Der bliver givet mere medicin til børn med ADHD – det betyder, at færre bliver anbragt uden for hjemmet

Colourbox

Øget medicinsk behandling af ADHD har sænket danske børns risiko for at opleve en anbringelse uden for hjemmet. Det viser ny forskning gennemført af forskere fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Cornell University.

 

”Fra 1998 til 2010 er danske børns risiko for at blive anbragt i løbet af barndommen halveret. Det er hovedsageligt de større børn, som har oplevet et fald i deres anbringelsesrisiko. I samme periode steg andelen af børn mellem seks og 17 år, der er medicineret for ADHD, kraftigt.”

 

Forskerne har altså vist, at der er en sammenhæng mellem den øgede brug af medicin og faldet i kommunernes årlige antal af anbringelser af børn i alderen seks til 17 år.

 

Danske børn, der fik medicin for ADHD, steg fra under ét barn ud af 1.000 i 1995 til over 12 børn ud af 1.000 i 2010.

 

To procent af danske børn har diagnosen ADHD, og 2/3 af børnene med diagnosen får medicin mod lidelsen.

 

I 2010 indløste 1,2 procent af danske børn, og over 1,5 procent af alle børn mellem seks og 17 år, mindst én recept for medicin til behandling af ADHD.

 

I samme periode var tallet for USA omkring 6 procent. Den store forskel skyldes bl.a., at diagnosekriterierne for at få diagnosen ADHD er bredere i USA end i Danmark, samt at amerikanske praktiserende læger har langt større frihed til at udskrive medicinske præparater end læger i Danmark. (Rockwoll Fondens Forskningsenhed)

 

Det anslås at omkring 38.000 børn og voksne i Danmark behandles medicinsk mod ADHD.

 

I Frankrig, et land med godt 10 gange så mange indbyggere som Danmark, anslås antallet af medicinerede at være omkring 20.000.

 

Medicin koster en brøkdel af anbringelser og terapi

Anbringelse af et barn/ung udenfor hjemmet er dyrt og udgør på landsplan adskillige milliarder om året.

Læs også
Ny blodprøve kan finde otte forskellige kræftformer

 

Så kommunerne har sparet rigtig mange penge når antallet af anbragte børn/unge er faldet med 30 procent.

 

Medicinering mod ADHD har altså øget muligheden for at blive boende hjemme, for en meget stor gruppe børn/unge.

 

Havde de ikke fået medicinen havde familien ikke kunne magte dem, og de var blevet sat i pleje, aflastning og lignende.

 

Undersøgelse viser samtidigt, at medicinerede klarer folkeskolens afgangsprøve bedre end ikke-medicinerede. Karaktergennemsnittet stiger 0,4, men ligger stadig et godt stykke under gennemsnit.

 

Man kunne måske fristes til at sige at der er tale om en win-win-win situation, børnene og de unge bliver gladere fordi de bliver mere harmoniske, adfærdsduelige og læringsparate, samfundet sparer store summer og forældrene profiterer af at kunne leve op til deres ansvar.

 

Hvad er ADHD og hvordan virker medicinen

Læs også
Immunterapi giver nyt håb til nyrekræftpatienter

ADHD er engelsk og står for Attension Deficit Hyperactivity Disorder, dvs. funktionsforstyrrelse pga en opmærksomhedsdefekt evt. med hypo- eller hyperaktivitet.

 

Den primære behandlingsform i Danmark er medicinering, som evt. kan kombineres med terapi, men det er ikke almindeligt.

 

Førstevalget af medicin er oftest stoffet methylphendiat, der har en stimulerende virkning på centralnervesystemet.

 

For personer med ADHD øger denne effekt deres evne til at fokusere og sænker tilbøjeligheden til opfarende adfærd. Methylphendiat sælges bl.a. under navnet Ritalin.

 

Hvis methylphenidat ikke har den ønskede virkning eller har for kraftige bivirkninger, og det gælder for 25-30 pct. af alle patienter med ADHD, overgår man ofte til at behandle med et ikke-centralstimulerende stof, fx atomoxetin, som sælges under navnet Strattera.

 

Medtager man behandling med ikke-centralstimulerende stoffer, er der fortsat omtrent 10 procent af patienterne, for hvem behandlingen ikke er virksom. Årsagerne til, at medicinen ikke er virksom for alle, der påbegynder behandlingen, er ukendte.

 

Læs også
Kræften forsvandt som dug for solen – takket være en ny behandling

Meget almindelige til almindelige mulige bivirkninger ved begge medicintyper tæller bl.a. nervøsitet, søvnløshed, kvalme, mavesmerter, åndenød, depression, følelsesmæssig ustabilitet, hyperaktivitet, m.fl. (Rockwoll Fondens Forskningsenhed)

 

Det er stærk medicin som giver mange bivirkninger

Mellem 3-4 der sættes i behandling med primær-medicinen kan ikke tåle den, men uanset hvilken type medicin der anvendes er bivirkninger meget almindelige eller almindelige.

 

Samtidigt er medicinen uvirksom hos hver tiende der sættes i behandling, man ved ikke hvorfor.

 

Man må sige at det er en mærkelig at to individer med den samme sygdom ikke reagerer på den samme medicin!

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…