Hendes mand er terrorist, hun sigtes selv for terrorisme, hun er helt tilhyllet – men hvad er det med hendes øjenvipper?

Fatima Elomar blev forleden fremstillet i retten i Sydney, Australien, sigtet for terrorisme.

 

Hun blev anholdt i maj 2014 i Sidney Lufthavn, fordi man mistænkte hende for at være på vej til sin mand, der er hellig kriger for Islamisk Stat i Syrien.

 

Manden, der hedder Mohamed, er tidligere bokser. Men nu er han blevet soldat for Islamisk Stat med hud og hår. På fotoet står han i terroristernes hovedby Raqqa i Syrien og holder de afhuggede hoveder af to syriske soldater i sine hænder, mens han smiler begejstret. Helt efter bogen.

 

Fatima har to sønner (fire børn i alt), og hun har sikkert været ivrig efter at bringe dem med ned til faderen, så de kunne få en god opdragelse i, hvordan man myrder løs på de vantro.

 

Da hun blev arresteret i lufthavnen for et år siden, hævdede hun dog, at hun var på vej med børnene på ferie i Malaysia. Men den troede myndighederne ikke på.

 

Øjenvipperne

Fatima er fuldstændig tilhyllet, som det kræves af Islamisk Stat. En værdig ægtefælle for hendes halshuggende mand.

 

Og så alligevel: Det eneste man kan se af hendes ansigt er øjnene, men de lever da vist ikke op til de strenge islamistiske krav. Hun har en iøjnefaldende øjenskygge på sine øjenlåg og mascara på øjenvipper!

 

Når islamisterne kræver kvinderne helt tildækkede, er det jo, fordi en kvinde på ingen måde må friste fremmede mænd.

 

Øjensminke må siges at være en del af det, som en kvinde kan friste fremmede mænd med. Så det skulle vel være bandlyst i Islamisk Stat.

 

Men Fatima Elomar har åbenbart ikke kunnet nære sig. Hun har følt trang til at skeje bare en lillebitte smule ud for at vise, at hun kan gøre indtryk. Så meget har hun trods alt været inficeret af det vestlige samfund, som hun har levet i.

Læs også
Kvinde i burka blev kontrolleret af politiet – de udløste optøjer i franske ghettoer

 

Men hvad var der sket, hvis hun var kommet til Islamisk Stat i Syrien med den slags vantro øjenvipper? Hun ville risikere at blive anklaget for uislamisk adfærd – for at være en frafalden, der fortjente en streng straf.

 

Måske skal hun være glad for, at det australske politi forhindrede hende i at komme af sted.

 

Se fotos af Fatima Elomar her:

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2684070/Mother-four-appears-court-charged-terrorism.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…