Hvem har ansvaret for partistøtte og vederlag til politikere?

Politikerne har travlt med at varetage deres egne interesser. I december 2013 blev bekendtgørelse med de detaljerede regler i den nye offentlighedslov udsendt. Formålet med offentlighedsloven er som bekendt bl.a. at sikre politikerne et ”frirum” undtaget fra indsigt fra offentligheden.

 

Allerede i februar 2014 blev bekendtgørelsen af Folketingets beslutning om forhøjelse af vederlag, diæter, pensioner m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, udsendt. Der var almindelig politisk enighed om, at justeringerne var nødvendige og rimelige, men justeringerne af vederlagene i den kommunale verden gav straks folketingsmedlemmer, ministre, regionsrådsformænd og borgmestre gode ideer.

 

Der blev straks stillet spørgsmål ved rimeligheden af vederlagene til medlemmer af Folketinget og borgmestrene. Er et årligt grundvederlag til folketingsmedlemmer på 617.000 kr. og op til 164.000 kr. i skattefrit tillæg rimeligt? Er det retfærdigt, at ministre kan optjene ret til livslang skatteyderbetalt ministerpension ved ét års arbejde?

 

VEDERLAGSKOMMISSIONEN

Partierne på Christiansborg er ikke enige. Enhedslisten og Dansk Folkeparti finder vederlaget til medlemmer af Folketinget passende, mens Liberal Alliance ønsker at hæve vederlaget til de 179 folketingsmedlemmer. Til gengæld er de 3 partier enige om at optjeningsperioden for ministerpensioner skal øges til 2 år.

 

Fra de øvrige partier er der tilkendegivet delte meninger. Partierne blev alligevel i maj 2014 enige om at etablere en såkaldt Vederlagskommission. Det usædvanlige er også, at politikerne har meddelt, at for at undgå beskyldninger om at varetage egne interesser, har man på forhånd ”forpligtet sig selv” til at følge kommissionens anbefalinger!

 

Umiddelbart forekommer det dristigt at overlade vigtige spørgsmål om vederlag og pensioner til andre, men i dette tilfælde er risikoen er begrænset. Kommissionens formand, den DR-skandaleramte Michael Christiansen, signalerede som aftalt straks, at kommissionens opgave ikke er reduktion i vederlagene, men ”at finde argumenter” for forhøjede vederlag.

 

PARTISTØTTEN

Vederlagsdiskussionen har også givet anledning til en bredere debat om omfanget af støtten til de politiske partier i Danmark.

 

Udover diverse ad hoc-puljer til oplysningsvirksomhed m.v. ydes en fast årlig støtte til partierne på 30,50 kr. pr. stemme, som partiet har opnået ved Folketingsvalgene. Hver stemme ved valgene til regionalrådene honoreres med 4,25 kr./år og til hver stemme, partierne modtager ved kommunalvalgene ydes årligt 6,75 kr. De samlede udgifter til partistøtten udgjorde i 2012 over 104 mio. kr.

 

FAGLIG BISTAND TIL FOLKETINGET

Tidligere formand for Folketinget, Erling Olsen, fik i 1985 politisk tilslutning til sin såkaldte Olsen-plan, der markant øgede statsstøtten til Folketingets partier. Støtten var tiltænkt til medlemssekretærer, rådgivere og pressemedarbejdere, kontorhold m.v. men det er i realiteten op til de enkelte partier, hvordan støtten anvendes.

Læs også
Nye Borgerlige er klar til at lade Løkke falde, hvis han siger nej til tre ufravigelige krav

 

Folketingsgrupperne modtager et basisbeløb på ca. 290.000 kr. + ca. 45.000 pr. mandat og der skal aflægges et summarisk regnskab for midlernes anvendelse. Den samlede støtte til Folketingsgrupperne løber op i 120 millioner kr.

 

Det viser sig nu, at hovedparten af partierne i Folketinget bruger støtten til at styrke partitoppen og det centrale arbejde på bekostning af den hjælp, der er afsat til det enkelte folketingsmedlem.

 

Folketingsmedlemmer kritiserer, at i stedet for at fokusere på faglig bistand og ansætte jurister og økonomer, har man ansat pressefolk og spindoktorer.

 

NY PARLAMENTARIKERSTØTTE?

I både Venstre og Socialdemokratiet er der derfor overvejelser om, at Folketinget ud over partistøtte, også bør operere med parlamentarikerstøtte, dvs. en støtte direkte til den enkelte parlamentariker med det formål at styrke folketingsmedlemmernes daglige arbejde.

 

Påstanden er, at derved kan der bringes mere balance mellem politikerne og de mange interessenter og lobbyister, der daglig hjemsøger politikerne. Man holder sig ikke for god til at argumentere med at øget politikerstøtte vil understøtte Grundlovens §56 om, at »Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere«.

 

Læs også
Folketingets afslutning: Vælgerne har mere magt end nogen sinde i dansk politik, men …

MUDDERKASTNING

Efter at det er kommet frem, at opinionsundersøgelser tyder på, at et flertal af befolkningen ikke mener, at folketingspolitikerne skal have lønforhøjelse, har flere politikere prøvet at placere ansvaret hos modstanderne. Selv Folketingets formand, Mogens Lykketoft, er med vellyst gået ind mudderkastningen og oplyst, at Socialdemokratiet nærmest var imod Vederlagskommissionen, men at Venstre insisterede. Ja, dertil er det kommet i dansk politik!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…