Der er forskel på Danmark og Sverige. Heldigvis! Da partiet Sverigedemokraterne opnåede en stor fremgang ved Riksdagsvalget i september 2014, hvor omkring 800.000 svenskere stemte på partiet, udkom avisen ”Expressen” dagen efter med en sort forside.
På svensk TV handlede debatterne om, hvorvidt det var ”i orden” at slette Sverigedemokrater som venner.
Hele Sverige gik i sort. Der var ingen grænse for skammen. Selv om daværende statsminister Frederik Reinfeldt kunne have dannet et borgerligt flertal ved hjælp af Sverigedemokraternes mandater, kastede han håndkædet i ringen og overlod magten til socialdemokraten Stefan Löfven.
Da det viste sig, at denne ikke kunne regere i mindretal, indgik de ”borgerlige” en aftale med venstrefløjen – en aftale om at holde Sverigedemokraterne uden for indflydelse.
Danmark skal gå Sverige i bedene
Sådan er det i Sverige. Det er den svenske udgave af ”demokrati”. Et land, hvor lønmodtagere bliver smidt ud af deres fagforening, hvis de repræsenterer Sverigedemokraterne.
Efter det svenske valg udtalte politikere fra Enhedslisten, at man skulle have behandlet Dansk Folkeparti på samme måde her i landet.
Men i Danmark er situationen heldigvis en helt anden, og den demokratiske tradition er langt mere velfunderet. Alligevel har resultatet af folketingsvalget den 18. juni rystet de politisk korrekte ”snakkende klasser” i deres grundvold. De kan groft sagt opdeles i tre forskellige kategorier alt efter graden af deres modvilje mod Dansk Folkeparti.
Hipsterne
Første kategori er de såkaldte ”hipstere” på Nørrebro og Østerbro. De tager åbenlyst afstand fra Dansk Folkeparti, og nogle af dem ”truer” ligefrem med at udvandre.
De kan simpelthen ikke holde ud at tænke på, at så mange danskere har sat deres kryds ved liste O. Det er onde og indskrænkede mennesker.
Hipsterne er afgjort det mest provinsielle indslag. Deres verden begynder og slutter i København eller Aarhus. Længere rækker deres åndelige horisont ikke.
Politikerne, kommentatorerne, journalisterne og kulturpersonlighederne
Anden kategori er en lang række politiske modstandere på Christiansborg, kommentatorer, journalister og kulturpersonligheder.
De har overordentligt travlt med at få Dansk Folkeparti til at ”tage ansvar”. Naturligvis ikke fordi de ønsker os noget godt. Tværtimod ønsker de, at vi knækker halsen rent politisk, sådan som det skete for Socialistisk Folkeparti i sidste valgperiode.
Analytikerne
Tredje kategori af pludrende analytikere skal findes blandt tilsyneladende velmenende iagttagere af forskellig observans, som har travlt med at analysere Dansk Folkepartis fremgang (og som i den forbindelse altid understreger, at de ikke selv har stemt på Dansk Folkeparti).
De har set sig varme på ”udkantsområderne”. Det er dér den typiske DF’ er holder til og har sit udgangspunkt.
Udkantsområderne er for analytikerne en dunkel og uhyggelig verden, befolket af arbejdsløse, førtidspensionister, ældre og alkoholikere.
Hvis disse steders befolkning entydigt kan kædes sammen med Dansk Folkepartis fremgang, går kabalen helt op – og så er verden igen i orden.
Job er forsvundet og det vrimler med menneskesmuglere
Naturligvis er der noget om snakken. Mange steder uden for de større byer har danskerne ikke mærket meget til Thorning-regeringens påståede opsving.
Deres job er forsvundet eller overtaget af østeuropæerne, og ind over de åbne grænser rejser de kriminelle frem og tilbage i pendulfart med deres kassevogne fyldt med tyvegods- uden at blive standset.
Det samme gør menneskesmuglerne, som uden forhindringer kan køre hundredvis af flygtninge op til Kolding Banegård, hvorfra de sættes på et tog til Sandholmlejren.
Men at reducere Dansk Folkepartis fremgang til et udkantsfænomen er udtryk for en nedladende og arrogant holdning. Dansk Folkeparti fik fremgang i hele landet – også i områderne omkring hovedstaden, der næppe kan betegnes som ”udkant”.
En såkaldt videnskabelig tilgang
Konklusionen er, at fronterne ikke har rykket sig en meter. De snakkende klasser hører for en stor dels vedkommende hjemme på venstrefløjen. De har lært af erfaring, at det måske ikke er ”gavnligt” for dem at kritisere Dansk Folkeparti åbenlyst – så i stedet forsøger de sig med en påstået videnskabelig tilgang.
Men ser venstrefløjen indad? Indrømmer eliten, at den måske har tager fejl? Det sker aldrig. Glem det!
