Manglende randzoner bliver ikke et tab for miljøet

Bjarne Nigaard (Foto: Bæredygtigt Landbrug)

Fra flere sider har det som reaktion på Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansens høringsforslag om afskaffelse af randzoneloven lydt, at det vil være et stort miljøtab, hvis randzonerne fjernes.

 

På det seneste er argumentet for dette begyndt at blive, at fjernelsen af randzoner vil medføre øget pesticidbelastning af de danske vandløb. Efter at påstanden om randzoners reducerende effekt på nitrattilførsel er blevet skudt ned af flere forskere, er der åbenbart behov for et nyt argument hos randzonernes forsvarere.

 

Men jeg må desværre skuffe de, der kommer til at savne randzonerne, med, at heller ikke dette nye argument passer godt ind i debatten.

 

Der har længe før randzonerne blev indført været krav til brugen af sprøjtemidler tæt på vandløb og søer. Sprøjtemidler bliver godkendt af Miljøstyrelsen med specifikke afstandskrav til netop vandløb og søer. Afstandskravene afhænger af den risiko, midlerne skønnes at udgøre over for planter og dyr i vandet, og kravene til afstand bliver konkret vurderet for hvert enkelt sprøjtemiddel, og skrives så i brugsvejledningen og på etiketten.

 

Nogle midler godkendes med to meters afstandskrav, andre med 10 meter og nogle tredje med helt op til 50 meter.

 

Der er altså intet at hente i forhold til randzoner, når det gælder brug af pesticider, som allerede er omfattet af disse konkrete regler, hvor afstandskravet er nøje fastsat efter konkret vurdering.

 

Det støttes af rapporten ”Effekt på akvatiske miljøer af randzoner langs målsatte vandløb”. Her konkluderer forskerne, som led i forarbejdet til Pesticidhandlingsplan II, at der ”… ikke (blev) fundet nogen store forskelle i pesticidbelastningen i de to typer vandløb (reference og randzone)…”. Faktisk fandt man flere herbicider i vandløbene med randzoner, end i vandløbene uden randzoner. Men helt generelt fandt man meget små koncentrationer i alle de undersøgte vandløb, og konkluderede, at ”… der ved udsprøjtning er taget de nødvendige hensyn…”

 

Vi har endvidere siden starten af 1990’erne haft reglen om en to meter dyrkningsfri bræmme langs vandløbene. Enkelte steder kan den være bredere, hvis der er behov for det for at vedligeholde vandløbet tilstrækkeligt. Denne bræmme fungerer allerede som ’buffer’ for tilførsel af fx pesticid og gødning direkte til vandløbene. Og i øvrigt som sikring mod nedtrådte brinker. Noget som offentlig adgang til randzoner måske ville have haft noget sværere ved at leve op til.

 

Endelig er der for brug af pesticider, dyrkning og kunstgødning et afstandskrav på 25 meter (udvidet fra 10 meter tidligere) til almene vandboringer, vel at mærke for landmænd. Hvis vandboringen ligger i et villakvarter, tæt på sommerhuse eller ved anden privat ejendom, så er der ingen restriktioner for brug af kemi indenfor de 25 meter.

 

Hvorfor hører vi så argumenter om, at manglende randzoner hos landmanden vil betyde øgede pesticidproblemer? Tjah, det er jo sæson for sure rønnebær. Men til trøst kan jeg oplyse, at randzoner, akkurat som rønnebær, kun har en yderst begrænset værdi og nytte for de få. Til gengæld har landmanden uden randzoner glæde af al sin jord til at sørge for vækst i hele Danmark.

 

Læs også
Set fra et landbrugssynspunkt ligner Brexit mareridt og kaos

Bæredygtigt landbrug

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…