Foto: 20 Mosquito-bombefly (tre bølger samt to fotofly) deltog i angrebet. Bombeflyene var eskorteret af 28 Mustang-jagerfly der skulle nedkæmpe tysk antiluftskyts og Luftwaffe-fly. Royal Air Force mistede fire bombefly og to jagerfly ved angrebet. (Frihedsmuseet).
Lørdag den 21. marts 2015 markeres på Frederiksberg Allé 74, at det er 70 år siden, at over 100 børn og voksne mistede livet i forbindelse med et planlagt allieret angreb på Shellhuset i København.
21. marts 1945
Under indflyvning til Gestapos hovedkvarter, der var indrettet i Shellhuset, Kampmannsgade, styrtede en Mosquito bombemaskine ned i et garageanlæg lige vest for ”Jeanne d’Arc-Skolen / Den Franske Skole”.
Årsagen til at flyet fra første bølge styrtede ned var, at det havde ramt et DSB-lysmast ved Enghavevej og piloten mistede kontrollen med det beskadigede fly.
Foto: Frederiksberg Allé set mod øst. Nord for skolen ligger Maglekildevej, hvor næsten alle ejendomme blev ødelagt. Rød cirkel markerer stedet i garageanlægget, hvor flyet med Wing Commander Kleboe (RAF) og Flying officer (navigatør) Hall (RACF) styrede ned.
Den del af anlægget var udlejet til Freilev og Rasmussen, der anvendte det til flaskedepot for bl.a. Ceres og Ramlösa. (Klip fra dokumentarfilmen ”Angrebet på Shellhuset”).
Umiddelbart efter blev en boligejendom på Søndre Boulevard 106 ramt af bomber fra maskinen, hvor en motor og haleroret var blevet beskadiget.
Man formoder, at piloten forsøgte at nødlande i Frederiksberg Have, men flyet nåede kun til den vestlige ende af et garageanlæg ved Frederiksberg Allé (tæt ved nuv. Dr. Priemes Vej 9).
Kort efter var hele kvarteret på Frederiksberg indhyllet i sort røg og flere bombemaskiner fra de to næste angrebsbølger kastede deres bomber i området kort tid efter.
Foto: Skitse af området på Frederiksberg ca. 1935. (Klip fra dokumentarfilmen ”Angrebet på Shellhuset”).
Foto: Kleboes fly brænder og ammunition i flyet eksploderer. Med vestvinden blæses den sorte røg hen over Den Franske Skole og Maglekildevej. (RAF optagelse).
Først et stykke tid efter, at første angrebsbølge var inde over København, blev luftalarmen aktiveret.
Den franske Skole blev ramt af fire bomber. 86 børn og 18 voksne omkom. Maglekildevej-kvarteret bag skolen blev stærkt beskadiget. 12 omkom og 900 blev hjemløse.
Hospitalerne registrerede mere end 300 sårede indbragt fra København og Frederiksberg.
Bomberne faldt
På Henrik Ibsens Vej, tæt ved skolen, blev fire dræbt og syv såret, da en bombe ramte to ejendomme.
Flere villaer på Amicisvej blev ligeledes ramt og i København faldt der også bomber ved siden af det egentlige bombemål: Shellhuset. Bl.a. blev Teknologisk Institut, (nuv. Staunings Plads) ved Vester Farimagsgade ramt.
Koordinering af indsatsen med så mange samtidige katastrofesteder var særdeles vanskelig. Dengang havde man meget lidt radiomateriel og tyskerne havde desuden konfiskeret det meste af brandvæsenets radioudstyr.
Telefonnettet var ødelagt flere steder og det endnu fungerende net blev hurtigt overbelastet.
De kommunale brandvæsener i hovedstadskommunerne (Kbh., Frb. og Gentofte), Falck, Zonen, CBU-kolonner, firmabedriftværn og mange civile deltog i redningsarbejdet.
Det tyskindsatte HIPO-korps var også aktive på Frederiksberg Allé. Enkelte fra korpset hjalp men andre optrådte brutalt og hånende ved afspærringer.
Foto: Ruinerne på Maglekildevej, hvor der stadig ligger ejendele fra lejlighederne, bevogtes af mandskab fra Statens Civile Luftværn. (Frihedsmuseet).
Skolen set fra Frydendalsvej inden selve oprydningen blev påbegyndt. (Frihedsmuseet).
Foto: Effekter, papirer og ejendele reddes ud fra skolen. (Frederiksberg Stadsarkiv).
Shellhuset
Bombemålet og to naboejendomme udbrændte. Tyskerne havde anbragt 26 fanger på 6. sal i Shellhuset. Otte af de 26 omkom ved angrebet og man skønner at omkring 125 tyskere og danske i tysk tjeneste mistede livet i ruinerne. Det nøjagtige tal kendes ikke.
Gestapos store navnekartotek og mange rapporter blev ødelagt. En planlagt større aktion mod Modstandsbevægelsen blev forhindret takket være angrebet.
Mindesmærket på ”Den Franske Skoles Plads”
Flere kunstnere havde efter besættelsen på opfordring lavet udkast til et permanent mindesmærke, der skulle opsættes på det sted, hvor skolen havde ligget.
Forældre og øvrige pårørende var bestemt ikke tilfredse med billedhuggeren Henry Luckow-Nielsens udkast, der fik førstepræmien.
Monumentet blev betegnet som makabert. De øvrige præmierede forslag faldt heller ikke i god jord. Gruppen opfordrede en anden kunstner til at udføre mindesmærket og dette blev godkendt af Frederiksberg Kommune.
Foto: Området på Frederiksberg Allé ca. 1949. Rød pil markerer stedet, hvor flyet styrtede ned. Hele området er ryddet bortset fra trægaragerne.
Gul pil markerer det midlertidige mindekors, der var rejst på sted, hvor skolens hovedbygning havde ligget. (Frederiksberg Stadsarkiv).
På Frederiksberg Allé 74 blev Max Andersens granitmonument med søster Edith og to børn afsløret i 1953 på det sted, hvor den store privatskole havde ligget.
Pladsen med fliserne med de indhuggede navne og monumentet bliver nu navngivet ”Den Franske Skoles Plads”.
På pladsen vil der også blive opsat en tavle med en kort flersproget tekst, der fortæller om fejlbombardementet.
Foto: Frederiksberg Allé 74. Efter 60 årsdagen i 2005. (DB foto).
