Forhandlingerne om finansloven foregår under et stærkt tidspres, fordi man nu skal i gang med kampagnen op til den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet.
Forhandlingerne foregår også under et stærkt indholdspres. Finansminister Claus Hjort Frederiksens udgangspunkt er, at man kun har en pulje på 1,7 mia. kr. at forhandle om. Hvis partierne vil have yderligere udgifter, må de være med til tilsvarende besparelser.
Det står for eksempel allerede fast, at hvis man vil deltage i politiforliget, må man acceptere besparelser på ungdomsuddannelserne.
Baggrunden for Hjorts stramme linje er, at Danmark skal holde sig på passende afstand af grænsen for, hvor stort det offentlige underskud må være.
En sejr til hvert parti
Alt tyder dog på, at man når et resultat. Alle borgerlige partier er stærkt opsatte på at vise, at de er i stand til at nå til enighed.
Der synes også at være en klar bevidsthed om, at de smalle rammer ikke tillader de enkelte partier at kræve alt godt fra havet. De må hver for sig koncentrere sig om at få enkelte favoritkrav igennem, der så kan stå som deres særlige aftryk.
Man har fået indkredset nogle af de sejre, som de enkelte forligspartier skal have:
Dansk Folkeparti står således til at få penge til de ældre. Liberal Alliance står til at få sænket registreringsafgiften på biler. De Konservative står til at få en eller anden form for lettelse i grundskylden. Samtidig lægger alle vægt på flere penge til politiet.
Trods presset ser det altså ud til, at man sejler den stille og roligt hjem.
Asylstrømmen kan vælte forudsætningerne
Til gengæld kan der ske meget, efter at forliget om finansloven er indgået. Det hastigt voksende antal asylansøgere, som Danmark nu mærker, kan nemlig vælte forudsætningerne for forliget.
Hvis de nye tal er et forvarsel om, at Danmark nu for alvor bliver et mål for asylansøgerne, vil det få vidtrækkende konsekvenser for det danske samfund.
Det drejer sig selvfølgelig langt fra kun om de offentlige budgetter. Asylstrømmen kan få meget alvorlige konsekvenser for hele det danske samfunds indretning, hvis den ikke holdes i tømme.
Men kommer der mange asylansøgere, vil det selvfølgelig også have konsekvenser for de offentlige budgetter.
Når man laver en forlig om finansloven med et meget smalt spillerum, skal der jo ikke meget til for at vælte forudsætningerne.
Og går det rigtig galt, kan asylstrømmen medføre så omfattende udgifter, at der skal større spareøvelser i gang på andre områder. Spareøvelser, som vil overhale det forlig om finansloven, der nu bliver indgået.
Man kan selvfølgelig tænke sig, at regeringen i en sådan situation vælger at lade de samlede offentlige udgifter vokse for at klare asylopgaven. Men det vel ikke sandsynligt, at Lars Løkke og Claus Hjort vil foretage et sådant brud med den hidtidige linje.
Sverige og Danmark
Sverige er det store skræmmeeksempel.
Næste år regner svenskerne med at skulle bruge 60 mia. svenske kroner (48 mia. danske kr.) på asylområdet. Det svarer til 6,4 procent af statsbudgettet.
Dermed vil Sveriges asyludgifter overstige de samlede udgifter til landets forsvar, og de vil blive næsten lige så høje som udgifterne til hele sygehusvæsnet!
Til sammenligning bruger Danmark i dag bare 0,22 procent af statsbudgettet på asylområdet.
Der selvfølgelig ingen udsigt til, at vi når det vanvittige svenske niveau, så langt øjet rækker. Men hvis de seneste danske asyltal er udtryk for en mere varig tendens, kan det hurtigt blive mere end rigeligt til at hive tæppet væk under den stramme finanslov.
Det er i sig selv et problem. Men endnu værre er det, at der ikke er noget tegn på, at asylpresset på Europa mindskes. Det bliver tværtimod ved med at vokse og vokse. Og der er altså grund til at frygte, at en stigende del af presset vil rettes mod Danmark.
Finansministeriets beregninger
Så det kan godt være, at forliget om finansloven bliver forholdsvis udramatisk. Men dramatikken kan komme i rigelige mængder bagefter.
Igen: Denne dramatik handler om meget andet end de offentlige budgetter. Men den handler også om de offentlige budgetter.
Og da asylproblemerne tegner til at udvikle sig meget eksplosivt og uforudsigeligt, kan alle Finansministeriets beregninger blive undergravet.
I første omgang mærkes det på de akutte asyludgifter. Men en voldsomt øget ikke-vestlig indvandrerbefolkning vil på længere sigt medføre en stor økonomisk belastning.
Vi må beskytte os selv
EU’s forvirrede og hjælpeløse reaktion på asylstrømmen varsler virkelig ilde. Denne meget velhavende del af verden er tilsyneladende helt ude afstand til at beskytte sig selv, når det kræver en fast hånd.
Endnu er det svært at vurdere, hvor hårdt Danmark og dansk økonomi kan blive ramt.
Men hvis vi for alvor rammes, må vi se i øjnene, at vi i høj grad kommer til at beskytte os selv. For EU med kansler Merkel i spidsen ser ikke ud til at magte det.
I første omgang skal de blå partier vise, at de kan lave finanslov sammen, og det skal de nok finde ud af. Men derefter kan de stå med en udfordring af helt andre dimensioner.
