Hovedårsagen til, at danskerne betaler mere for fødevarer og andre dagligvarer end stort set alle andre EU-borgere, er at offentlige myndigheder og lovgivningen aktivt modvirker konkurrence.
Frem til 2012 kæmpede De Samvirkende Danske Købmænd, DSK, indædt mod en liberalisering af lukkeloven. Liberaliseringen har været en klar fordel for forbrugerne, og i dag er det indlysende for enhver, at liberaliseringen også har pustet nyt liv i butiksmiljøet. Bycentrene mylder i dag af liv også lørdag-søndag, hvor danske provinsbyer tidligere lå livløse hen.
Planlovens detailhandelsbestemmelser
I dag kæmper købmændenes organisation med alle midler mod en ophævelse af planlovens forbud mod dagligvarebutikker over 2000 m² uden for landets 5 største byer. Købmændene hævder, at bevarelsen af planlovens restriktive detailhandelsbestemmelser vil sikre, at vi kan bevare en fintmasket butiksstruktur.
Omvendt, hvis bestemmelserne lempes, vil resultatet være 20-25 vinderbyer ”mens resten af landet ligger mere og mere butiksløst – og dermed også øde – hen”.
Lovgivningen, herunder især planloven, er med til at begrænse udviklingen i produktiviteten og konkurrencepresset på det danske dagligvaremarked, og konkurrencemyndighederne har for længst giver op over for karteldannelser m.v. Resultatet er trods al snak om vækst og beskæftigelse de højeste forbrugerpriser i hele Europa.
Manglende konkurrence
Købmændene hævder hårdnakket, at der konkurreres på livet løs i dagligvarehandelen. Den aggressive markedsføring og tæppebombningen af sagesløse forbrugere med såkaldte ”Tilbudsaviser” kan måske få det til at se ud som om der konkurreres.
Realiteten er, at konkurrencen ikke er ”effektiv” – prisniveauet er stadig langt højere end i andre EU-lande. I Danmark har vi flere såkaldte discountbutikker – Lidl, Netto og Rema1000 – end i sammenlignelige lande, og de ligger tættere på hinanden – også prismæssigt – og de er dyrere end i andre EU-lande.
Vi har også få meget store butikker – hypermarkeder. Denne struktur har som påpeget af Produktivitetskommissionen en omkostning i form af en lavere produktivitet og højere priser.
Konkurrence fra udenlandske nethandelsbutikker
Forbrugerne holder i disse år mere på pengene end tidligere. Det sker på trods af stigende forbrugerforventninger, øgede indkomster og penge i banken. Det tegner et billede af en varig stigning i den private opsparingskvote og en langvarig ændring af danskernes forbrugsmønstre.
Forbrugerne synes således at være blevet mere prisbevidste, og rammer den manglende konkurrence detailhandlen lige i nakken. Danskerne kompenserer i stigende grad for den manglende indenlandske konkurrence ved at handle i udenlandske e-butikker. Den tendens bliver bekræftet af nye tal om brug af betalingskort fra Betalingsrådet under Nationalbanken, der viser, at danskerne lægger en større del af forbruget i udlandet: I 2011 brugte vi 9 kr. i udlandet for hver 100 kr., der blev brugt på betalingskortet.
I 2015 var det steget til 11,5 kr. I alt vil danskerne i 2015 bruge over 50 mia. kr. på betalingskort i udlandet – herunder i netbutikker og det tal vil stige i de kommende år.
Omkostninger i form af mindre vækst og beskæftigelse
Den manglende konkurrence og de høje priser i Danmark koster. Hvis danskerne siden krisen i højere grad havde placeret forbruget i danske butikker ville BNP og beskæftigelsen i dag have været væsentlig højere – og det private forbrug ville også have været markant højere end det vi faktisk registrerer.
Regeringens og Nationalbankens prognoser peger på, at en markant stigning i privatforbruget skal trække væksten i de kommende år. Men det vil desværre ikke ske – når en stadig større del af danskernes forbrug går ud af landet, vil de gavnlige effekter på økonomisk vækst og beskæftigelse i Danmark udeblive.
