Tilfældet Manu Sareen

Commons Wikimedia

Blandt de mærkelige Radikale finder vi den uforlignelige Manu Sareen. For fire år siden kom Manu Sareen ind i Folketinget med 14.505 personlige stemmer.

 

Han blev med det samme Danmarks første minister med indvandrerbaggrund. Oprindelig minister for ligestilling og kirke, men porteføljen blev midtvejs udvidet til børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

 

Ansvar for Ankestyrelsen

Manu Sareen er oprindelig uddannet socialpædagog og konfliktmægler, men var som minister ansvarlig for det monumentale administrative rod i ankestyrelsen. Det klassiske eksempel på en radikal minister, der er mere optaget af børnebøger fremfor det fatale svigt på sit ministerområde.

 

I dag må man sige, at det er Sareens medansvar, at mennesker skal vente op til et år, i værste fald mere, på at få svar fra Ankestyrelsen. Det er som regel mennesker, der ikke har for meget i forvejen, og som i mange tilfælde mister forsørgelse, til deres sag er afgjort.

 

I dag er Manu Sareen hverken minister eller medlem af Folketinget. Han blev vraget ved valget for seks uger siden, hvor hans personlige stemmeantal blev mere end halveret.

 

Dagbladet Politiken bragte den 3. august 2015 et bemærkelsesværdigt interview med Manu Sareen. Det oplyses, at Manu Sareen for længst har smidt politikeruniformen, da han tager imod i lejligheden på indre Frederiksberg.

 

Den radikale politikers påklædning optager Politikens læsere så meget, at den beskrives i detaljer: Sareens har jeans (cowboybukser), sneakers (gummisko) og en sort T-Shirt (undertrøje) med et ja tak til pedalkraft på, der tillader at man kan se hans tatoveringer. Cool og Street er han minsandten.

 

Frygtelig politisk kultur

Den tidligere minister, der ifølge ham selv var smigret af den opmærksomhed han var genstand for som minister, var over for Politikens reporter blot igen Manu Sareen.

 

Vi forstår, at han er stolt over, at han fik gennemført kirkelige homovielser, men at han i øvrigt mener, at der er en ”frygtelig politisk kultur” på Christiansborg, og Sareen skildrer ærligt sine egne, besværlige år som minister, hvor han åbenbart følte sig tvunget til at stå på mål for holdninger og beslutninger, han på ingen måde selv syntes var forsvarlige.

 

Læs også
‘Penge lugter ikke’ – Enhedslisten beholder omstridt vederlag trods løfte om noget helt andet

Han var en idiot, og han var uærlig, tilstår han. Han nævner selv stramninger af flygtninges ret til familiesammenføring –  beslutninger der nu giver ham søvnløse nætter.

 

Regeringens beslutning om at droppe den planlagte øremærkning af barsel til mænd, nager ham også. Han kunne som den ansvarlige minister have strittet imod, men nu er han ked af at han bidrog til at undlade at øremærke barsel til mænd.

 

Da SR-regeringen skiftede holdning til den øremærkede barsel sagde den radikale leder Margrethe Vestager direkte, at der ikke længere var enighed om spørgsmålet, fordi Socialdemokraterne havde skiftet holdning, hvorfor løftet fra regeringsgrundlaget ikke kunne gennemføres.

 

Manu Sareen argumenterede ivrigt – både herhjemme og på nordiske konferencer- for den ændrede kurs: Regeringen frygtede, at en øremærkning ville betyde, at den samlede barselsperiode blev ikke længere, men kortere, fordi nogle mænd ville sige nej tak.

 

Barselsorlov til mænd

Over for Politiken erklærer Manu Sareen frejdigt, at han ”følte sig som en idiot”, da han skulle argumentere for holdningsskiftet:

 

”Jeg skulle stå på mål udadtil. På det radikale landsmøde og hele lortet. Det var rimelig tough”.

Læs også
Er vestlige “godgørere” overhovedet interesseret i at hjælpe syrere og palæstinensere?

 

Man får næsten medlidenhed med manden, men det er alligevel forargeligt, at han ikke vil stå til ansvar for den måde han forvaltede magten. Han kunne jo, ligesom SF, være trådt tilbage, hvis han ikke længere kunne klare lugten i bageriet.

 

Selvom Manu Sareen allerede længe før juni-valget havde mistet al tillid, er det alligevel overraskende at han selv tilstår, at han som radikal politiker skiftede holdning, hvis det tjente hans egne interesser.

 

Tør man håbe på, at vi ikke hører mere til Manu? Jeg tror det!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…