Radikalisering er et valg

Collage / Facebook / You Tube

I begyndelsen af 1990’erne fik jeg undervisning i socialpsykologi af professor Per Schultz Jørgensen på det der nu hedder Danmarks  pædagogiske universitetsskole ,som er en del af Aaarhus Universitet.

 

Han præsenterede mig bl.a. for en model  til at analysere kultur, nemlig professor Hans Gullestrups værk Kultur, kulturanalyse og kulturetik(1992).*
Den særdeles komplekse model var et rigtig godt værktøj til at begribe kultur og kulturforskelle og egentlig også  til at udvikle mål om  integration af indvandrere ud fra. Jeg brugte modellen i mit speciale på psykologuddannelsen “ Indvandring om kulturmøde – muslimske forældres møde og konflikter med folkeskolen” (1993) og tegnede bl.a vedhæftede illustration af de værdikonflikter jeg så både i nutiden og i den nære fremtid.

 

Danskhed må være målet

Modellen indarbejder verdenssyn og højesteværdier foruden individets vurderingsgrundlag.Jo længere “nede” i basis –  ved verdenssynet og menneskeforståelsen – der er sammenstød, jo mere inkommensurrable kulturer.Hvis grupper ikke har tilstrækkeligt mange samstemmende værdier giver det ballade og ikke fællesskab at folkene presses sammen. Modellen gav også indsigt i hvornår og under hvilke omstændigheder,der var chance for at ændre en gruppes kultur ved påvirkning af enkelte individer udefra. Islamisk kultur har stor indre sammenhængskraft og er meget  utilbøjelig til at lade individer udskifte deres højesteværdier og i det hele taget ændre sig udfra rationelle argumenter.

 

Som det fremgår af min tegning må indvandrerkulturen nødvendigvis hvile på et dansk(lov-)grundlag, altså hvad vil vi gå med til, og hvad vil folkestyret ikke acceptere.

 

Det danske samfund har ikke udøvet sindelagskontrol overfor potentielle indvandrere eller undersøgt om de medbragte værdier hos muslimer harmonerer med danske højsteværdier.Børn er blevet opdraget  modsat danske børn ,som Rushy Rashid bl.a. har berettet. Vi har naivt troet, at alle tilrejsende muslimer gik ind for individets frihed, videnskaben , ikke-vold osv. og ville opdrage deres børn derefter. Derfor har vi  fået konflikt på alle niveauer lige fra verdenssyn og menneskesyn, opfattelse af natur, konflikter om moral , til hvorledes et arbejdsmarked skal fungere (momsbetaling,illegal arbejdskraft). Og det giver  så parallelsamfund(segregation), ballade om den finkulturelle aktivitet( satiren og påklædningen), ringe uddannelse (nu for 3.generation),pragmatisme ( dobbeltmoral), og masser af konflikter om normer og indhold i undervisning(formidling generelt).

 

Kan viden være racistisk?

På den baggrund er det paradoksalt at tænke på, at det  netop var  på grund af konkret indsigt fra min daglige omgang med mange muslimer og mine faglige analyser, at jeg ikke kunne få  ansættelse som hverken konsulent eller forsker. Dette Berufsverbot, som jeg nu kalder det, er som mange ved, nævnt i bøger af bl.a. Kåre Bluitgen,Karen Jespersen,Morten Uhrskov og i artikler af Lone Nørgaard m.fl.
På et tidspunkt måtte jeg forlade et ph.d. studium, idet min forskningsleder insisterede på at problemet med manglende integration hos for mange muslimske efterkommere skulle anskues  sprogligt/ kommunikativt og  absolut ikke som en værdikonflikt.

 

Det var alle steder i administrationen uvelkomment med en psykolog, som vidste noget om udviklingen af den almene psyke hos herboende muslimer!
Jeg var medstifter af Selskab for Interkulturel Psykologi og sad i bestyrelsen. Alligevel mente nogle fagfæller, at de problemer ( nej, ikke udfordringer!) jeg beskrev i fagpressen viste, at jeg tænkte racistisk.

 

Fornægtelsen er der stadig, se blot på den jagt psykolog Nicolai Sennels er udsat for.

 

På grund af manglende forskning blev der ikke skabt viden, der kunne have faciliteret den personlige integration hos indvandrere.

 

Blandet andet fordi europæisk forskning har foregået efter sweizter-ost metode , hvor man går udenom om det kontroversielle eller følsomme – etniciteten eksemplevis – har vi nu mange huller i den nødvendige viden.

 

Dansk forskere går udenom etnicitet

Læs også
Vi skal ikke give os selv skylden for muslimers radikale holdninger

Folk står på bar bund, når de skal begribe islamisk radikalisering. Jeg har ikke set en eneste forsker, debattør eller journalist der ikke opfatter den unge  muslim som udsat for radikalisering, i passiv form, altså endnu en offergørelse. Er det måske sådan vi begriber  Blekingegadebanden eller ser på unge venstreorienterede fra eksempelvis Ungdomshuset? Er de viljeløse ubevidste?  Det er da også helt forkert at se islamisk radikalisering som noget påført udefra. Måske stammer dette passive syn fra at traditionel muslimsk opdragelse  kun levner individet et lille spillerum til personlige valg og udfoldelse?

 

Selvradikalisering har jeg skrevet en forskningsbaseret artikel om : “Villighed til vold” som kan læses og downloades på internettet. Radikalisering hos muslimske efterkommere i Vesten skal ses som det det er. En valgmulighed for et individ opdraget i en subkultur, der accepterer vold og hvor familiens grundlæggende ideologi ,som er basis for karakterdannelsen, er totalitær.Når alverdens konsulenter, coaches og mentorer nu foreslås sat ind til hjælp for børn i teenagealderen, som selv  har radikaliseret sig og som frivilligt opsøger ligesindede, så må jeg som psykolog sige, at det er sørgeligt for sent. Barnet skal leve demokratiet, og opdragelsen er slut ved 12 års alderen.

 

*i 2003 udgav Gullestrup en mere tam udgave af værket.Jeg tør næsten ikke tro, det spiller ind, at jeg sendte ham et uddrag af mit speciale.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…