Efter Hizb ut-Tahrir har overtaget magten i boligområde, siger en dansk beboer: Nu er der krig mellem os og dem

Torsdag i sidste uge kørte et tv-hold fra TV2 til Islandshøjparken i Nordsjælland. Men her kom TV-folkene i store vanskeligheder. Det oplyser Nordsjællands Politi ifølge Frederiksborg Amts Avis.

 

Den berygtede islamiske organisation Hizb ut-Tahrir havde netop fået magten i beboerbestyrelsen. Ved generalforsamlingen i februar blev Omar Saad valgt som formand og flere af hans støtter kom også i bestyrelsen. Omar Saad er aktivt medlem af Hizb ut-Tahrir og er imod demokrati og og for et kalifat styret efter sharia.

 

Det betyder nye tider i bebyggelsen.

 

TV-holdet fik godt nok lavet deres optagelser. Men så fortrød de interviewede personer pludselig og krævede båndene udleveret.

 

Det nægtede TV2-holdet. Men de interviewede tog ikke nej for et svar. Den ene af dem tog en kniv frem og forsøgte at skære dækket op på TV2’s bil.

 

Men det er ikke kun dem, som kommer udefra, der føler sig truede.

 

Utrygge danskere

Torun Have, som har boet i Islandshøjparken i tre år, oplever at trygheden er væk. Siden Omar Saad er blevet formand i beboerstyrelsen, har stemningen ændret sig.

 

“Jeg er utryg. Det hele har ændret sig, og det er blevet en krig mellem os og dem. Noget som jeg aldrig har oplevet før, selvom der har været muslimer i bestyrelsen tidligere,” siger hun til Ekstra Bladet.

 

Det er tre år siden, at den 59-årige Torun Have flyttede ind i Islandshøjparken i Nivå. Hun har altid været glad for at bo der.

 

Flere gange kom der biler kørende forbi i høj hastighed, imens Ekstra Bladet talte med Torun Have. En enkelt gang ruller nogle unge mænd vinduet ned, imens de provokerende råber ud af bilen.

Læs også
Skandale: Politimand truede dansk far, der protesterede mod rabiate islamister, men holdt hånden over islamisterne

 

På TV’indslaget kan man høre nogle råbe “Sharia” ud at bilerne.

 

“Det er svært at forklare, men lige nu er der en meget ‘ os mod dem-stemning’, hvilket er enormt ubehageligt.”

 

“Sådan har det aldrig været tidligere”, siger hun til ekstra Bladet.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…