En 38-årig mand og hans veninde spadserede lørdag aften ved 18-tiden i Mølleparken i det centrale Aarhus.
Her bliver parret chikaneret af en flok mænd af udenlandsk herkomst.
Det startede med, at gruppen henvendte sig til kvinden. Det ville den 38-årige ikke finde sig i, men da han konfronterer gruppen får han sprøjtet peberspray i øjnene.
Østjyllands Politi efterlyser nu manden med pebersprayen, med følgende signalement:
”Manden med pebersprayen beskrives som ikke etnisk dansk af udseende, 14-16 år gammel og almindelig af bygning. Han havde kort, sort hår, hvoraf håret i siderne og i nakken var trimmet. Han var iført en vest og en sort trøje med røde ærmeender. ”
Ifølge TV2oj løb den efterlyste fra stedet, men ifølge vagtchef Carsten Dahl er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at de kendte hinanden på forhånd.
Politiet mener altså, at den 14-16 årige som er af udenlandsk herkomst pludselig er kommet forbi gruppen af udenlandske mænd som chikanerer parret, hvorefter den 14-16 årige vælger at ”forsvare” den store gruppe mænd ved at sprøjte peberspray i øjnene på manden.