De økonomiske vismænd udsendte i går deres maj-rapport om dansk økonomi.
Det vil glæde regeringen, at vismændene ser ret optimistisk på den økonomiske vækst. Faktisk ligger vismændenes skøn højere end regeringens eget, som det fremgår af Økonomisk Redegørelse, der blev fremlagt i går.
Vismændene skønner, at væksten i år bliver på 1,5 procent i år (regeringen: 1,4 procent), 2 procent i 2015 (regeringen: det samme) og 2,5 procent i 2016 (regeringen: 2 procent).
Vismændenes skøn lægger også op til et løft i beskæftigelsen.
Så må man jo håbe, at dette ikke bliver endnu et eksempel på, at man varsler et begyndende opsving, som alligevel ikke kommer.
Selv om regeringens egne vækstskøn ligger lidt lavere, kan den politisk set kun være begejstret for vismændenes optimisme. Den underbygger det budskab, som den vil gå til valg på: Vi har rettet dansk økonomi op, så der nu er udsigt til fremgang.
Bedringen i europæisk økonomi er afgørende
Vismændenes analyse giver dog ikke opbakning til regeringens forsøg på at give sig selv en stor del af æren for en kommende vækst.
Vismændene påpeger, at den primære drivkraft for dansk vækst er bedringen i den europæiske økonomi.
Det gælder først og fremmest stabiliseringen i de sydeuropæiske lande, hvor der er kommet mere styr på statsgælden. Det skaber øget tillid til fremtiden i hele Europa og dermed højere vækst.
Dermed bliver dansk eksport trukket frem. Samtidig er forbrugernes og erhvervslivets tillid vokset, og dermed skulle begge parter være parate til at bruge flere penge. Både forbrugere og erhvervsliv har pengene til at øge efterspørgslen, så der er basis for stigende privatforbrug og højere investeringer.
Når det går fremad med økonomien vil en siddende regering altid prøve at give det indtryk af, at det først og fremmest skyldes dens politiske fortjenester. Men virkeligheden er altså en anden.
Stram finanslov nødvendig
Det er vismændenes vurdering, at den planlagte finanspolitik frem mod 2020 er holdbar. Samtidig sender de dog nogle advarselssignaler:
Det offentlige underskud vil næste år være tæt på de 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som er det højest tilladte ifølge EU’s regler. Og sker der ændringer i de forudsætninger, man har regnet med, kan de 3 procent blive overskrevet.
Det giver vismændene anledning til følgende kommentar:
”Dette lægger betydelige bånd på de finanspolitiske muligheder næste år. I den aktuelle situation med udsigt til en normalisering af konjunktursituationen og et meget begrænset finanspolitisk råderum er det hensigtsmæssigt at foretage en gradvis stramning af finanspolitikken.”
Regeringen er nået til samme konklusion, hvilket fremgår af Økonomisk Redegørelse. Man begynder at stramme finanspolitikken. De offentlige investeringer vil således næste år blive beskåret med 3 mia. kr.
Så der er altså ikke plads til nogen gavebod med venstrefløjen, når den næste finanslov skal udformes til efteråret.
Der er ingen tvivl om, at regeringen vil bruge finansloven til at markere røde mærkesager for at trække modsætningen til blå blok op forud for folketingsvalget. Men den bliver altså nødt til at gøre det inden for ret snævre økonomiske rammer, hvis en ansvarlig kurs skal holdes.
Vækstpakken
Mens vismændene taler meget om finanspolitikken, hvilket er deres opgave, har de ikke mange kommentarer til en helt afgørende forudsætning for dansk vækst: styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne, herunder lavere skattetryk.
Kendsgerningen er, at den danske konkurrenceevne stadig langt fra er genoprettet på sit niveau fra år 2000.
Vismændene ofrer dog nogle kommentarer på regeringens udspil til en ny vækstpakke. Disse kommentarer er ret forbeholdne:
”Flere af initiativerne i udspillet har karakter af hensigtserklæringer og fastsættelse af mål uden konkret anvisning af midler, og en del af initiativerne dækker over udmøntning af allerede aftalte tiltag. Det er derfor vanskeligt at vurdere de reelle effekter af at gennemføre forslagene i udspillet.”
Til gengæld glæder vismændene sig over, at regeringen lægger op til at nedsætte den såkaldte PSO-afgift for dele af erhvervslivet (PSO-afgiften finansierer vedvarende energi).
Vismændene kritiserer dog, at afgiften kun nedsættes for de meget energiforbrugende virksomheder – det virker skævvridende på erhvervslivet. Man kunne også have kritiseret, at sænkningen af afgiften er meget beskeden – de seneste års stigning i afgiften har været langt større.
Beskæftigelsesreformen
Der er ligeledes kommentarer til regeringens udspil til en reform af beskæftigelsessystemet.
Vismændene roser, at udspillet lægger op til en mere målrettet uddannelsesindsats i forhold til de ledige. Men de har kritiske bemærkninger til to af regeringens absolutte kæpheste:
Det er ikke sagligt velbegrundet, at de lediges samtaler om deres situation i det første halve år bliver lagt hos a-kasserne og ikke hos jobcentrene. Man kan føje til, at dette forslag formentlig fremlægges, fordi man vil komme fagbevægelsen i møde, og ikke fordi der er sagligt belæg for det.
Samtidig skyder vismændene på regeringens filosofi om, at mere uddannelse generelt er en ret sikker vej til øget beskæftigelse. De konstaterer tørt: ”… de fleste evalueringer af den nuværende uddannelsesindsats understøtter ikke denne vurdering.”
Det vil regeringen fremhæve
Set med regeringens øjne er vismændenes vurderinger altså en blandet oplevelse.
Men de kritiske dele blegner i forhold til vismændenes optimistiske vurdering af udsigterne for væksten. Det er vand på regeringens politiske mølle op til næste valg.