Gennem flere måneder har vi hørt, at det i virkeligheden er Vesten, der har sat gang i en hidtil uset strøm af flygtninge fra syd mod nord og derfor Vesten, som har moralsk pligt til at bære byrden. Vi har nemlig forrykket magtbalancen i Irak ved at styrte Saddam Hussein og i Libyen ved at styrte Kadafi. Dér skulle vi altså ikke have blandet os.
Men falder snakken på Syrien, bliver argumentet vendt om: Fordi vi ikke har blandet os og hjulpet den ene religiøse sekt mod den anden og forsømt at vælte Assads militærstyre, har borgerkrigen fordrevet millioner af syrere, som vi nu angiveligt har et ansvar for at føde, forpleje, transportere til vore hjemlande og give ophold i evig tid.
Det er ikke Vestens ansvar
Men jeg må melde pas på Vestens vegne: Det er ikke vores ansvar, at den muslimske krigerprofet Muhammeds efterfølgere gik i struben på hinanden efter hans død i 632 og delte sig i retningerne sunni og shia.
Det er ikke vores skyld, at shia-flertallet i Irak nu misbruger sin magt og tager hævn over sunni-mindretallet. Det er ikke vores skyld, at beduinstammer i Libyen genoptager deres gamle røvertogter efter ørkenoliestatens sammenbrud. Det er heller ikke vores skyld, at sunni-flertallet i Syrien gør oprør mod alawi-mindretallet.
De arabiske folk må selv tage ansvar
Det er alt sammen de arabiske folks egen skyld og eget ansvar, og de må finde deres egne veje, afgøre deres indbyrdes magtforhold og indgå varige kompromiser, ligesom det kristne Europa gjorde det efter århundreders blodige krige.
Og hvem ved? Måske findes der også lys i mørket for den arabisk-islamiske verden?
Vi skal hjælpe, fra puljen med udviklingsprojekter
Alligevel mener jeg, at vi danskere i dag skal hjælpe de fordrevne, nødstedte og desperate syriske flygtninge i lejrene i Jordan, Libanon, Irak, Egypten og Tyrkiet. FN meddeler, at UNHCR akut mangler penge – 125 mio. kroner om ugen – til daglig forsyning af fødevarer til de 1,7 millioner syrere i lejrene og de 2,5 internt fordrevne i Syrien, og det kan vi ikke overhøre.
Det kommer til at koste os millioner, men nogle af dem må tages fra de håbløse udviklingsprojekter, som Danmark i årtier har spildt penge på.
Oliestaterne smækker døren i
Men samtidig må vi stille de stenrige arabiske oliestater til regnskab for deres egoisme og kynisme. Oliestaterne har kastet benzin på bålet i den syriske borgerkrig ved at bevæbne og betale islamiske sunni-oprørsgrupper, som vil indføre et fundamentalistisk helvede for Syriens alawitter, shia’er, kristne, kurdere og andre mindretal.
Men oliesheikerne trækker på skuldrene, sidder tungt på pengene og smækker døren i, når deres egne muslimske trosfæller, sunnierne, bliver fordrevet i Syrien. En rapport fra Amnesty International ”Left Out in the Cold” fra 2014 demonstrerer hykleriet.
Vesten yder større bidrag en de stenrige arabere
Da FN anmodede om ekstraordinær hjælp til Syrien i 2014, lovede Saudiarabien 14 mio $, Qatar 14 mio $, og de Forenede Arabiske Emirater 10 mio $. Oman og Bahrain har intet betalt.
Derimod har Danmark lovet 16,2 mio $, Holland 16,8 mio $, Sverige 13,8 mio $, Tyskland 105 mio $ og Storbritannien 154 mio. $. Og forskellen er, at europæernes skattebetalte hjælp faktisk når frem, mens arabernes oliebetalte hjælp på mystisk vis fordamper undervejs.
Og hvor mange syriske flygtninge har de arabiske oliestater så modtaget? På fire år har de taget 1.426, som skal holdes op mod de godt fire millioner, der huses af Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten, og de cirka 250.000 syriske flygtninge, der har søgt om asyl i Europa.
Men rige oliearabere udnytter situationen og tager på shoppingture i flygtningelejrene for at købe unge syriske kvinder og piger af de fattige og desperate syriske familier.
Regeringen skal opfordre til mere solidaritet ml. tros- og sprogfæller
Danmarks regering må overalt, i EU og i FN og i de arabiske hovedstæder, forlange, at alle arabiske stater udviser et minimum af solidaritet med deres syriske tros- og sprogfæller. For er det ikke ganske logisk, at flygtninge først og fremmest finder tilflugt i lande, hvor de har en sproglig, religiøs og kulturel tilknytning?
Saudi-Arabien: 59 syriske flygtninge. Bahrain 33, Oman fem, Qatar nul. De 1.426 syriske flygtninge i de seks golfstater skal holdes op imod de godt fire millioner, der huses af Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten, og de cirka 250.000 syriske flygtninge, der har søgt om asyl i Europa.
