Video: Kraftig vind satte pludselig vinduespudsernes platform i voldsomme svingninger langt oppe i luften

Det stiller under alle omstændigheder meget specielle krav at være vinduespudser, der skal pudse ruderne på en kæmpemæssig skyskraber. Man hænger i luften og kan se flere hundrede meter ned.

 

Shanghai World Financial Centre er byens næsthøjeste bygning med sine492 meter. Ud for 91. etage hang to vinduespudsere på deres platform, da det pludselig begyndte at blæse kraftigt op.

 

På videoen kan man se platformen begynde at svinge vildt. Den baldrer flere gange ind i bygningen med stor kraft, og det kunne meget nemt være gået gruelig galt.

 

Men de to vinduespudsere slap heldigt. De fik kun mindre skader. Nogle af ruderne, som de røg ind i, slog revner. Og selv om platformen blev beskadiget, holdt den.

 

Historien melder ikke, om de to stadig havde mod på tilværelsen som vinduespudsere i de højere luftlag efter den skræmmende oplevelse.     

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…