Min far har aldrig givet afkald på sin mandighed, men han er ikke bange for at bryde med de traditionelle kønsrolle

Foto: Privat

Efter et oplæg i en lokal Rotary klub for nyligt, spurgte en engageret kvinde mig, hvem der var mit forbillede.

 

Jeg har aldrig haft idoler, og politisk er der uden tvivl mennesker, som har gjort godt i deres samtid, men et egentligt forbillede blandt dem, lå ikke lige på tungen.

 

Et forbillede for mig er et menneske, der tør stå på mål for sine værdier, som formår at rejse sig og kæmpe videre trods modgang, som tager ansvar for sig selv og sine, som hjælper mennesker i nød og som betragter mennesker som ligeværdige.

 

Efter at have grublet lidt blev svaret: Min far!

 

 

Den spørgende kvinde så skeptisk på mig. Det krævede tydeligvis større forklaring, end hvis jeg havde nævnt Churchill, Thatcher eller Jeanne d’Arc.

 

Jeg voksede op som den ældste af to søstre i en familie. Som mange andre i deres samtid var begge mine forældre præget af traditionelle kønsrollemønstre i deres opvækst.

 

Men efterkrigstidens økonomiske vækst, ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen skabte nye vilkår og prægede en hel generation af unge mennesker. Også de, der som mine forældre, levede mere private liv med fast arbejde og bh.

 

Kulturen i det danske samfund ændrede sig over få generationer fra et patriarkalsk samfund til et samfund med ligeværd og ligestilling. Et samfund med rettigheder, som vi i dag næsten tager for givet, men som er konsekvensen af unge menneskers ønske om en anden hverdag end den, de så deres forældre fastlåst i.

 

Og ikke mindst unge mænds evne til at bryde med den patriarkalske rolle og give plads til kvinden; både hustruen og datteren.

 

Blandt dem, er min far.

 

 

På Kvindernes Internationale Kampdag sendte jeg derfor en kærlig tanke til manden, der opdragede både min søster og mig til at sætte høje mål og arbejde hårdt for at nå dem – uden nogensinde at give plads til tanker om, at vores køn var en hindring.

 

Manden, der køber ind og stiller sig i køkkenet, og som holder hele familien med hjemmebagte brød og skønne middage.

 

Manden, der er en trofast, uundværlig og kærlig støtte for min mor, som på grund af kronisk sygdom ikke længere kan klare sig selv.

 

Manden, der drak alkohol for sidste gang da jeg var 20 år og som røg sin sidste cigaret, da jeg fødte min første søn.

 

 

Men også manden, der i sit 65-årlige liv aldrig har givet afkald på sin egen mandighed; som træner dagligt, kører Harley og ifølge mine tre sønner er verdens sejeste morfar.

 

Min retslige frihed har jeg andre at takke for. Men mine evner og mit mod til at udnytte friheden, uden begrænsninger, er i høj grad min fars fortjeneste.

 

Mit ultimative livsmål er at opdrage mine tre sønner i hans forbillede; kærlige, omsorgsfulde, viljestærke og med respekt for mennesker – uanset køn.

 

Del på Facebook