I morgen fremlægger regeringen sit forslag til finanslov – der skal stramme op, siger finansministeren

I morgen tirsdag fremlægger Venstre-regeringen sit forslag til en finanslov for 2016.

 

I dag afslører finansminister Claus Hjort Frederiksen hvor svært det bliver at lave en finanslov, der ikke kommer på kant med EU’s budgetkrav. Det siger han til Berlingske.

 

Når finansloven i morgen fremlægges vil regeringen have skåret omkring 5,4 mia kroner i forhold til den finanslov som SR-regeringen fremlagde inden den gik af og udskrev valg.

 

Claus Hjort Frederiksen har tidligere lavet et kasseeftersyn. Det viste, at der manglede 3 mia kroner i forhold til EU’s bugetkrav.

 

I går meddelte han så, at der er brug for at skære yderligere mindst 2 mia kroner.

 

Det vil ske ved at droppe SR-regeringens børnepakke til 2,4 mia kroner fordelt over fire år. Den skulle blandt andet betyde flere pædagoger.

 

“Vi vil især bruge penge på at styrke sundhedsområdet. Derfor må børneområdet vente”, siger Claus Hjort Frederiksen. (NEWS)

 

Nicolai Wammen, politisk ordfører (S) er ikke tilfreds med beslutningen: “Det er børnene, der kommer til at betale”, siger han. Men slår dog især fast, at Socialdemokraterne er hel parate til at forhandle finansloven for 2016.

 

Der bliver pres på finansloven – alle partier har bebudet ønsker, som vil koste mange penge.

 

De skal være velkomne siger Claus Hjort Frederiksen.

 

MEN – alle nye initiativer skal finansieres krone for krone. Vil man have skattelettelser eller velfærdsforbedringer, så skal pengene findes andre steder. Der er ikke plads til en udvidelse af det offentlige forbrug i forhold til det finanslovsforslag, regeringen lægger frem.

 

Ifølge budgetloven må danmark ikke have et underskud på over 0,5 procent af BNP.

 

I finanslovsforslaget ender underskuddet på 0,4 procent af BNP næste år. (Berlingske)

 

Regeringen vil prioritere sundhed, ældre og politiet. Men valgløfterne bliver indfriet i et langsommere tempo end først planlagt.

 

“Vi prioriterer hurtig indlæggelse og hurtigere behandling af syge, og så må børneområdet vente”, siger Claus Hjort Frederiksen.

Del på Facebook