De to blokke står fortsat meget lige i meningsmålingerne. Principielt kan valgresultatet gå til begge sider. Men blå blok har grund til at være foruroliget.
De blå gik ind i valgkampen med et stort forspring. Det blev så udjævnet på rekordtid. Og tendensen i de små ryk, der kan spores i målingerne, går i rød retning.
I blå blok klarer de to ”opkomlinge” Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sig særdeles godt. Til gengæld er Venstre og De Konservative, der traditionelt har været de bærende borgerlige partier, i problemer.
Venstres problemer rammer hele blå blok. Partiet skal hente mange stemmer, hvis de blå skal kunne vinde, og Lars Løkke er som den blå statsministerkandidat frontfigur for alle partierne.
Derfor vil blå bloks muligheder i høj grad afhænge af, om Venstre kan komme i offensiven.
Hvis det skal lykkes for partiet og for hele blå blok, kræver det, at man tager fløjlshandskerne af i resten af valgkampen.
Journalistisk Venstreparti
Det er ret almindeligt, at vælgerne begynder at tænke på en ny måde, når valgkampen går i gang. De overvejer nu mere konkret, hvem de ønsker at give ledelsen af landet.
I den aktuelle situation har dette tilsyneladende forstærket de vanskeligheder, Lars Løkke i forvejen stod med som statsminister-kandidat .
Samtidig har Journalistisk Venstreparti arbejdet ihærdigt på at blæse Løkkes problemer op.
Man så det i forsøget på at sværte ham i forbindelse med sagen om en arbejdsgiver i Taastrup. Løkke gjorde intet forkert i den sag, men blev mistænkeliggjort med uhørt grove metoder. Det skete i et tæt samspil mellem det venstreorienterede fagforbund3Fog TV2.
Siden fulgte TV-duellen mellem Løkke og Thorning, hvor TV2’s ordstyrer afbrød Løkke ekstremt meget mere end Thorning.
Mens TV og andre medier har talt Løkkes problemer op, har de talt Thornings problemer ned. De har således bagatelliseret den opsigtsvækkende afsløring af, at danske arbejdspladser under Thorning helt overvejende er gået til udlændinge.
Autoritet
I TV-duellen med Thorning virkede Løkke meget tilbageholdende. Han var tilsyneladende bange for, at en offensiv stil kunne støde flere vælgere væk i det betændte klima, som TV2 havde skabt omkring hans person.
Men han og hele blå blok er nødt til at lægge en mere udfarende og skarpskåren stil i forhold til medierne.
Man må bestemt ikke virke aggressiv. Men man må sætte sin egen politiske dagsorden, uanset hvad journalisterne siger, og vise vælgerne, at man virkelig mener den alvorligt.
Man skal ikke skælde ud på journalisterne. Men man skal sætte dem på plads.
Løkke er nu begyndt at vise mere af den slags autoritet i interviews på TV. Han har brug for at fortsætte ad den vej.
Journalistisk Venstreparti gør for eksempel alt for at undgå en debat om omfanget af asylstrømmen til Danmark – og hvilke konsekvenser det får. Under Thorning er Danmark blevet et af de store asyllande i EU.
Blå blok må insistere på at bringe dette tema stærkere ind. Hvis journalisterne ikke vil spørge til det, må man selv skære igennem.
Men også på en anden led har Venstre og blå blok brug for mere punch i deres valgkamp.
Enhedslisten og Alternativet
De borgerlige, med Venstre i spidsen, har i den forgangne valgperiode lavet en række store økonomiske forlig med regeringen. Dermed har de forskånet Thorning for at skulle føre økonomisk politik med Enhedslisten.
Hvis Thorning genvinder magten bliver det formentlig med et rødt flertal, der ikke bare omfatter Enhedslisten, men også Alternativet. Alternativets politik er en drejebog for, hvordan man hurtigst muligt kan køre dansk økonomi fuldstændig i sænk.
Blå blok kan gøre meget mere ud af de skræmmende perspektiver, det rejser for vækst og arbejdspladser i Danmark.
Man kan med god ret erklære, at man ikke bare vil komme, når Thorning lige kalder, fordi hun har problemer med Uffe Elbæk og Johanne Schmidt-Nielsen.
Derfor må Thorning forklare, hvordan hun vil føre økonomisk politik sammen med Alternativet og Enhedslisten.
Svinger sig i trapezerne
Kendsgerningen er jo, at Socialdemokraterne ikke på noget tidspunkt har lovet, at de nok skulle tage medansvar for den økonomiske politik, hvis Løkke som statsminister skulle få problemer med at holde sammen på blå blok.
Hvorfor i alverden skulle de blå partier så love at være sikkerhedsnet, når Thorning har Uffe Elbæk og Johanne Schmidt-Nielsen svingende rundt i trapezerne?
Blå blok bliver nødt til at tage fløjlshandskerne af.