”Du ved vist ikke, hvilken by, jeg kommer fra,” sagde han til røveren med pistolen

Flickr

En politirapport fra Seattle i USA beskriver en episode noget ud over det sædvanlige.

 

En mand var på besøg i byen. Han kom fra St. Louis, som er en af USA’s farligste byer. Manden omtales bare ved sit efternavn: West.

 

West kørte med bussen i Seattle. Bag ham sad en høj teenager med hættetrøje og elefanthue på hovedet. Den unge mand steg af ved samme stoppested som West og fulgte efter ham.

 

West syntes, at der var noget underligt ved situationen, så han vendte sig om og så, at fyren havde trukket en revolver op af den pose, han bar på. Det beretter St. Louis Magazine.

 

Så gjorde West noget, der fuldstændig overrumplede den unge mand: Han gik lige hen til ham og gjorde ham opmærksom på, at han kom fra St. Louis, hvor man var vant til lidt af hvert. ”Jeg har aldeles ikke tænkt mig at blive røvet.”

 

”Så hvad havde du forestillet dig at gøre med den store fede pistol? Jeg har ikke noget, der er værd at røve. Hvis du alligevel gør forsøget, går jeg på dig med de bare næver.”

 

Sådan gør man i St. Louis, lod han den uerfarne røver forstå.

 

Den unge mand skulle ikke have mere klinket. Han lagde pistolen tilbage i posen og fulgtes et lille stykke vej med West. Så forsvandt han.

Del på Facebook