Ny aftale om landbruget har IKKE lært af de dårlige erfaringer med landbrugsfonde

Colourbox

Regeringen og finanssektoren er sammen med landbrugets organisationer nået til enighed om en hjælpepakke til det pressede danske landbrug.

 

Parterne er blevet enige om at etablere en investeringsfond, Dansk Landbrugs Kapital, hvor der bliver tilført mindst to milliarder kroner. Heraf kommer der en halv milliard kroner fra staten, mens resten kommer fra private investorer.

 

Aftalen er rettet mod de ca. 1700 landbrugsbedrifter, der døjer med høj gæld og likviditetsunderskud og dermed er konkurstruede. Der skelnes mellem to niveauer af konkurstruede. De effektive og de ineffektive.

 

Det vurderes, at omkring 1.000 af de 1.700 konkurstruede bedrifter er ineffektive. Aftaler sigter mod, at de effektive bedrifter skal have nedsat deres gæld og have mulighed for hjælp til nye investeringer.

 

Etableringen af en særlig investeringsfond for landbruget sker på initiativ af Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen og efter lang tids passivitet fra Fødevareminister Dan Jørgensen. Initiativet mødes af skepsis, og kritikerne peger på at der snarere burde sættes ind overfor landbrugets rammevilkår.

 

Socialdemokratiet har en svaghed for landbrugets finansieringsforhold

Aftalen bringer mindelser om Anker Jørgensens bestræbelser på at gøre noget for landbruget.

 

I 1981 var mange landbrugsbedrifter plaget af det, der blev kaldt ”overforfalden” grovvaregæld, og den daværende præsident for Landbrugsraadet, H.O.A. Kjeldsen formåede med følelsesfulde beretninger om henvendelser fra landmandskoner til selvmordtruede landmænd at skabe en stemning af national tragedie omkring de nødlidende landbrug.

 

Statsminister Anker Jørgensen var ingenlunde ufølsom over for landmandsfamiliernes situation, og der blev strikket en ganske omfattende hjælpepakke sammen. Som led i pakken blev der efter aftale med landbrugets organisationer etableret to såkaldte grovvarefonde til støtte for gældsplagede landmænd.

 

Fondenes garantikapital udgjorde ved stiftelsen hver 150 mio. kr., hvoraf 75 mio. kr. var statstilskud, og 75 mio. kr. blev indskudt af de stiftende grovvareselskaber.

 

Tiden var præget af et meget højt renteniveau, og formålet med fondene var gennem garantistillelse at gøre det muligt at konvertere højt forrentet såkaldt overforfalden grovvaregæld til lån med lavere rente og længere løbetid i pengeinstitutter.

Læs også
Embedsværket prøver at skjule eget svigt

 

Garantien kunne udstedes én gang for hver landmand, og det garanterede lån kunne ikke overstige maksimum af den enkelte landmands overforfaldne, højtforrentede grovvaregæld i april kvartal 1981. Garantierne kunne udstedes indtil 1. juli 1983, og efter fundatsen skulle fondene ophæves den 30. juni 1988.

 

Fondene kom aldrig rigtig i funktion

Landbrugets økonomi bedredes og fondene kom aldrig rigtig til at spille den påtænkte rolle. Det er uklart om grovvareselskaberne overhovedet nåede at indbetale deres andel af fondskapitalen, men under alle omstændigheder disponerede landbrugets organisationer efterhånden fondskapitalen til en række andre formål.

 

Det vakte bl.a. opmærksomhed, at Husmandsforeningerne investerede noget af fondskapitalen i krodrift.

 

Kommissionsdomstol

Det endte som en skandale, som efter kritik fra Statsrevisorerne førte til nedsættelsen af en kommissionsdomstol.

 

Sagen om landbrugsfondene viste sig dog at være omtrent indholdsløs efter den nedsatte kommissionsdomstols beretning at dømme.

Læs også
Skræmmekampagner skal ikke styre landbrugspolitikken

 

Hvor Statsrevisorerne havde fundet, at det aktstykke, som Finansudvalget i 1981 tiltrådte vedrørende en bevilling af 150 mio. kr. til de to såkaldte grovvarefonde, til støtte for gældsplagede landmænd, var tvetydig og vildledende, nåede den landsdommer, der undersøgte sagen, frem til, at de bevillingsretlige regler var overholdt, og at der ikke var grundlag for at fastslå, at Finansudvalget var blevet vildledt eller forholdt oplysninger.

 

Landsdommerens vurderinger gav anledning til diskussion, men politisk var der med beretningens fremkomst sat punktum i sagen.

 

Det skal blive spændende at følge, om de private investorer virkelig er parate til at skyde 1,5 mia. kr. i Dansk Landbrugs Kapital eller om de pengeinstitutter, der i fatal grad har eksponeret sig overfor landbruget, må krybe til korset og foretage de nødvendige nedskrivninger.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…