Kong Neptun døbte i går nye vinterbadere i Dragør

Foto:Privat

I går blev en snes nye vinterbadere døbt fra badeanstalten i Dragør. Det er en tradition i de fleste foreninger af vinterbadere, at de efter en periode som aktiv vinterbader bliver døbt at Kong Neptun, og derefter får papir på, at de er ægte vinterbadere.

 

Dem, der skal døbes er altid iklædt fantasifulde dragter.

 

 

De Dragør Vandhunde

Vinterbadning er blevet meget populært. Nogle steder er der flere års ventetid. Der er i dag omkring 55.000 vinterbadere.

 

I Dragør er vi en 600 – 700 medlemmer af De Dragør Vandhunde. Det betyder, at man betaler et kontingent, får en nøgle med adgang til et opvarmet omklædningsrum – og masser af søde mennesker at snakke med. Der er også sauna, som man betaler særskilt for.

 

Aldrig forkølet

Jeg har selv været vinterbader siden 1992 og er vild med at bade i det kolde vand. I går var vandet 3 grader.

 

Når så mange er glade for at vinderbade, hænger det blandt andet sammen med, at det kolde vand får kroppen til at producere endofiner.

 

Endorfinerne suser rundt i kroppen. Jo koldere vand, jo flere endorfiner. Endorfiner er en slags naturligt morfin, der giver en fantastisk glæde og velvære. Det er den følelse, der gør, at man bare må i vandet igen.

 

Gode råd til vinterbadere

Rådet for Større Badesikkerhed har lancerer otte råd til de omkring 55.000 danskere, der nyder en dukkert i det kolde vand.

* Før du går i vandet:

1. Bad aldrig alene.

2. Tjek badeforhold og kend redningsudstyret.

3. Pas på is på trappe og bro.

4. Sænk kroppen roligt i vandet.

* Når du er i vandet:

1. Træk vejret roligt.

2. Hold øje med hinanden.

3. Hold dig tæt ved trappe eller opgang.

4. Svøm aldrig under isen.

 

 

 

 

Foto: Rådet for Større Badesikkerhed

Del på Facebook