En støttegruppe i den svenske by Gnosjö ville gerne gøre noget godt for de romaer, der tiggede i byens gader.
De ville hjælpe romaerne til at klare sig selv, så de ikke behøvede at tigge.
Derfor gav støttegruppen brød og brænde til dem, som de så kunne sælge til borgerne for at få en indtjening. De skulle gøres til ”entreprenører”, hed det sig.
Da romaerne skulle rejse tilbage til jul, fik de et større beløb af de gode mennesker fra Gnosjö, så de kunne starte noget op i hjemlandet Rumænien og blive hjemme hos familien, i stedet for at vende tilbage til gaderne i Sverige.
Men, ak, der gik kun få uger, så dukkede romaerne igen op i Gnosjö. Og de krævede flere penge!
Faktisk gjorde de krav på at få udbetalt 100.000 kr., som ellers skulle være del af en langsigtet hjælp til deres hjemby i Rumænien. Og deres tone var noget truende.
Et fortvivlet forsøg på at bortforklare romaernes adfærd
Et medlem af støttegruppen, Elenor Johansson siger til svensk TV: ”Vi blev meget overraskede, da de stod på vores trappe, efter at vi havde sagt til dem, at det ikke var nogen god idé at komme tilbage.”
Hendes mand Mats mener, at romaerne har misforstået situationen. De tror måske, at støttegruppen fik dækning for de penge, som den havde udbetalt til romaerne – og derfor kræver de mere.
Det virker som en ualmindelig søgt forklaring. Men hvad gør man, når man gerne vil tro det bedste om nogle mennesker – og når disse mennesker så brutalt hiver tæppet væk under alle ens gode hensigter og naive forestillinger?
Mats Johansson forsøger fortvivlet at forklare romaernes adfærd med, at de er stakkels ofre – det er ikke, fordi de gør noget forkert:
”Det her med kultur er ikke enkelt. Vi forstår, at de ikke tænker som os. De er mistroiske på en måde, som vi aldrig har kunnet ane. De er sikkert blevet bedraget frygtelig mange gange, blevet lovet ting, som ikke blev indfriet. Vi har oplevet, at de er utroligt mistænksomme.”
Beregnende
Sådan kan man forklare den mest usympatiske adfærd væk ved bare at gøre den til et udslag af, at folk har det dårligt. Men på den måde kan man jo fritage mennesker fra ansvaret for at opføre sig ordentligt. Man stiller ikke nogen krav, men undskylder alt.
I Rumænien kan livet være meget barsk. Ingen tvivl om det. Men det er ikke en adgangsbillet til at platte og true godtroende svenskere.
”Mistænksomme”, kalder Mats Johansson dem. ”Beregnende”, er nok mere dækkende.
Se indslaget fra svensk tv, SVT her: