Der er vel ikke noget bygningsværk, der passer dårligere ind i det danske landskab end en stor, prangende moské med kupler og minareter. Det er østerlandsk arkitektur og kan virke provokerende i sin tilstræbte pragt.
Den mere autoriserede forklaring på en moské er, at det er et sted, hvor muslimer mødes. Moskéens rolle er netop at være den centrale autoritet i et islamisk samfund, hvor man skal vejlede og instruere i religiøse og verdslige pligter samt lede og dirigere relationerne til omgivelserne, som det er foreskrevet i Islams åbenbarede love. (Solomon og Alamaqdisi).
Der findes i Danmark mere end 100 moskéer, store og små. De fleste er dog ret beskedne i deres udvendige fremtoning. De traditionelle, store moskéer i Mellemøsten er altid bygget med to eller flere minareter og en stor kuppel i midten.
Tyrkisk provokation
Moskéerne er vore kaserner, kuplerne vore stålhjelme og minareterne vore bajonetter, er en ofte citeret provokerende udtalelse af den tyrkiske præsident Recep Tayiip Erdogan. Indholdet er jo helt utvetydigt og illustrerer muslimernes hensigt med at bygge moskéer i de europæiske, kristne lande.
For nogle dage siden har den tyske kansler Angela Merkel lagt Europas skæbne i hænderne på denne provokerende præsident og dermed givet Tyrkiet mulighed for at få nogle ellers uopnåelige rettigheder i EU mod til gengæld at love at tilbageholde de næste par millioner migranter, som p.t. befinder sig i Tyrkiet.
Merkels henvendelse signaler Europas svaghed og Tyrkiets styrke, hvilket må give anledning til bekymring for Europas fremtid.
Hvem betaler for moskéerne?
I Danmark er det sjældent, at de herboende muslimske fraktioner selv kan betale de mange millioner, en stormoské måtte koste, men som regel er der god støtte at få fra de rige oliestater og ikke mindst fra Tyrkiet, som gerne finansierer bygning af de såkaldte Erobrermoskéer.
Eksempelvis er der lige syd for den dansk- tyske grænse i Flensborg og Kiel bygget nye erobrermoskéer, som er blevet talerør for islamisk propaganda og Jihad. (Hellig krig)
Og Allah gav jer deres land [de vantros] deres huse og former i arv, og land som I endnu ikke har besat. Allah har magt over alle ting (Sura 33.27).
Senest har Saudi Arabien tilbudt at bygge og betale for 200 nye moskéer i Europa, som en gave til de mange tusinde, muslimske migranter, der for tiden invaderer visse europæiske lande.
Rangordning af moskéer
Ikke alle moskéer har samme status. Der findes teologiske og doktrinære forskelle for shia-, sunni-, sufi- og salafimuslimer. Moskéerne har også forskellig vigtighed eller værdi.
Den hellige moské indstiftet af Muhammed selv er Kabaa’en i Mekka, hvor bønnerne er mere værd end 100 bønner i en anden moske.
En sådan vigtighedsgraduering kendes også ved andre store moskéer f.x. i Qum, Isfahan, Mahd, Najaf og Karanbala. Hvor den sidstnævnte er den vigtigste. Det vil sige, at selve bygningsværket giver bønnen større værdi og magt, hvilket er tydelig forskel fra bønnen i en dansk kristen kirke.
Om den foregår i en stor domkirke eller i en lille landsbykirke, så har bønnen samme kraft og styrke. En sådan inddeling af moskeerne i en vigtighedsskala synes dog ikke at forekomme her i Danmark – endnu!
Folkevandring
Der findes ca. 2,6 milliarder muslimer i verden. 90 % af dem er sunni- muslimer, resten shia- muslimer. Islam siges at være universel, og er derfor Allahs eneste religion. Det betyder, at alle muslimer er pålagt at omvende alverdens mennesker til Islam, og her har vi en meget væsentlig grund til den muslimske folkevandring til Europa, som vi oplever i disse måneder og år.
De tusinder af såkaldte flygtninge/ immigranter er ikke alle fortrængte, usle og fattige mennesker på flugt fra krige i Mellemøsten. De er også Allahs udsendinge, der efter Koranens påbud skal underlægge sig hele verden, i dette tilfælde hele Europa.
Derfor er moskéernes mission og funktion ikke bare begrænset til bøn og religiøse ritualer. Funktionerne, også de fysiske og praktiske aktiviteter, har det overordnede formål at bringe hele jordens befolkning ind under islamisk dominans. (Ifølge Sura 34.28, der lyder: —– Sig til dem, der har fået skriften (d.v.s. jøder og kristne) og til dem af dit folk: Har I overgivet jer til Allah? Hvis de har overgivet sig til Allah, er de retledte.
Saudi Arabiens seneste tilbud om at bygge 200 nye moskéer i Europa passer fint ind i teorien om en begyndende muslimsk besættelse af Europa. I anledning af denne storslåede moskégave udtaler Henning Duus, lektor ved Hærens Officersskole følgende:
”Efter min mening kan man forvente en yderligere skærpelse af kampe fremover i Europa om den politiske magt tendenserende til borgerkrig. Indvandrer/ flygtninge har netop demonstreret, at de bestemmer selv, om de har fri adgang til de europæiske lande eller ej, og vi har set myndigheder, der blot tilpasser sig, og at deres hjælpere frit kan fungere som både femtekolonne og trojanske heste.” (DKA 240915)
Det vil sige, at udgangspunktet for os danskere, der i muslimernes øjne jo er vantro, er, at vi efterhånden skal underkaste os Islam, gør vi ikke det, så skal vi betale en voldsom skat. Under betalingen skal vi endda ydmyges.
Som vantro har man ikke samme rettigheder som muslimer, heller ikke i eget land. Man regnes for at være andenklasses borgere. Sådan har det været i ca. 1400 år i alle islamiske lande med et kristent eller jødisk mindretal.
Det er, hvad vi kan vente os ”når vi bliver mange nok”. En truende sætning, man af og til hører, også fra herboende muslimer.
Der bygges moskéer overalt
I muslimernes overbevisning om egen menneskelig og religiøs overlegenhed bygger de moskéer overalt i Europa, også i Danmark, og det værste er, at vore politikere og folkekirkens mænd, med få undtagelser, ikke gør noget for at forhindre det.
Både lands- og byrådspolitikere synes at have den overbevisning, at de på grund af vor grundlovssikrede religionsfrihed blot skal betragte muslimers ansøgning om et grundstykke til brug for moskébyggeri, som enhver anden byggeansøgning.
De tager ikke hensyn til, at vor 1000 år gamle kristne kultur kan komme i fare.
Danmark er et kristent land
Statsminister Lars Løkke Rasmussen fastslog ved tiltrædelsen af den nye regering, at Danmark er et kristent land. Denne udtalelse glædede de fleste danskere, men rystede nogle.
Der oplyses forskellige tal for antallet af muslimer i Danmark. Det officielle tal har de sidste mange år ligget på ca. 250.000. Andre opgørelser f. x. Lars Hedegaards i Der var et yndigt Land, p. 25, siger, at der bor 256.000 her. Søren Pind har sagt, at muslimerne nu udgør over 400.000 (JP 230613).
Under alle omstændigheder er antallet af muslimer i Danmark stort og vil stige ganske betydeligt i år pga. den muslimske folkevandring til Europa, med deraf følgende familiesammenføringer. Danmark vil næppe gå ram forbi, især ikke da man kan forvente et kollaps af indvandringen i Sverige, som i disse dage truer med at indføre skærpet grænsekontrol.
De klerikale i Danmark, som er ansat til at bevare og styrke den evangelisk- lutherske kirke, burde i samlet flok kæmpe imod den muslimske, politiske ideologi, som truer vort samfund, men de sidder blot tilbagelænede i deres embeder og ser til medens landet langsomt islamiseres.
Dermed svigter de ikke alene deres embeder som ansat i den danske folkekirke, men også hele det danske folk. Årsagen til denne eftergivenhed kan skyldes uvidenhed om Islam, som religion og politisk ideologi, eller måske er det blot udtryk for en utrolig naivitet?
Forståelse af Islams væsen
Der hviler et tungt ansvar på vore politikere og folkekirkens folk, som har anerkendt Islam som religion i Danmark efter principper, som i høj grad strider imod Kristendommen og vor grundlov.
Mange politikeres antagelse af, at en moské kan sammenlignes med en hyggelig, dansk landsbykirke, er en stor fejlopfattelse og viser, at de desværre ikke har forstået, at Islam ud over at være en religion også er en stærk politisk ideologi, som styrer muslimernes gøren og laden fra de står op til de går i seng.
Med det for tiden stærkt stigende antal muslimske indvandrere er der nu flere lande i Europa, der agter at forbyde stormoskéer, bl.a. Italien, og i Østrig må man ikke bygge moskéer for udefra kommende penge. Imamer må ikke præke på arabisk i Østrig
Dansk bekymring for yderligere islamisering
Mange danske borgere er af den opfattelse, at muslimerne ganske langsomt indtager Danmark, og et af midlerne til at opnå religiøs og politisk magt er bygning af stormoskéer i de store byer, hvor koncentrationen af muslimer er størst, f.x. i København, Århus, Odense, Esbjerg, Vejle, Aalborg m.fl.
Hvorfor forbyder vi ikke denne manifestation af en fremmed religion, som arbejder ud fra helt andre principper end de kristne?
For eksempel muslimernes forkvaklede kvindesyn, hvor kvinder grundlæggende anses som værende mandens ejendom. Han kan skalte og valte med hende, som han vil. Blandt andet: slå hende, bortgifte hende, holde hende i fangenskab, eller forbyde hende at omgås andre mænd, f.x. på en arbejdsplads.
Han kan tvinge hende til at bære slør. Hvis kvinden, efter hans mening ser en anden mand, kan hun efter Sharia-loven straffes med døden ved stening, eller med vansiring ved at få hældt syre i ansigtet. Tyveri straffes med afhugning af lemmer osv.
Disse oldgamle straffemetoder strider både retsmæssigt og ligestillingsmæssigt imod den danske grundlov, men ikke desto mindre mener en stor del af muslimerne i Danmark, at Sharia- loven bør indføres helt eller delvist.
Senest viser en meningsmåling, at 11,3 % af de herboende muslimer er af den overbevisning, at lovgivningen her i Danmark skal være baseret på Koranen, og 26, 5 % mener, at en blanding af Grundloven og Koranen skal være fundamentet (JP 191015), det tyder på, at integrationen gennem de sidste 30 år har slået totalt fejl.
Islamiske traditioner, som ikke kan passes ind i vort moderne, demokratiske samfund, skal ikke tillades. Tillader man dem, vil islamiseringen kun forstærkes.
Store moskébyggerier, dukker efterhånden op i bybilledet som et tegn på, at her har Islam sejret over kristendommen. Her provokerer man med prangende kupler og minareter, som skal vise, at man har slået rod og besat terræn i et kristent land.
Mange byrådspolitikere er desværre med på idéen
De lokale byråd, som skal godkende og tillade bygning af stormoskeer, betragter som regel disse ansøgninger som almindelige byggesager, som man blot skal finde plads til og inkorporere i lokalplanen.
Man har meget sjældent forståelse for, at stormoskéer og islamiske kulturcentre kan være til fare for vor tro, vor kultur og vore værdier og måske endda i deres indoktrinerende form virke radikaliserende på unge mænd.
Urolig ved moskébyggerierne
Grundlæggende er der ingen danskere, der vil drømme om at forhindre herboende muslimer i at dyrke deres tro i et passende hus, men de prangende paladser med tilhørende kulturcentre stikker alle i øjnene og vækker kritik.
Muslimerne ville sikkert nemmere kunne opnå danskernes accept, hvis man udviste mådehold om direkte og indirekte islamisering af bestemte områder. De fleste danskere forventer, at de fremmedkulturelle udviser en passende ydmyghed og respekt for deres nye kristne ”fædreland” og forståelse for vore skikke og omgangsform.
Vi har jo ikke inviteret dem. De har selv valgt at slå sig ned i vort land.
Desværre ser man ofte i udenlandske storbyer, at der er store problemer omkring moskéer, fx. i Berlin, Paris, Marseille, London, Bradford, Birmingham, Amsterdam og Malmø. Tilrejsende, rabiate muslimer præker Jihad, hellig krig, mod vesterlændinge.
Jihad er en slags byggesten i forbindelse med udbredelsen af islam. Man har kaldt Jihad for den ypperste form for tilbedelse, juvelen i kronen. (Abu Ala Maududi)
Men Jihad kan antage mange former ud over væbnet kamp. Jihad kan også betyde, udbedring, besættelse af andre lande, personlig indsats. Ja, selv selvmordsmissioner kommer ind under begrebet Jihad.
Minareter
Man kan ikke tale om moskéer, uden også at nævne minareter. Disse tårnhøje javerter, der som regel i et antal af 2-4 flankerer domen over moskéen, bliver i den muslimske verden brugt af Muezzinen, som i store højttalere råber ud til alt folket, at Allah er den største og Muhammed hans budbringer, og at der kun er een gud, og det er Allah. Der kaldes til bøn 5 gange dagligt.
Bønnekald er endnu ikke indført i de få minareter, der findes i Danmark, og de fleste danskere vil sikkert have sig frabedt, at de nogensinde kommer. For det første er det så udansk, som noget overhovedet kan være, og for det andet er det en helt unødvendig støjforurening. Bønnekald er en forstyrrelse af freden, så det kan man vel lovgive imod, mener folk. Men kan man nu det?
Bestemmelsen siger faktisk, at bønnekald ikke er direkte forbudt, men skal styres og reguleres af kommunen gennem lokalplanen, og at den er karakteriseret som samfundsacceptabel støj på linje med klokkeringning fra en dansk folkekirke. (Århus Onsdag Syd 161010).
Et eksempel fra Århus
En søndag morgen i 2009 gjaldende der i længere tid islamiske bønner udover den nordvestlige Århus. Beboerne i området blev meget chokerede, nogle ringede om hjælp og græd endda i telefonen. De ringede i deres fortvivlelse over larmen både til politi og brandvæsen.
De frygtelige lyde viste sig at være bønnekald, der ved hjælp af store højttalere spredte sig fra Grimhøjmoskéen ud over landskabet. Det var helt klart en muslimsk prøveballon. Et forsøg, hvor man ville teste lokalbefolkningens reaktion. Imamen tænkte vel, at hvis de danske beboere ikke klagede, så var døren til en fortsættelse den næste fredag eller søndag jo åben.
Men det gik ikke, som han håbede på, for der indløb mange klager til politiet og andre myndigheder. Grimhøjmoskéen har siden søgt tilladelse til bygning af minareter.
Nu 6 år efter denne chokerende hændelse, er bønnekald stadig ikke indskrevet i lokalplanen i Århus, men alle muslimske foreninger forbereder sig, og bygger minareter i sammenhæng med moskéerne, for de forventer, at tilladelsen kommer en dag.
Det har de sikkert ret i, for så snart bare et godgørende, uvidende byråd et eller andet sted i Danmark giver tilladelse til bønnekald, så er skaden sket, så vil det brede sig ud over det ganske land og være en skræmmende lydforurening 5 gange dagligt året rundt.
I Norge, Tyskland og Holland sidestiller man i visse områder bønnekald med klokkeringning.
Dårligere integration
Moskéernes rolle i Vesten er ofte langt mere kritisk end i den arabiske verden. Ofte tordner imamerne imod det demokratiske samfund og advarer muslimerne imod at blive for involveret i samfundet. Derfor kan stormoskéerne blive en alvorlig hindring for reel integration.
Muligheden for radikalisering af unge, vildledte muslimer, som bliver indoktrineret med had mod det vestlige samfund er desværre til stede. Bl.a. derfor vil stormoskéer trække i den forkerte retning. Ikke blot de lokale imamer, men også de tilrejsende er ofte årsag til en forstærkelse af islamiseringen.
Der vil for områdernes klanledere og andre fremtrædende, lokale muslimer blive lagt pres, således at alle deltager i fredagsbønnen og andre aktiviteter i moskéen. Hvis ikke, de gør det, risikerer de udstødelse af det muslimske fællesskab, så selv om den enkelte muslim hellere vil indrette sit liv her i Danmark efter dansk levevis og tradition, så vil det kræve stor styrke og mod at ignorere nævnte gruppepres og kontrol.
En stormoské vil som regel styrke parallelsamfundet og ghettodannelser, og de medfølgende kulturcentrer og koranskoler indoktrinere børn og unge, hvorved integration i det danske samfund vanskeliggøres ganske betydeligt.
En stormoské vil givetvis også appellere til udenlandske muslimer og dermed blive et trækplaster for dem og fremme deres trang til at slå sig ned i Danmark.
Konklusionen må derfor være, at stormoskéer er et onde og en direkte hindring for at få de fremmedkulturelle integreret, og desuden vil de besværliggøre mulighederne for, at de to trosretninger skulle kunne mødes i et afbalanceret, gnidningsløst samarbejde.
Oversigt over eksisterende og planlagte moskéer:
København
1. Nusrat Djavan Moskéen i Hvidovre, bygget i 1969. Eriksminde allé 2
2. Den første danske stormoské blev opført i 2014 med finansiering fra Emiren af Qatar. Den ligger på Nørrebro ved Rovsingade . Byggeriet er tegnet af den tyrkisk- danske Århus- arkitekt Metin Aydin. I tilknytning til moskéen er der bygget et stort islamisk kulturcenter: Hamd Bin Khalifa Civilisation Centre. Moské og center omfatter tilsammen 5042 m2.
3. Imam- Ali- moskéen, kaldet den blå moské, blev indviet de 1. okt. 2015. og ligger på Vibevej 23. Den er tegnet af Bijan Eskandani og omfatter 3.500 m2, og bliver dermed den største shia- muslimske moské i Danmark. Moskéen er delvist finansieret af rige forretningsmænd fra Iran, Irak, Tanzania, Kenya og Kuwait (ifølge Murtaza Al-shavi).
4. Khayr El-Barriya Moskeen Vingelodden 1a (Arkitekt: Metin Aydin).
5. Nordvestmoskéen på Islands brygge er for sunni- muslimer
6. Amagermoskéen, Quba, er finansieret af Ahlul Bait, Iran. Moskéens imam Abu Ahmed opfordrer helt åbent unge muslimer til gå i hellig krig i Syrien (TV2 OJ 100313)
7. Ny stormoské. Københavns borgerrepræsentation har for nylig godkendt byggeriet af en ny stormoské for Islamisk Trossamfund. Det er tanken, at den skal erstatte den gamle moské på Dortheavej. Manden bag siges at være Abu Laban, som var den person, der kickstartede Muhammedkrisen ved at sende en delegation til Mellemøsten med falske Muhammedtegninger for at opfordre til vold og drab mod danskerne. Abu Laban er i øvrigt også kendt for at vie mindreårige piger med voksne, muslimske mænd, og for at invitere terrorprædikanter til at radikalisere unge, københavnske muslimer. (EB 220815)
Hertil kommer 12 mindre moskéer spredt rundt i København og omegn.
Århus
1. Grimhøjmoskéen i Århus anses af mange, som værende en af de farligste og mest provokerende moskéer i Danmark. Den er kendt for, at dens imamer har rabiate holdninger. Fx. tager de ikke afstand fra terroren mod tegneserieavisen Charlie Hebdo, og de har forståelse for selvmordsbombere, som kaldes helte. Man har forsøgt ad politisk vej at få moskéen lukket, men endnu uden held. Århus Kommune og Østjyllands politi har valgt at indgå i et samarbejde med imamen i Grimhøjmoskéen i håb om at kunne modvirke radikalisering af unge mænd, der bl.a. kunne føle sig fristet til at rejse til Syrien og kæmpe for IS. En snes unge mænd har allerede forladt landet med det formål. Dette besynderlige, naive samarbejde synes, set på overfladen, at have haft en vis positiv betydning.
2. Den tyrkiske moské på Sintrupvej i Århus er ved at tage form. Den bliver i traditionel østerlandsk stil med en stor kuppel og en 24 meter høj minaret. Initiativtagerne bag er Tyrkisk Kulturforening i samarbejde med Tyrkisk Islamisk Stiftelse. (JP 091015).
3. Stormoskéen på Bautavej er nu på vej efter 15 års forhandlinger med kommunen om at finde en passende grund. Muslimerne har hele tiden ønsket sig en placering af moskéen midt i Gellerup-området, hvilket dog ikke har kunnet finde politisk flertal. Århus kommune har nu endelitg tilladt byggeriet af en stormoské på Bautavej, som ligger tæt på Gellerup og Bazar Vest. Forbundet for Islamiske Foreninger har indsamlet 1,3millioner kroner og har derefter givet bud på grunden. Der planlægges en 3000 kvadratmeter stormoské. Den tyrkisk- danske arkitekt Metin Aydin står bag og har udtalt, at dette bygningsværk skal være markant og tydeligt for omverdenen og skal vise, at her har islam slået rod. Han mener også, at stormoskéen med tilhørende islamisk kulturcenter vil bidrage til integrationen og modvirke muslimernes rodløshed og frustration. Hvilket må siges at være et meget uforståeligt ræsonnement.
4. Somalisk Kulturforenings moské i Åbyhøj. 1000 kvm moské i en tidl. fabriksbygning på Klamsagevej i Åbyhøj. Her afholdt man fredagsbøn for første gang i oktober 2014. Der har været en del nabo- og beboerprotester vedr. forholdene uden for moskeen, især vedr. uro, øget biltrafik og parkeringspladser. Under trussel om politianmeldelse har foreningen nu fået et kraftigt påbud fra Århus Kommune om at få bragt tingene i orden. (JPÅ 041015).
Derudover har Århus en halv snes småmoskéer.
Odense
1. Minjah Ul Quran- moskéen Rugårdsvej 117, 5000 Odense
2. Stormoské i Odense. Planerne har ikke kunnet finde politisk flertal i byrådet, stormoskéen er derfor midlertidig udsat.
3. Selimiye- moskéen Tyrisk islamisk Kulturforening Pjantedamsgade 31, 5000 Odense C
4. Den afghanske moské Fyn Thriges Plads 3. 5000 Odense C.
5. Moskeen for det islamiske trossamfund Ørbækvej 274, 522 Odense. Regnes for at være ret så rabiat. Ofte uroligheder omkring moskéen, hvilket har krævet politiudrykning.
Esbjerg
Anatoliens Moské Østergade 69, 6700 Esbjerg.
Ikast
Faith Camiii Moskéen Nørregade 49, Ikast.
Haderslev
Islamisk Center i Haderslev har de seneste 15 år haft til huse i en fabrikshal, men man har nu af Haderslev byråd fået tilladelse til at bygge den om til en Stormoské med kuppel og minareter. De har selv samlet nogle hundrede tusinde kroner ind og er blevet lovet et milliontilskud fra Kuwait. Byggeriet er godkendt af hele byrådet incl. Dansk Folkepartis 4 stemmer. (230214). DFs stemmer er dog betinget af, at minareten ikke bliver over 12 meter høj. Mosképlanerne har været udsat for en vis kritik fra borgerne i Haderslev, men støttes nu af en gruppe på 26 personer med tilknytning til Folkekirken, heriblandt både biskop og domprovst. (KD 251015).
Aalborg
Moskéen i Danmarksgade, som kalder sig Kulturel Forening for børn og unge holder også møder på Hjulmagervej 5 i Aalborg. Den berygtede somalier, der forsøgte at dræbe tegneren Kurt Vestergaard med en økse havde sin gang i Aalborg- moskéen og var endog medlem af dens bestyrelse. Imamen fortæller, at man også går meget ind for kvindelig omskæring, som han kalder en hellig pligt. (Information 081102)
Roskilde
Med byrådets godkendelse bygger Roskilde Kulturforening en kæmpemoské i Allehelgensgade, c. 500 meter fra Roskilde Domkirke. Foreningen har selv indsamlet 5 millioner kroner og agter at låne resten op til den endelige sum på ca. 12 millioner. Moskéen vil fortrinsvis være for tyrkere. (Roskilde Avis 160513).
