Ny rapport: Danske landmænd har brug for mindre byrdefulde miljøkrav, hvis de skal klare sig i konkurrencen med vore nabolande

Colourbox

Danske landmænd er effektive, men mødes af strengere kvælstofkrav end deres udenlandske kolleger, viser nyt vækst- og nabotjek. Derfor skal de danske miljøkrav gøres mindre byrdefulde for landbruget, så landmændene kan arbejde sig ud af gældskrisen, mener miljø- og fødevareminister.

 

Danske landmænd er økonomisk pressede af afsætningskrisen efter den russiske embargo og af en høj gældsprocent. Men danske landmænd er lige så effektive som deres udenlandske kolleger, selvom de mødes af strengere miljøkrav, når det kommer til at reducere udledning af kvælstof.

 

Det viser COWI’s vækst- og nabotjek af miljøregulering og konkurrencevilkår i en række oplagte EU-lande: Holland, Sverige, Polen, Frankrig og de to tyske delstater Slesvig-Holsten og Niedersachsen.

 

Eksempelvis har ingen af de sammenlignede nabolande reducerede gødningsnormer for alle landmænd i hele landet, der betyder, at der må gødes mindre, end hvad der er økonomisk optimalt.

 

– Danske landmænd er dygtige og effektive, men har behov for hjælp for at kunne arbejde sig ud af gældskrisen. Derfor vil jeg sikre dem ordentlige konkurrencevilkår ved blandt andet at ændre gødskningsloven og skaffe markerne mere gødning, og snart vil kravet om randzoner også være fortid, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

 

Udenlandske regler er lempeligere for planteavlerne

Nabotjekket indikerer, at de strammere miljøkrav faktisk har betydning for danske landmænds økonomi, og at typiske, danske planteavlsbedrifter ville få en betydelig gevinst, hvis de var underlagt udlandets regler.

 

For husdyrsbedrifterne er billedet mindre entydigt. I nogle tilfælde ville de danske husdyrsavlerne have fordel af de andres landes regler, i andre tilfælde ville de ikke. De stramme danske kvælstofregler imødegås af, at nogle af de andre lande har en mere direkte og mere omkostningsfuld fosforregulering end Danmark.

 

Nabotjekket viser endvidere, at Frankrig og Polen er dømt for ikke at have implementeret EU’s miljøkrav til landbruget. Der er uafklarede sager i forhold til Tyskland og Sverige, mens Danmark og Holland er de eneste lande, som EU-Kommissionen ikke har taget retlige skridt i mod.

 

Danmark må tage særlige hensyn

Rapporten påpeger dog også, at Danmark har særlige udfordringer i forhold til nabolandene. Det danske landbrugsareal er intensivt dyrket, med mange dyr og ligger tæt på enten kyster eller miljøfølsomme indre farvande. Det kan gøre det nødvendigt at stille højere miljøkrav, konkluderer rapporten.

 

Læs også
Set fra et landbrugssynspunkt ligner Brexit mareridt og kaos

Miljø- og Fødevareministeriet gennemgår i øjeblikket behovet for at forbedre det danske vandmiljøs tilstand. Først når dette arbejde er afsluttet, vil ministeren kunne konkretisere, hvordan hun sikrer, at der ikke slækkes på miljøet i Danmark.

 

Behov for større åbenhed

Samtidig med, at COWI har sammenlignet miljøreguleringen i fem lande, har rådgivningsfirmaet lavet et nabotjek af krydsoverensstemmelsesreglerne i de samme lande. Det har dog været svært at få oplysninger om, hvordan landene i praksis håndterer reglerne.

 

– Vi må skele til udlandet og se på, hvordan nabolandene skaber gode rammer for erhvervet, samtidig med de selvsagt skal leve op til EU’s miljøkrav. Jeg vil arbejde for, at der bliver større åbenhed mellem EU-landene, så vi kan dele erfaringer om, hvordan vi på bedste vis gennemfører vores fælles lovgivning, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

 

Læs nabotjek af miljøreguleringen samt bilag. Læs gennemgang af rapporten samt bilag. Læs nabotjek af krydsoverensstemmelse samt notat.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…