”Den syriske læge” var mandag morgen i TV2 News De Radikales integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen var i TV2 NEWS mandag morgen.
Her brugte hun “den syriske læge” som samlebetegnelse for de store flokke flygtninge og migranter, der igennem flere måneder er vandret op gennem Europa.
Der har været nogen skepsis over for oplysninger om, at alle skulle være læger eller have andre høje uddannelser, men nu må enhver tvivl da forstumme – synes De Radikale at mene.
Det er den da også for længst hos Tandlægeforeningen og Lægeforeningen, for i begge brancher klager man over, at det tager uforholdsmæssig lang tid at komme igennem godkendelsesproceduren. Det kan der måske være en grund til.
Godkendelsesprocedure
Ifølge Sundhedsstyrelsen skal alle ansøgninger inden for sundhedssektoren fra tredjeverdenslande verificeres.
Det skal foregå ved, at sundhedsmyndighederne i det land, hvori ansøgeren har taget sin uddannelse og har arbejdet, besvarer spørgsmål om bl.a. ansøgerens embedseksamen og opgiver telefonnummer og mailadresse.
Efter udfyldelsen af spørgeskemaet skal den pågældende myndighed sende dette retur med almindelig post direkte til Sundhedsstyrelsen. Det accepteres ikke, at ansøgeren selv eller en anden privatperson fremsender dokumentationen.
Godkendelsesproceduren afsluttes med en 12-måneders evalueringsansættelse. Og man skal selvfølgelig tale et forståeligt dansk. Det må være meget svært at lære, når man ikke på forhånd har lært i hvert fald ét vesteuropæisk sprog.
Blandt de interviewede på ”flygtningeruten” har kun få kunnet mere end et par brokker engelsk. Er det sandsynligt, at man kan tage en medicinsk embedseksamen uden at kunne tale/læse engelsk eller tysk?
Krigshærgede områder
Alle syrere kommer angiveligt fra områder, der er udbombet. Er det sandsynligt, at institutioner, herunder universiteter og hospitaler, gennem næsten 5 års bomberegn overhovedet fungerer, således at et spørgeskema modtages, udfyldes og skyndsomst returneres pr. post? Og herefter skulle Sundhedsstyrelsen i tvivlstilfælde eller ved ønske om uddybende oplysninger bare lige kunne sende en mail eller foretage en telefonopringning?
Vil det overhovedet være muligt at få nogen som helst oplysninger igennem fra et krigshærget land/region? Hvis ikke, vil Sundhedsstyrelsen så i givet fald ansætte hvem som helst, der erklærer at være læge – eller et andet lovreguleret erhverv – på dennes glatte ansigt?
Den tanke kunne måske strejfe en og anden, at enten kan der ikke skaffes verifikation for ansøgerens uddannelse og arbejde i hjemlandet på grund af en smadret infrastruktur, eller også kommer han ikke fra en region, hvor der kriges og har dermed ikke krav på asyl.
Endvidere er der de tilfælde, hvor ansøgeren har skilt sig af med sit pas. I Sverige hævdes det, at stort set alle, der ankommer, er identitetsløse. Det ser næppe anderledes ud med dem, der ankommer til Danmark.
Det vil derfor nok have visse vanskeligheder at sikre sig, at navnet på den fremsendte dokumentation – hvis det lykkes – er i overensstemmelse med navnet i passet. Man har dermed ingen vished for, at ansøgeren er den, han udgiver sig for. Ja, man ved end ikke, om han er syrer.
En af de interviewede på vej nordpå hævdede at være syrer. Når der ses til hans tydelige asiatiske ansigtstræk, er han mere sandsynligt afghaner.
Høje uddannelser?
At syrerne skulle være højtuddannede, synes at være en sandhed med modifikationer.
I Information oplyses det, at blandt de syrere, der kom til landet fra 1999 til 2006, havde kun 17 % en videregående uddannelse, mens 5 % havde en erhvervsfaglig uddannelse. Og ifølge professor Jacob Nielsen har de hidtil ankomne syrere ikke klaret sig ret meget bedre end somalierne.
Hvorfra stammer den myte, at lige netop den gruppe, der nu ankommer, er så specielt meget højere uddannet? Har de selv hævdet det, mens de har trasket op gennem Europa? Eller er det noget, medierne har fundet på?
Samtidig kan det konstateres, at hovedparten af de enorme flokke, vi har set overalt på Europas (motor)veje, er så unge, at de næppe har nået både en langvarig uddannelse og en del års erfaring.
Falske dokumenter
Jeg har i mit erhvervsliv set mange falske dokumenter. Sædvanligvis sendte Udlændingestyrelsen – når noget så uldent ud – dokumenterne til den danske ambassade i udlændingens hjemland med forespørgsel om det påførte stempel var det autoriserede stempel, og om navn og titel på underskriveren var den autoriserede person, der kunne underskrive netop dette dokument.
Er det en procedure, Sundhedsstyrelsen påtager sig, hvis patientsikkerheden skal være i højsædet?
Det er ikke svært at anskaffe sig et falsk syrisk pas. Et par morsomme eksempler på disse falske dokumenter er, at den tidligere hollandske statsminister, Mark Rutte, anskaffede sig et syrisk pas og ID-kort. Det kostede 750 euro.
Den norske journalist og forfatter, Hege Storhaug, foretrak at blive ”kongelig højhed” og købte sig derfor en ægteskabskontrakt i Islamabad, Pakistan, der viser, at hun den 17. maj 1993 blev gift med den norske kong Harald.
Falske papirer i den del af verden er kun et spørgsmål om penge.
Ved at fremstille alle som højtuddannede prøver Det Radikale Venstre at få det til at se mere rimeligt ud, at de ikke vil stramme udlændingepolitikken. Tror de selv på det? Er det naivitet eller kynisme?
