Efter en hastishedsmåling sender politiet et brev til den registrerede ejer (bruger) af køretøjet vedlagt et foto af fotografiet af hastighedsoverskridelsen. I brevet bliver ejeren (brugeren) bedt om at oplyse, hvem der var fører af bilen på det pågældende tidspunkt.
Flere fartbøder
Forslaget kommer i kølvandet på regeringens optrapningen af fartkontrol, der giver flere stærekasser og flere fotovogne på de danske veje. Ændringen vil nemlig lette politiets arbejde, da det nu forventes at der vil blive udstedt langt flere bøder.
Politiet har netop anskaffet 100 nye fotovogne med langt mere effektivt udstyr.
I 2012 var der 37.000 tilfælde, hvor førerens ansigt ikke kunne ses på billedet i en automatisk fartkontrol – og med forslaget bliver bevisbyrden nu lagt over på bilejeren.
Hidtil har politiet skullet identificere føreren på billeder fra fotovogne. Men fra den 1. februar er det kun nummerpladen, der skal genkendes.
Og så er det ejeren af bilen, som bøden bliver sendt til – uanset hvem, der kørte bilen.
FDM og de borgerlige partier har kritiseret forslaget for at undergrave retssikkerheden.
Ros og ris til loven
Som en bemærkning til lovforslaget står der, at i 45 procent af fotos af trafikforseelser er det ikke ejeren af bilen der kører.
Det vil sige, at der fremover kan vanke langt flere bøder til bilernes ejere – hvis de altså ikke oplyser hvem, der kørte bilen.
Det kan for fremtiden blive bilens ejer, som kommer til at lave politiets arbejde med at finde frem til føreren af bilen, lyder kritikken.
Desuden er loven blevet kritiseret for at bryde med retsstatsprincippet som Danmark er bygget på: at man er uskyldig indtil andet er bevist.
Rådet for sikker trafik er derimod glade for loven, fordi de mener, det vil dæmpe antallet af fartsyndere og dermed give mere sikker trafik.
Forslaget vil sandsynligvis også gøre politiets arbejde mere enkelt og effektivt og dermed spare ressourcer.
Endelig er finansministeren glad for forslaget, der kan indbringe et større beløb til statskassen på grund af flere fartbøder.
