Jensen nævnte selv kort, at Danmark fortsat vil være blandt de lande der giver mest, når vi fremover vil give 0,7 procent i udviklingsbistand.

 

Det var endvidere magtpåliggende for Kristian Jensen at signalere hans store velvilje over for bistandsorganisationerne, og han ville i samarbejde med organisationerne arbejde på at modvirke den faldende folkelige opbakning til den danske ulandsbistand.

 

Både udenrigsministeren og miljø- og fødevareministeren fremhævede en ny rapport fra det tyske Bertelsmann Stiftung, der påviser, at blandt OECD-landene er Schweitz, Sverige, Norge, Finland og Danmark allerede godt på vej til at leve op til de 17 verdensmål.

 

Klima

Græsrødderne spurgte flere gange kritisk til den danske indsats på klimaområdet – et område, hvor regeringen ved energiministeren har talt om at sænke ambitionerne bl.a. i forhold til CO2-reduktionsmålet på 40 pct. i 2020, hvor EU-målet er 40 pct.s reduktion i 2030.

 

Udenrigsminister Kristian Jensen gik ikke nærmere ind i diskussionen, men fastslog, at Danmark befinder sig langt foran de fleste andre lande på dette område.

Læs også
FN´s globale pagt – hvad er det for noget og hvad skal det gøre godt for?

 

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen sagde, at Danmark efter regeringens mening ikke længere skal gå alene og på alle områder være et foregangsland på klima- og miljøområdet. Nye tiltag på klima- og miljøområdet, der vil koste erhvervslivet penge kræver enighed på EU-plan, så danske virksomheders konkurrenceevne ikke bliver forringet i forhold til andre virksomheder i EU.

 

Rettigheder

Udenrigsminister Kristian Jensen var udstyret med en tale fra Udenrigsministeriet og fremhævede, at selv efter justeringen af den tidligere regerings ambitioner på klimaområdet ville Danmark fortsat ligge helt i front i bestræbelserne på at nedbringe CO2-emissionen. Danmarks rettighedsbaserede tilgang til udviklingsområdet blev eksemplificeret med kvinders rettigheder og herunder især kvinders seksuelle rettigheder til reproduktion og sundhed. Det kunne ellers ventes, at en liberal Venstre-minister i det mindste også havde påpeget Danmarks rolle i forbindelse med opbygning af international enighed om private investeringers betydning for udvikling, og for rettigheder på fødevare- og jordområdet – f.eks. enigheden om ”Voluntary Guidelines for the Right to Food” og Voluntary Guidelines on the Responsible Governance of Tenure of Land, Fisheries and Forests”.

 

Migration

Migration var ikke noget stort tema under konferencen, men der blev under debatten henvist til flygtninge og den amerikanske udenrigsminister John Kerrys nylige advarsler mod kommende bølger af klima-migranter.

 

Fra civilsamfundet blev fremhævet betydningen af at Danmark skulle gå foran med de gode eksempler, og flere ivrede for nedsættelsen af en national Bæredygtighedskommission. Regeringens modererede ambitioner på klimaområdet blev over en bred kam beklaget.

 

Konservative meldinger

Læs også
Løkke risikerer at blive straffet af vælgerne for dansk deltagelse i den foruroligende FN-pagt om migration

Repræsentanten for Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard, lagde ikke skjul på, at hun ikke havde beskæftiget sig med klima og miljø før, og at hendes viden stammede fra læsning i sommerferien. Det var måske derfor at hun ikke gentog Det Konservative Folkepartis modstand mod besparelser på udviklingsbistanden, fordi partiet er nået frem til, at der er behov for 0,8 pct. af BNP – hverken mere eller mindre! Mette Abildgaard var til gengæld ikke i tvivl om, at blandt de 17 mål, var klimamålet – mål 13: ”Take urgent action to combat climate change and its impacts” (Tage initiativ til bekæmpelse af klimaforandringerne og deres konsekvenser) – langt det vigtigste.

 

Man måtte forstå på Abildgaard, at det havde været en fejl fra regeringens side, forud for Klimatopmødet i Paris, at neddrosle de danske ambitioner om målsætningen på 40 pct.s CO2-reduktion. Abildgaard nævnte endvidere energimålet – mål 7 (Fremme adgang til moderne energiformer, som er pålidelige, bæredygtige og til at betale) – og hun fremhævede behovet for mere vedvarende og grøn energi. Abildgaard nævnte, at hendes parti gik ind for fortsat fritagelse for registreringsafgift for el-biler.

 

Mette Abildgaard erklærede på sit partis vegne ambitionen om at trække regeringen i en grøn retning, og bekræftede (til de øvrige partiers synlige tilfredshed), at de konservative var en del af det grønne flertal. Der skulle gøres noget på transportområdet og landbruget var ikke helligt, selvom indgreb var et ømtåleligt emne blandt konservative. Forslaget om en Bæredygtighedskommission ville hun drøfte med sin folketingsgruppe.

 

Bæredygtighedskommission og national handlingsplan

Fra Enhedslisten og Alternativet blev fremhævet behovet for en national handlingsplan og behovet for etablering af en national Bæredygtighedskommission. Partierne ville aktivere det grønne flertal forud for et samråd i Folketinget den 9. oktober. Der er således lagt op til en konfrontation mellem det grønne flertal på den ene side, og Venstre-regeringen støttet af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance på den anden side.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…