25-årige Kamran Kam fra det østlige London er særdeles veltrænet. Og det har han tænkt sig at blive ved med at være. Det kræver, at han tilbringer fire timer om dagen i et fitness-center, siger han.
Derfor vil han ikke have et eller andet ”kedeligt 9-5 job”, som han udtrykker det. I november sidste år besluttede han sig for at droppe alle forsøg på at finde arbejde.
Han modtager ellers en jobsøgningsydelse fra det offentlige. Men det generer ham absolut ikke, at han får penge fra samfundet til at søge job uden at have den fjerneste intention om at gøre det.
Social nasser
Han argumenterer faktisk for, at han gør samfundet en tjeneste ved at rende i fitness-centeret frem for at arbejde.
Hvordan det? Jo, han koster ikke samfundet lige så mange penge som de overvægtige, siger han.
Han mener endda, at folk som han selv, der er i superform, skulle have højere ydelser fra samfundet og fri adgang til fitness-centre.
Tilsyneladende eksisterer almindelige hårdtarbejdende mennesker, der ikke ligger samfundet til last, og som betaler hans ydelser, slet ikke i hans verden.
Der er ikke for fem flade øre samfundssind i manden. Samfundet er bare noget, man udnytter.
Han går kun op i sig selv og sin krop. Hans hverdag er tilsyneladende én stor selfie. Og så bruger han en masse tågesnak for at bortforklare den simple kendsgerning, at han er en social nasser.
Det er en falliterklæring for et samfund, at det gør det muligt for en mand som Kamran Kam at trække ordentlige borgere rundt ved næsen.
Se billeder af store muskuløse Kamran Kam, som lever af socialhjælp her:
