Det var i den afsluttende fase af verdensmesterskabet i eventyrernes kapløb gennem Ecuadors barske natur.
Det svenske hold på fire mand holdt hvil, før de skulle ud på en junglevandring. Holdets kaptajn Mikael Lindnord smed skødesløst en kødbolle hen til en herreløs hund. Få kilometer inde i vandreturen opdagede de så, at hunden fulgte dem. De døbte den Arthur.
Screenshot
Det var en ekstremt anstrengende vandring gennem knæhøjt mudder, men Arthur fulgte holdet lige meget hvad.
Flere gange måtte de trække ham op af mudderet. Mikael fortæller: ”På et tidspunkt holdt vi en pause, og hunden var helt smadret. Vi åbnede to dåser mad og lod ham spise.”
En af deltagerne på holdet blev kraftigt dehydreret og måtte tilses af en læge. Arthur stod loyalt vagt og ventede på, at holdet kom sig.
Screenshot
Før den sidste del af løbet – en 59 km lang tur i kajak – advarede arrangørerne mod at tage Arthur med. Den advarsel fulgte holdet, der drog af sted, mens Arthur blev efterladt på land.
Men Arthur nægtede at blive efterladt, og han begyndte at svømme efter holdet.
Screenshot
Det var for hjerteskærende at se på, så Mikael hjalp hurtigt Arthur op i kajakken.
Mikael forklarer, at det ikke var så nemt: ”Nogle gange sprang han i vandet og tog en svømmetur, og så kravlede han op i kajakken igen og frøs, så han måtte låne vores jakker.”
Efter at have kæmpet i 6 dage, krydsede holdet mållinjen med 5 deltagere i stedet for 4 som det 12. bedste hold i verden.
Mikael kom til Ecuador for at vinde verdensmesterskabet. I stedet fik han en ny ven for altid.
Det endte med, at Mikael adopterede Arthur og tog ham med til et nyt hjem i Sverige.
Screenshot
En utrolig beretning om den ubrydelige loyalitet, der udviklede sig på begge sider. Videoen er tekstet på engelsk, men teksten er i det store og hele gengivet her på dansk. Glæd dig over de fantastisk billeder af Arthur og de fire unge mænd: