På de danske TV-skærme har man kunnet se de voldsomme billeder fra Keleti-banegården i Ungarns hovedstad Budapest.
Mandag var der håndgemæng mellem tusindvis af mennesker, der ville med tog mod det forjættede Tyskland.
Tirsdag ryddede de ungarske myndigheder så banegården, så ingen uden gyldigt visum til Schengen-området fik lov til at rejse.
Denne slingrende kurs skyldtes ikke primært de ungarske myndigheder. Den skyldtes først og fremmest uklare signaler fra Tyskland.
Mærkeligt forløb
I sidste uge antydede den tyske udlændingestyrelse på Twitter (!), at man måske ville slække på EU’s regler om, at folk skal søge asyl i det første EU-land, som de kommer til (Dublin-reglerne). Denne lempelse skulle især gælde for syriske asylansøgere. (Berlingske)
Dette skabte enorme forhåbninger hos de asylansøgere, der ventede i Ungarn og Østrig på at komme videre til Tyskland. Og det skabte usikkerhed hos myndighederne i de to lande om, hvor meget de skulle forsøge at håndhæve Dublin-reglerne. Folk fik lov at rejse.
Men det fik Tyskland til at reagere. Både kansler Angela Merkel og en talsmand for det tyske udenrigsministerium slog fast, at man ikke havde suspenderet Dublin-reglerne – heller ikke for syrere. Udenrigsministeriet gav en tåget forklaring på, hvad man egentlig havde skrevet på Twitter.
Tysk famlen
Nu kom de ungarske myndighederne i klemme mellem folk, der pressede på for at komme videre til Tyskland, og Tyskland, der krævede, at de blev i Ungarn og fik deres sag behandlet dér efter Dublin-reglerne.
Så besluttede man at fjerne asylansøgerne fra Keleti-banegården.
Dette kaotiske forløb er en illustration af den usikkerhed, der præger Tysklands håndtering af presset fra den enorme folkevandring til Europa.
Forbundskansler Angela Merkel lever slet ikke op til sin rolle som Europas leder i forbindelse med den kaotiske asylsituation.
Løser ikke hovedproblemet
Merkels centrale budskab for tiden er, at der skal laves en rimelig fælles fordeling af asylansøgere mellem de EU-lande, der har en fælles asylpolitik. Andre lande må tage flere, så Tyskland kan blive aflastet.
Dette er et fuldt forståeligt krav i betragtning af, hvor stor en del af byrden der bæres af Tyskland. Men dette budskab er slet ikke på højde med situationens alvor omkring folkevandringen.
For det første er det helt usandsynligt, at det vil lykkes at få de lande, der trykker sig, til at tage mange flere.
For det andet vil man ikke for alvor kunne styre, hvor asylansøgerne tager hen, så længe der er åbne grænser i Schengen-området.
For det tredje og langt det vigtigste: Man løser ikke hovedproblemet ved at lave en anden fordeling mellem landene. Hovedproblemet er nemlig, at der samlet set kommer alt, alt for mange asylansøgere til EU-området. Det er fuldstændig uholdbart.
Men Merkel har reelt ikke noget bud på, hvordan man begrænser den enorme strøm ind i EU.
Modtagelsescentre
Det nærmeste, hun foreløbig er kommet, er en idé, som hun har udkastet sammen med den franske præsident Francois Hollande: De vil indrette store EU-modtagelsescentre i Italien og Grækenland.
Sådan, at der kommer bedre styr på, hvem der kommer ind via disse to store indfaldsveje til EU, og hvad der skal ske med dem videre frem.
Det kan være en god idé, hvis man virkelig bruger den til at få ”sat en prop i hullet” på den massive tilstrømning. Det kan ikke mindst ske ved, at man får skilt flertallet af økonomiske ”asylansøgere” fra dem, der flygter fra forfølgelse og krig.
Men indtil videre har Merkel sendt ganske uklare signaler om, hvad det tyske-franske projekt skal bruges til. Derfor gør den danske regering også klogt i at afvente og indtil videre undlade at kommentere projektet.
Hastemøde … om 14 dage
Den svage håndtering af asylkrisen viser sig også på en anden måde:
På opfordring fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien har det luxembourgske EU-formandskab indkaldt til et hastemøde mellem justitsministrene. Dette ”hastemøde” finder dog først sted om knap 14 dage, og man ved foreløbig ikke, hvad der skal komme ud af mødet! (Jyllands-Posten)
Formelt set er dette naturligvis ikke kun Tysklands ansvar. Men Tyskland er reelt EU’s ledende nation, og Angela Merkel indtager uundgåeligt nøglepositionen blandt stats- og regeringscheferne.
Men Merkel tøver, vakler og sender uklare og utilstrækkelige signaler.
Merkels person og Tysklands fortid
En del af dette problem skyldes nok Merkels personlige stil. Hun er lederen, der arbejder ved stille og roligt at overveje frem og tilbage. Det har hun opnået mange resultater ved.
Hun er derimod ikke lederen, der går nye veje og udtænker dristige strategier. Hun er, om man så må sige, ikke nogen Churchill. Men det er der hårdt brug i den dramatiske situation, som folkevandringen har anbragt Europa i.
Tysklands nølende optræden kan dog langt fra kun forklares med Merkels temperament. Den hænger i høj grad sammen med landets dystre fortid, der gør det meget tilbageholdende med at skære igennem og begrænse tilstrømningen af de mange, der vil til Europa.
EU ledes af Europas mest konfliktsky nation, når det gælder asyl. Det mærkes.
Video fra en kaotisk dag på banegården i Budapest:
a
