Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen har inviteret til såkaldt åben dialog vedrørende udvikling af innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i udviklingspolitikken.
Allerede for nogle måneder siden bebudede udviklingsministeren en omlægning af Danidas erhvervsinstrumenter for at sikre en mere effektiv anvendelse af danske virksomheders kompetencer i Danmarks udviklingssamarbejde.
Det blev oplyst, at baggrunden var, at tidligere erhvervsstøtteinstrumenter ikke har haft en tilstrækkelig effekt på jobskabelse og bæredygtig vækst i udviklingslandene. Samtidig blev det påstået, at programmerne havde været i konflikt med EU’s regler – især i forhold til statsstøttereglerne. Derfor gives der i øjeblikket heller ikke nye bevillinger fra programmerne Danida Business Partnerships og Business Project Development.
UDVIKLINGSMINISTERENS DILEMMA
Baggrunden er imidlertid snarere den finanslovsaftale regeringen indgik med SF og Enhedslisten om omlægning af udviklingsbistanden som følge af de ekstraordinære udgifter til flygtningemodtagelse.
Aftalen indebar, at der umiddelbart skulle spares 1 milliard kroner på udviklingsbistanden, og som led i betalingen, krævede SF og Enhedslisten bl.a. at 128 millioner af besparelsen skulle udmøntes på Danidas erhvervsinstrumenter. At besparelserne skulle gå ud over erhvervsinstrumenterne var af de 2 venstreorienterede partier klart ideologisk motiveret.
Aftalen med SF og Enhedslisten har skabt et dilemma for udviklingsministeren. Hensynene til vækst og beskæftigelse i Danmark er netop understreget i det udenrigspolitiske visionspapir, ”Mere Danmark i Verden” som udenrigs- og udviklingsministeren præsenterede for godt 2 måneder siden. Det understreges i papiret, at dansk udenrigspolitik, udviklingspolitik og udenrigstjenesten skal levere væsentlige bidrag til dansk vækst og beskæftigelse.
Konsekvensen af den stærke understregning af de DANSKE interesser er, at Danidas udviklingsprogrammer ubetinget burde designes på en sådan måde, at dansk erhvervslivs meget betydelige kompetencer kan komme i spil.
Uanset regeringens visioner er der behov for gennem innovative strategiske partnerskaber at skabe sammenhæng mellem handels- og udviklingspolitik, og der er behov for, at udviklingslandene ligeværdigt integreres i blandt andet den globale fødevareproduktion. Hvis det skal lykkes, er alle andre end SF og Enhedslisten enige om, at det er helt afgørende, at Danidas værktøjskasse suppleres med relevante kompetencer fra den private sektor.
UDMØNTNINGEN AF SPAREKRAVENE FRA SF OG ENHEDSLISTEN
Målet for revisionen af Danidas udviklingsprogrammer burde derfor ikke være at udmønte den af SF og Enhedslisten krævede besparelse på erhvervsinstrumenterne, men tvært imod at øge bevillingen i forhold til den samlede udviklingsbistand og understøtte erhvervsvirksomhedernes interesse i at bidrage til udviklingen af bæredygtige og effektive produktionsmetoder, infrastruktur og forsyningssikkerhed i udviklingslandene.
Det siger sig selv, at hvis erhvervsprogrammet – under iagttagelse af EU’s statsstøtteregler – skal være effektivt, skal programmet kunne give danske virksomheder incitamenter til vækst og indtjening samtidig med, at programmet bidrager til værdiskabelse og beskæftigelse i udviklingslandene. Det kræver øgede bevillinger, men det, Mogens Jensen har gang i, er det modsatte.
VIRKSOMHEDERNES SAMFUNDSANSVAR
Uanset hvad udviklingsministerens dialogmøder ender med, bør programmerne leve op til almindeligt vedtagne CSR-regler (Corporate Social Responsibility) og ubetinget og eksplicit respektere de internationalt aftalte retningslinjer for samfundsansvar og beskyttelse af basale rettigheder.
Landbrugs- og fødevaresektorerne, er af gode grunde centrale i de fattigste landes egne udviklingsstrategier. Basale rettigheder til mad er nærmere defineret i ”Voluntary Guidelines to support the progressive realization of the right to adequate food in the context of national food security” fra 2004. Danmark deltog aktivt i udarbejdelsen af disse retningslinjer såvel som i udviklingen af “Voluntary Guidelines on the Responsible Governance of Tenure of Land, Fisheries and Forests in the Context of National Food Security”, som siden 2012 har defineret de basale standardkrav på jordområdet.
Når multinationale firmaer som PepsiCo og Coca-Cola Company afstår fra land-grabbing og overholder disse retningslinjer, bør officielle danske virksomhedsprogrammer også kunne gøre det.
