Politiet i Manchester har i de senere år måttet skære ned på politistyrken, og der er yderligere nedskæringer i vente, fordi regeringen har reduceret bevillingerne. Derfor er der en række sager, som man afstår fra at tage op.
Men i slutningen af maj blev der begået en forbrydelse, som medførte en resolut reaktion fra politiledelsen: Et større antal cremeboller blev stjålet fra et køleskab hos Specialenheden for alvorlige forbrydelser!
En kilde i politiet siger til Manchester Evening News, at politiledelsen satte detektiver fra et særligt team for vigtige hændelser ind på sagen.
Som kilden udtrykker det: ”Mens politiinspektøren fortæller offentligheden, at nedskæringer sætter grænser for, hvilke opgaver vi kan påtage os, sætter man styrkens bedste detektiver ind på et tyveri af cremeboller fra et køleskab.”
Politiet tager sagen meget alvorligt
Detektiverne har åbenbart gjort et effektivt arbejde, for tre dage efter tyveriet anholdt man en formodet gerningsmand. Det er en underleverandør, der lavede noget arbejde i bygningen.”
Direktøren for den lokale afdeling af Skatteyder-Forbundet har følgende kommentar:
”Man skulle, at politistyrken havde bedre – væsentligt bedre – ting at bruge deres tid på. Selvfølgelig er enhver forbrydelse en vigtig forbrydelse for de berørte, men i en verden med begrænsede ressourcer er det svært at se fornuften bag at prioritere det ikke specielt store kagerøveri.”
Men det synspunkt har politiet svært ved at acceptere. Man fornemmer, at tyveriet af cremebollerne virkelig har sat sindene i bevægelse. Det er en alvorlig sag, når man ikke engang kan stole på, at cremebollerne er der, når man skal have sin te eller kaffe.
En repræsentant for politiledelsen siger: ”Politiet i Manchester tager ethvert tillidsbrud mellem styrken og folk, der arbejder for den, meget alvorligt.” Her taler man altså om underleverandøren, der formodes at være løbet med cremebollerne.
Svære overvejelser
Men nu er politiledelsen ude i svære overvejelser: Man skal finde ud af, om der skal rejses en sigtelse i sagen. Det vil kræve yderligere efterforskning i sagen. Derfor må man nu afklare, ”om det er en passende brug af politiets tid og ressourcer”, som det hedder.
På den ene side er man under et vist pres fra offentligheden, der ser kritisk på, at politiet sætter kræfterne ind på denne sag, mens andre sager får lov at ligge.
På den anden side har man svært ved at forlige sig med, at en tyveknægt slipper ustraffet fra den frækhed at stjæle noget så dyrebart fra politiets egne lokaler.
Når cremebollerne bare sådan forsvinder for næsen af én – hvem ved så, hvor lovløsheden ender?
