På Meteorologisk Instituts hjemmeside har bilister i et par år kunnet finde gode råd om sikker vinterkørsel. Nu får også cyklisterne nyttige vintertips på www.dmi.dk.
Klik her (link til http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/saadan-cykler-du-gennem-vinteren/) og skyd hurtig genvej til DMI’s gode råd om det rigtige tøj til vintercykling, for- og baglygter, klargøring af cyklen til vinterkørsel og den daglige mini-service af bremser og kæde over for salt på veje og cykelstier – og hvad du som cyklist skal kigge efter i vejrudsigten.
Om det sidste bemærkes:
Vintercykler du til og fra arbejde, eller på andre tidspunkter der ligger fast, så er det bare helt bogstaveligt ’på med vanten’.
Motions- eller hyggecykler du derimod, på tidspunkter du selv vælger, så er der meget at hente i at være god til at afkode vejrudsigterne og særligt DMI’s Byvejr.
Bilister kommer ved at klikke her (link til: http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/styr-paa-bilen-i-glat-foere/)
direkte ind på DMI-temaet Styr på bilen i glat føre. Der fortælles om, hvad man specielt skal passe på, og hvad det betyder for bilens opførsel på glat vej og i sne, om den har forhjulstræk, baghjulstræk eller firehjulstræk, og om den har eller ikke har elektronisk stabilitetskontrol – hvad mange biler på danske veje desværre stadig ikke har.
Der gives råd om udskridningskontrol, og hvad man gør, hvis man kører fast i sne, og der henvises til Vejdirektoratets app Vintertrafik, der informerer om risiko for glatte veje og om saltning, samt til Trafikstyrelsen grundlæggende besked om vinterdæk på hjemmesiden bilviden.dk.
Her er genvej til Vintertrafik-app’en, (link til http://vejdirektoratet.dk/DA/trafik/planl%C3%A6g%20turen/herognu/Sider/Trafik-p%C3%A5-din-mobil.aspx#.VM3_AE10zkh), og til Trafikatyrelsens råd og vinterdæk, (link til: http://www.bilviden.dk/Sikkerhed/Vinterd%C3%A6k.aspx).