Da det så ud til, at asylstrømmen i 2014 ville nå op på 20.000 personer, afviste regeringen, at det havde noget som helst at gøre med lempelserne i asylpolitikken, og at dette budskab lynhurtigt nåede ud på nettet.
”Ingen tror på, at asylansøgere sidder og kontrollerer på nettet, hvor bistandshjælpen er højest”, som en politiker udtalte. Så det høje, estimerede asylantal ville regeringen bestemt ikke tage ansvar for.
Det gik dog op for regeringen, at nettet måske alligevel var formidler af budskaber til asylansøgere, da det viste sig, at antallet af asylansøgere for 2014 ”kun” nåede op på 14.815 personer. ”Jeg tror på”, som Mette Reissmann (S) udtalte, ”at regeringens forslag til en stramning er en af grundene. Jeg tror, at det er et helt væsentligt signal, der bliver sendt til menneskesmuglere og asylansøgere generelt.” Det ville regeringen så gerne tage æren for.
Når Sverige modtager så ekstremt mange asylansøgninger om året, skyldes det nemlig ikke mindst, at der på nettet er hjemmesider, hvor vordende asylansøgere kan spørge og få svar af EU-boende indvandrere om, hvor det er mest fordelagtigt at søge asyl (mindst risiko for afslag på asyl, bedste forhold for asylansøgere, højeste repatrieringsbeløb). Og her tager Sverige prisen som det absolut bedste land at søge asyl i.
De danske såkaldte stramninger gik ud på, at de, der ikke har behov for beskyttelse, i første omgang kun får ét års opholdstilladelse og ingen familiesammenføring i denne tid.
Hvis man ikke har et beskyttelsesbehov, skal man naturligvis i ”åbenbar grundløs”-procedure og omgående sendes tilbage. I stedet bevirkede det manglende beskyttelsesbehov blot, at der ikke blev givet tilladelse til familiesammenføring det første år. For hvis der var blevet fred i Syrien inden for et år, skulle de sendes hjem igen. Man kan vist roligt sige, at ”ingen tror på, at der ville blive fred i Syrien inden for et år”. Det, alle vidste, var også gået op for Det Radikale Venstre.
Vi har altså fået 14.815 nye medborgere. Og til disse er der foreløbig afsat det svimlende beløb af 9 milliarder kroner. Og det har vi skam råd til. Det er fuldt finansieret – vide regeringen. Men når familiesammenføringerne går i gang, skal asylantallet for 2014 ganges med (mindst) 4. Med ægtefælle og – nok ikke for højt sat – gennemsnitligt 2 børn i hver familie er de nye medborgere blevet til minimum over 59.000 personer. Hvad de 9 milliarder skal ganges med for at tage hånd om alle disse nytilkomne, må vi hellere lade være med at tale om. Og asylstrømmen vil fortsætte år ud og år ind. Er det også finansieret?
Regeringen har fået en god idé. Ikke noget med at gå og dandere den for bistandshjælpen. Så allerede så snart asylansøgerne bliver registreret, forsøges de anbragt i ufaglærte jobs, som rigtigt mange af de herboende arbejdsløse, der er opvokset (måske født) her ville kunne bestride. Der har været lidt murren i krogene over, at asylansøgerne får de jobs, som ellers østeuropæerne har kunnet regne med at få. Men ingen har protesteret over, at østeuropæerne tog det arbejde, som titusindvis af unge mennesker i bl.a. ghettoerne burde være i stand til at udføre. Dem tillod man fortsat at daske rundt og hæve bistandshjælp.
Disse jobs, som asylansøgerne får, skyldes – hævder regeringen – at de, hvis (ikke når) de en dag vender tilbage til hjemlandet, har lært noget, som de kan bruge, når de kommer hjem. Det stemmer ligesom ikke overens med oplysninger om, at asylansøgerne fra Syrien er højt uddannet. Hvordan hænger disse høje uddannelser sammen med, at de vil kunne drage nytte af de ufaglærte jobs, den dag de vender hjem? Det giver simpelthen ingen mening.
Det er politikernes kongstanke, at hvis blot en nyankommen får job og lærer at tale lidt dansk, så er personen integreret. Job og kendskab til det danske sprog indicerer ikke i sig selv integration – og det gør ej heller (høj) uddannelse. Af smertelig erfaring ved vi, at meget få af de nyankomne – om nogen overhovedet – vil have noget ønske om at blive integreret. Og generelt har det desværre vist sig, at (høj) uddannelse ofte er omvendt proportional med integration. Jo højere uddannelse, jo mindre integration og dermed større fare for forkastelse af danske værdier og omfavnelse af de islamiske.
Med de eksorbitante beløb, de danske skatteydere har betalt og skal betale til de tilvandrede, kan vi formentlig inden for en overskuelig fremtid sige som den svenske regering: ”Kassen er tom”. De forskellige svenske regeringer har hele tiden hævdet, at den uhørt store indvandring på over 100.000 personer om året (flygtninge og familiesammenførte) til Sverige er en lukrativ forretning. Så kan det jo undre, at Den Humanistiske Stormagt hinsidan kræver, at EU-kassen skal være med til at finansiere Stormagtens storhedsvanvid. Det må vist være årets joke.
