Nu mærker vi truslen fra Omar-typerne i de muslimske parallelsamfund

Der lød skud. På fortovet på Svanevej lå Omar El-Hussein dræbt af politiet. Han var eftersøgt som gerningsmanden til weekendens terror.

 

Da han døde var han medlem af indvandrerbanden Brothas og radikal muslim. Vokset op i indvandrerghettoen Mjølner Parken.

 

Hvordan kunne det gå så galt? lyder spørgsmålet nu. Men det er helt efter bogen. Politikerne blev advaret for 15 år siden. Men ingen ville for alvor lytte.

 

I dag er der så mange andre unge muslimske mænd, som tænker som Omar. Og der bliver endnu flere i de kommende år.

 

Opvæksten for Omar og hans venner et et lærestykke i, hvorfor det er gået så galt med integrationen. Hvorfor så mange indvandrere ikke føler sig som danske og lever i et parallelsamfund. Det var i Mjølner Parken – men det kunne have været i en hvilken som helst anden indvandrerghetto i Danmark, hvor indvandrerne fik mulighed for at bygge et parallelsamfund op.

 

Nørrebro – en dansk bydel blev til muslimsk parallelsamfund

Nørrebro er et af Københavns gamle arbejderkvarterer. Et livligt område men med usunde boliger. De blev sanerede i 1980-erne med store nye almene boligområder som Blågården og Mjølner Parken. Men huslejen var høj og arbejderne flyttede i parcelhus.

 

Mange af dem der flyttede ind var mennesker på overførselsindkomt som fik den høje husleje betalt af det offentlige. Og en voksende del af dem var nogle af de mange indvandrere, som strømmede til Danmark.

 

Indvandrerne levede efter deres egen kultur

Det betød at blandt andet Mjølner Parken blev en indvandrerghetto.Her levede nu omkring 2000 indvandrere ofte med muslimsk baggrund i deres eget samfund i samfundet.

 

De så tv fra hjemlandet, talte ofte ikke dansk og var ligegyldige eller sågar fjendske overfor det danske samfund og dets værdier.

 

Læs også
Mange unge indvandrere i København sætter religiøse love over demokratiet – men det søger man at skjule

En del af børnene gik i den nærliggende muslimske friskole. Eller de gik på skoler med overvægt af tosprogede elever som Rådmandsgade Skole.

 

Familierne havde ofte meget tæt kontakt til hjemlandet og levede som de gjorde i hjemlandet. Det betød en stærk klankultur præget af muslimske leveregler med en negativ holdning til danske værdier med personlig frihed og kvindes ligestilling.

 

Samtidig skete der en radikalisering i flere muslimske lande, som smittede af på indvandrerne i Danmark. Samme mønster ses meget tydeligt i andre europæiske lande.

 

De unge blev mere fjendtlige overfor det omgivende samfund. Nogle søgte sammen i kriminelle bander. Andre blev radikaliserede.

 

Der blev advaret for 15 år siden

Allerede for 15 år siden fortalte Naser Khader om problemerne. På møder i Mjølner Parken oplevede han, at han gang på gang skulle forsvare og forklare, hvorfor han gik ind for demokrati, og hvorfor han var imod stening af kvinder.

 

Chefen for det socialcenter som Mjølner Parken hørte under kunne fortælle en lignende historie om indvandrere, som ikke er en del af det danske samfund:

Læs også
DF fik sin vilje: Flygtninge, der vil kunne rejse hjem, skal ikke integreres – oppositionen raser

 

”Især kvinderne kan på den måde lukke sig inde i en enklave, som om de stadig befandt sig i hjemlandet, i Mellemøsten eller i Afrika”. (Berlingske  )

 

Den internationalt kendte forfatter Ayann Hirsi Ali opfordrede Danmark til at lukke de muslimske friskoler og koranskoler, hvor børnene blev opdraget til radikale muslimske værdier fjernt fra det danske samfund.

 

En arabisk forfatter, som besøgte Nørrebro fortalte i DR2 at han var målløs over det arabiske parallelsamfund der var mere konservativt end det land han kom fra.

 

Der blev ikke lyttet

Men der blev ikke lyttet. Indvandringen blev ikke bremset. Der blev ikke stillet krav. Tværtimod bøjede det danske samfund sig for kravene om muslimske særregler i skolerne og andre dele af samfundet. Det blev kaldt religionsfrihed. Men i virkeligheden var det et angreb på det sekulære danske samfund.

 

På et tidspunkt forsøgte jobcentret på Ydre Nørrebro at tvinge en gruppe beboere fra Mjølner Parken i arbejde eller aktivering efter 17 år på kontanthjælp. Det udløste en sand storm af protester og så blev det opgivet.

 

Læs også
DR og TV2 fortier en af de vigtigste afsløringer i lang tid: Integrationen af indvandrere fungerer overhovedet ikke

Kriminaliteten voksede

Kriminaliteten voksede. Nye indvandrebander skød frem. Brothas i Mjølner Parken, som Omar blev en del af. Den lå i krig med Blågårdsbanden på Indre Nørrebro, hvor de kriminelle brødre Store A og lille A havde magten.

 

Der blev brugt millioner på klubber, sport og andre fritidstilbud. Omar var en ivrig og dygtig Thai bokser. Men lige lidt hjalp det.

 

Banderne voksede. Der blev smidt sten efter ambulancer, hjemmehjælpere og politi. Det danske samfunds skulle holde sig væk – ”her bestemmer vi”.

 

Der blev ikke stillet krav i folkeskolen.

 

Politiet fik ikke øgede ressourcer og opbakning til at sætte hårdt mod hårdt.

 

Radikalisering greb om sig

Læs også
Tredje generation af ikke-vestlige indvandrere klarer sig lige så dårligt som anden generation – integrationen er en regulær fiasko

Til gengæld havde andre et godt tag i de unge. Muslimer som gik ind for en bogstavtro udgave af islam. Organisationen viden om Islam VIOMIS arrangerede møder med radikale imamer, med stort fremmøde af unge muslimer.

 

Organisationen Hizb ut-Tahrir som for 10 år siden blev betragtet som en underlig sekt fik lov at vokse sig stor.

 

Den har år efter år fyldt Nørrebro Hallen med tusindvis af unge til kønsopdelte møder med radikale budskaber. Arrangeret kønsopdelte optog med stærkt voksende tilslutning. Og i dag kan de sende selvbevidste pressemeddelelser ud, hvor der står at terror er det danske samfunds egen skyld.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…