Østrig har vedtaget en ny lovgivning, der skal bekæmpe radikalisering blandt muslimer.
I befolkningen synes der at være en positiv stemning over for en sådan lovgivning. En meningsmåling viser i hvert fald, at 58 procent af landets befolkning mener, at der sker en radikalisering blandt landets muslimer. (ÖGM)
Muslimer udgør i dag knap syv procent af landets befolkning.
Den ny lov giver på nogle punkter nye rettigheder til muslimer. Men det mest iøjnefaldende er en række indgreb.
Det bliver således forbudt for muslimske kulturorganisationer og imamer at modtage finansiering fra udlandet. Bag dette ligger en vurdering af, at finansieringen fra udlandet bidrager til radikalisering.
Dette indgreb har udløst kraftige protester fra blandt andet det talstærke tyrkiske muslimske miljø, som i høj grad finansieres fra Tyrkiet.
Øvrige krav
Loven indebærer også et krav om, at imamer skal kunne tale tysk. Der er en dobbelt tanke bag dette:
For det første håber man, at det alt i alt vil frembringe imamer, som er mere fortrolige med det østrigske samfund.
For det andet satser man på, at det kan gøre det lettere at overvåge, hvad imamerne går rundt og laver.
Det sidste hænger sammen med endnu et hovedpunkt i den ny lovgivning: De knap 450 muslimske organisationer i landet afkræves ”en positiv holdning til samfund og stat”, hvis de skal beholde deres ret til at eksistere.
Det sidste er en meget bred formulering, men den kan formentlig bruges til at gribe ind over for grelle eksempler på radikal propaganda.
Interesse fra andre lande
I andre europæiske lande følges den ny østrigske lov med interesse. Det gælder specielt forbuddet mod udenlandsk finansiering.
Frankrigs premierminister Manuel Valls har luftet en lignende tanke. Der har desuden været interesse fra Tyskland og Schweiz.
Men den danske regering gør intet
I Danmark ville det også være et klart fremskridt i kampen mod radikalisering, hvis man forbød udenlandsk finansiering.
Danske moskeer modtager i dag finansiering fra lande som Saudi-Arabien, Qatar og Iran, der har radikale islamistiske regimer, og fra Tyrkiet, der også er regeret af islamister.
De lande, der finansierer, må også formodes at have afgørende indflydelse på, hvad der foregår i moskeerne.
Et forbud mod finansiering udefra kunne således udgøre en modvægt mod udviklingen af radikale islamistiske moskeer og kulturorganisationer.
Men den danske regering har ikke vist nogen tegn på interesse for at gå i den retning. I Danmark får penge med islamistiske mærkesedler på lov til at flyde frit til moskeerne.
Danmark har åbenbart heller ikke vist nogen interesse for den østrigske lovgivning.
Denne passive og eftergivende holdning øger risikoen for, at islamisterne vinder frem i det danske samfund.
(Kilde: The Local)
