En del af statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale var velkendt stof. Hun fremhævede forskellige ting, som regeringen har gjort.
Større spænding var der om den del af talen, der sagde noget om, hvad regeringen agter at gøre fremover. Hvad vil den gå til valg på? Eller i hvert fald: Hvad vil Socialdemokraterne gå til valg på?
Talen rummede hensigtserklæringer på flere centrale punkter:
Der skal mere gang i den økonomiske vækst.
Der skal indføres et nyt dagpengesystem.
Flygtninge og indvandrere på kontanthjælp skal arbejde mere for pengene.
Men disse hensigtserklæringer var meget vage. To store spørgsmål hænger i luften efter talen:
Hvad har regeringen mere konkret tænkt sig at gøre på disse områder?
Og hvorfor har regeringen ikke gjort det for længst? Den har siddet i over tre år.
Økonomisk vækst
Thorning fremhævede, at det går fremad for dansk økonomi. Det er ifølge hende, fordi ”regeringens politik virker”.
Væksten skyldes altså regeringen.
Men det er åbenbart ikke regeringens skyld, at væksten kun er meget lille. Det bunder i forholdene ”ude i verden”. Det gode kommer fra Thornings regering. Det dårlige kommer udefra.
Regeringen har åbenbart heller ikke noget ansvar for, at Danmark i de senere år har oplevet en kraftig økonomisk nedtur. Vi er blevet fattigere – siden 2007 er vores velstand faldet med syv procent, hvis man måler det i bruttonationalprodukt pr. indbygger (ifølge Verdensbanken).
Dette fald har også under Thorning været markant. Danmark har klaret sig langt dårligere end lande, vi normalt sammenligner os med, blandt andet Tyskland, Sverige og Storbritannien.
Samtidig vurderer OECD, at Danmark står til at få en vækst frem mod 2030, der ligger i den absolut dårligste ende inden for OECD.
Disse særlige problemer for Danmark kan jo ikke bare skyldes forholdene ”ude i verden”. Men det blev fortiet i Thornings tale.
Thorning lod dog i sin tale forstå, at regeringen nu vil gøre noget. Hvad vil den så gøre? Thornings svar lyder: ”Regeringen vil lægge nye forslag frem. Forslag, der skal skabe mere vækst.” Det er alt. Resten blafrer i vinden.
Dagpengesystemet
Thorning erklærede også, at vi skal have et nyt dagpengesystem. ”Jeg ønsker et dagpengesystem, hvor færre mister dagpengene.”
Hvad skal det gå ud på? Det giver talen ingen antydning af. Det bliver ved hensigtserklæringen.
Thorning fremsætter dog det ønske, ”at Folketinget efter valget bliver sammensat på en måde, så vi kan få et nyt og bedre dagpengesystem”.
Men regeringen har fastholdt dagpengesystemet, fordi De Radikale ikke vil ændre det. Hvis Thorning skulle blive siddende efter valget, vil hun fortsat være afhængig af De Radikale.
Så når hun taler om et nyt dagpengesystem, kan det dårligt betegnes som andet end varm luft.
Flygtninge og indvandrere i arbejde
Flygtninge og indvandrere på kontanthjælp ”skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads”, sagde Thorning. Men hun sagde intet om, hvordan det skal sikres.
Hun forklarede heller ikke, hvorfor regeringen hidtil har ført en politik, der gør flygtninge og indvandrere mindre motiverede til at søge et arbejde.
Man har afskaffet starthjælpen og kontanthjælpsloftet og i stedet givet flygtninge og indvandrere den højere ydelse på kontanthjælp, så det dårligere kan betale sig for dem at tage et arbejde.
I regeringens lidt over tre år har den altså ikke bare undladt at gøre noget ved problemet. Den har forværret det.
Thorning undlod at fortælle, hvor alvorligt problemet er under hendes regering. Tæt på halvdelen af flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 30-59 år er på offentlig forsørgelse (Danmarks Statistik).
Ændrer næppe meget
Thornings nytårstale lignede mest spindoktorens bedste bud på at skabe en ”feel good”-stemning.
Der var en stribe vage løfter og hensigtserklæringer for fremtiden. Men der blev ikke sagt meget om, hvordan de skal føres ud i livet. Og der blev sagt endnu mindre om, hvorfor regeringen ikke har gjort mere ved de problemer, som talen berører, i de forgangne tre år.
Talen lader disse spørgsmål hænge i luften.
Men Thorning vil være nødt til at komme mere ud af busken inden valget.
På nogle områder har hun forpligtet sig til at komme med konkrete bud på, hvad regeringen vil gøre – det gælder således en plan for mere økonomisk vækst og forslag til at bringe flere flygtninge og indvandrere i beskæftigelse.
På andre områder vil den borgerlige opposition (og til dels venstrefløjen) presse hende til at blive klarere i mælet.
Nytårstalen synes slet ikke at have en kraft, der i sig selv kan ændre styrkeforholdet mellem rød og blå blok. Alt afhænger af, hvad der følger efter.
