Skandaløst: Unge som dem, der overfaldt Nanna, kan selv bestemme om de vil deltage i et kriminalpræventiv program

Knap var blækket tørt på aftalen om antiradikalisering, som 27. januar blev indgået af en bred kreds af partier på Christiansborg, Venstre inklusive, før vi på ulykkelig vis blev vidne til, hvad radikalisering kan føre med sig.

 

Terrorangrebet i sidste weekend viser, at bekæmpelsen af udemokratiske og voldelige handlinger nu er et område, hvor København skal styrke indsatsen.

 

Men en ting er, hvad Christiansborg kan diktere af lovgivning og ekstra ressourcer til Politi, PET og overvågning. Noget andet er den daglige og tætte kontakt med de unge i de miljøer, de færdes i.

 

Her kan og skal Københavns Kommune kunne noget helt særligt. Der er mange gode initiativer i gang i dag, men på visse områder, bør vi som by blive endnu bedre til at identificere og hjælpe de unge, som er i risiko for at blive radikaliserede.

 

Københavns Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (RV) har nedsat en ekspertgruppe med Magnus Ranstorp i spidsen. Det er godt, men gruppen skal først til august fremsætte sine anbefalinger til, hvordan antallet af radikaliserede unge i København skal nedbringes.

 

Set i lyset af forrige weekendens hændelser, føles det som evigheder. Der er et akut behov for at se på løsninger her og nu, og i det lys vil vi i Venstre styrke indsatsen med følgende initiativer.

 

Samkøring af registre

Der skal være mulighed for at samkøre personregistre, så de offentlige myndigheder – på tværs af kommunale og statslige instanser har adgang til information om borgerne.

 

Det vil gøre det muligt for kommunen at følge med i, når en indsat bliver sat på fri fod og hvem PET holder et særligt øje med. For disse personer skal vi selvfølgelig også tage ekstra hånd om i kommunen.

 

Fast kontaktperson

Familier med medlemmer, der er i risiko for at blive radikaliserede, skal have tilknyttet en fast kontaktperson fra kommunen.

 

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

Der skal ikke være et mylder af sagsbehandlere og kontaktpersoner knyttet til den enkelte borger, som det er tilfældet i dag, for så risikerer vi, at vigtig viden falder mellem to stole.

 

Og med en enkelt kontaktperson får borgeren lettere adgang til kommunen og ad den vej øget tillid til, at der er et netværk omkring vedkommende. Også når livet er svært.

 

Konsekvenser og krav

Der skal ikke kun være tilbud fra kommunens side, men også en øget fornemmelse af konsekvenser for familierne.

 

Her tænker jeg, at København i øget grad skal gøre brug af muligheden for at tilbageholde udbetaling af ydelser, hvis forældrene ikke lever op til aftaler om, at børnene møder i skole m.m.

 

Der findes et virvar af programmer i København, som henvender sig til unge. Exit-programmer, kriminalpræventive indsatser, rådgivningsenheder og indsatser under enheden Sikker By.

 

De er hver især gode tilbud, men de er ofte organiserede omkring tidsbegrænsede projekter, hvor der ikke er nogen til at holde fast i tråden, når programmerne udløber.

Læs også
Dansk Folkeparti ikke velkomne i området – partimedlemmer truet med tæsk og køller, da de ville hænge valgplakater op

 

Ved at give den enkelte borger en enkelt indgang til kommunens tilbud – via en fast tilknyttet kontaktperson – kan det i højere grad undgås, at programmerne slipper deltagerne uden at have en opfølgende indsats. Det kunne København gøre mere af.

 

Og når jeg hører, at det er frivilligt for de unge at deltage i diverse kriminalpræventive programmer, som vi har set det med gerningsmændene bag overfaldet på Nanna og hendes kæreste på Vesterbro i juledagene, så bliver jeg forundret.

 

Det skal være obligatorisk for de unge at deltage i programmerne, som kommunen anbefaler – og ikke baseret på frivillighed.

 

Den styrkede indsats skal sættes i gang hurtigst muligt. Og jeg håber på hele Københavns vegne, at de øvrige partier på rådhuset støtter op om initiativerne, så vi kan undgå angreb på det frie demokrati, som vi så ulykkeligt var vidne til sidste weekend.

 

Cecilia Lonning-Skovgaard (V), medlem af Integrationsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…