Fortællingen om min have og de to store fugle

Foto: Irina Bjørnø

Jeg har en have, som jeg elsker. Der har jeg plantet træer og buske, og blomster og grønne krydderurter i store krukker. Der vokser også mange forskellige frugttræer.

 

Jeg tager mig godt af min have. Jeg trimmer træerne, gøder jorden, og i sommerens tørkeperioder vander jeg min have med haveslangen.

 

Træerne vokser og glæder mig med kølig skygge og lyden af bladenes raslen i vinden. Buskene bliver fyldt med dejlige bær, og de grønne krydderurter bruger jeg helt hen i efteråret.

 

Min have er al den tid, energi, opmærksomhed og penge værd, som jeg med glæde har investeret i den.

 

De små fugle

I min have kommer der også fugle. Jeg har lavet et lille bassin til dem, hvor de bader i sommervarmen. Jeg har også lavet et fuglehus, hvor de kan spise i sikkerhed i de magre vintermåneder.

 

Fugle kommer og forsvinder igen alt efter årstiden, men de giver mig vidunderlig fuglesang året rundt. Min have er fyldt med fuglesang og fuglekvidder.

 

Jeg har sat et bord under et gammelt piletræ, og tit sidder jeg der om eftermiddagen og drikker te, lytter til fuglene og ser på dem, som plasker i fuglebadet.

 

Da de store fugle ankom

Min have var perfekt indtil sidste forår. En stille eftermiddag dukkede et par store fugle op. De begyndte at skræmme nervøse spurve og solsorte bort fra fuglehuset.

 

De to store fugle byggede en rede i mit gamle piletræ, som mit tebord stod under. Til konstruktionen af reden, trak de græstotter op af plænen og tog blomster og blade fra blomsterkummerne. Reden var stor og grim. Alt var rodet, grenene strittende til alle sider, og jeg følte, den virkede truende.

 

Læs også
Forlystelse amok på Bakken – 12-årig dreng snurrede 100 gange rundt og fik indre blødninger

Efter kort tid lå der 2 store, mørke æg i reden, og fra disse æg blev der snart klækket to store “kyllinger” – uhyggelige, med udspilede, stirrende øjne og med kæmpestore næb. De skreg hele dagen, og forhindrede mig i at arbejde udenfor. Det var ikke fuglesang – men et konstant råb om mad, mad og atter mad!

 

De store fugle har ændret mit liv

Nu flyver mine spurve ikke længere ind i haven for at bade før solnedgang. De er bange for de store fugle. Stære og solsorte kommer nu også alt for sjældent, og nattergalens smukke aftentriller har jeg ikke hørt siden ungerne blev klækket.

 

Jeg bad ikke disse fugle om at bygge rede i mit træ. De kom af sig selv, og de medbragte deres egne regler – og de informerede ikke mig om deres planer og mål. De begyndte bare at ændre mit liv!

 

“Kyllingerne” i reden vågner allerede længe før daggry og begynder at skrige. Jeg har næsten ingen søvn fået, siden de kom i min have, og mit kreative skrivearbejde er gået i stå. Jeg er irritabel og søvnig hele tiden, og jeg begynder at hade disse store fugle, deres “kyllinger” og deres grimme rede.

 

Jeg kan ikke mere sidde under piletræet og drikke eftermiddagste – der falder konstant fugleklatter ned, ligesom en fjendes bomber. Jeg har fjernet bordet under træet og er begyndt at drikke min te inde i huset – selv når vejret er varmt og tillokkende.

 

Jeg inviterede ikke fuglene ind i mit liv. De invaderede mit træ uden tilladelse. De begyndte at leve efter deres egne regler samtidig med, at de ignorerede mine fuldstændigt.

Læs også
Lisbeth og Ole har købt deres drømmehus – nu bliver de vækket hver morgen af vilde skrig

 

Hvad skal jeg gøre?

Mit liv er blevet en tortur. Jeg ved, at hvis jeg tillader dem at bo hos mig i denne sommer, så kommer de sikkert igen til næste år og i årene frem. De behøver ikke at leve i min have! De har ødelagt mit liv, min have, min perfekte verden, hvor alt var så godt og harmonisk. De prøver at lave om på mine livsværdier. Men hvad kan jeg gøre?

 

Og så kom jeg til at tænke på dig, min kære læser! Vil du hjælpe mig med at træffe en afgørelse? Du kender måske problematikken? Elsker du naturen? Når alt kommer til alt, har du sikkert også regler i dit liv? Ikke sandt?

 

Så fortæl mig venligst, hvad jeg skal gøre:

 

1. Skal jeg tage reden med fugleungerne og flytte den ind i skoven, næste gang forældrene er på jagt efter mad. Så kan jeg nyde min have og beholde mine regler. Samtidig kan jeg respektere fuglenes regler, og vi vil ikke længere blande os i hinandens liv.

 

2. Skal jeg aflive de skrigende fugleunger, når forældrene ikke er hjemme i reden? På den måde vil de ikke kunne finde deres unger, når de kommer tilbage, og formodeligt vil de så aldrig mere komme hos mig. Så kan jeg sætte min tebord tilbage under mit gamle piletræ – og igen drikke te og nyde fuglelivet i min have.

 

Læs også
Mand ramt af skilt på gågaden – nu er han død

3. Skal jeg acceptere ulejligheden med fuglene og forandre mine livsværdier i fremtiden? Skal jeg begynde at stå tidligt op og gå tidligere i seng? Skal jeg bruge ørepropper, mens jeg arbejder på computeren? Skal jeg drikke min te indenfor, og kun se på haven fra vinduerne?

 

Hvilken beslutning vil du anbefale mig, min kære læser? Skal jeg respektere mine egne livsværdier? Det er trods alt min have, mine træer og mit liv! Eller vil du anbefaler mig at tage imod de fremmende fugle og lave om på mine livsværdier- selv om jeg IKKE bryder mig om nye regler?

 

Måske er det bedst at bære reden ind i den nærliggende skov – fordi store fugle ikke er skabt til at leve i en parcelhushave?

 

Hvad skal jeg gøre? Skriv venligst dit forslag til mig.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…