De gamle medier har det svært. Den Korte Avis kunne i går fortælle om, at læsertallet rasler ned hos trykte aviser som Jyllands-Posten, Berlingske og Ekstra Bladet.
Nu kunne man jo mene, at løsningen på det måtte være at lave nogle bedre aviser. Men de trængte aviser forsøger at hævde sig på anden vis – for eksempel ved at finde hår i suppen hos Den Korte Avis.
Vi tager det som en kompliment. De må jo føle, at de skal gøre et eller andet for at holde os nede.
Så var det, at vi følte os provokeret
Intet synes at være for småt i den forbindelse. Det gav Berlingskes netavis (b.dk) et forrygende eksempel på forleden. Her ofrede man en artikel på et billede af et køleskab i Den Korte Avis.
Da vi skulle lave en artikel, havde vi brug for et billede af et køleskab som illustration. Det kunne være et hvilket som helst billede af et køleskab, så vi kunne bare tage et af de billeder, som vi har fri adgang til.
Men ved en sjuskefejl blev der benyttet et billede fra Den Blå Avis. Denne mildt sagt spinkle hændelse fik b.dk kogt en hel artikel over.
Så var det, at vi følte os provokeret.
Vi besluttede os derfor for at tage et hurtigt og ganske uformelt tjek på, hvordan det egentlig er fat med Berlingskes egen journalistik. Så vi kiggede på tre eksemplarer af printavisen i sidste uge.
Resultatet var rystende.
Sammenblanding af flygtninge og asylansøgere
Vi startede om torsdagen, og der var straks bid. I en artikel om Sverige blev flygtninge og asylansøgere blandet sammen i én pærevælling. Det er vildledning af læserne.
Til oplysning for Berlingske: Folk, der søger asyl, kalder man for asylansøgere. Folk, der har fået asyl, kalder man for flygtninge.
V-folketingsmedlem fremstilles som stik-i-rend-dreng
Så kiggede vi på fredagens avis. Her var en kæmpeartikel om, at Venstres folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen ikke havde indberettet en støtte på 200.000 kr., som han havde fået af en erhvervsklub, til myndighederne. I det hele taget dyrker Berlingske med flid kritiske artikler om Venstre.
Pihl Lorentzen blev fremstillet som en mand, der kun har veje og biler i hovedet. Og så fik man afleveret følgende insinuerende bemærkning:
”Og det er sikkert sød musik i ørerne på en række af hans økonomiske sponsorer i erhvervslivet langs den jyske højderyg.”
Her mere end antydes det, at V-folketingsmedlemmet simpelt hen er politisk stik-i-rend-dreng for nogle erhvervsfolk. Det sker uden nogen form for dokumentation.
Og så vil de lade Den Korte Avis høre for billedet af et køleskab!
Men det bliver værre endnu.
”Politiet går ind i sagen”
I lørdagens avis var der to graverende eksempler på fordrejende journalistik.
Det ene drejede sig endnu engang om Venstres Kristian Pihl Lorentzen, som man ikke bare sådan ville slippe.
Man bragte en artikel under overskriften: ”Politiet går ind i V-profils sponsorsag”.
Det så jo alvorligt ud. Politiet anså åbenbart sagen for så stor og presserende, at man lynhurtigt besluttede sig for at gå ind i den.
Men hvis man læste selve artiklen, fandt man ud af, at der var én eneste grund til, at politiet nu ”gik ind i” sagen: En person havde politianmeldt Pihl Lorentzen, og den anmeldelse var man naturligvis nødt til at forholde sig til.
Som chefpolitiinspektør Magnus Andresen fra Midt- og Vestjyllands Politi sagde: ”Det er korrekt, at vi har modtaget en anmeldelse om det her. Derfor kigger vi nu på sagen.” (jeg fremhæver)
Berlingske gav klart det indtryk, at det var politiet, som tog initiativ til at granske Pihl Lorentzens sag. Det må vist siges at være en hel del alvorligere end at bringe det forkerte billede af et køleskab.
”Iagttagere”
Nu kommer vi så til det sidste og vel største eksempel på rivende gal Berlingske-journalistik.
I lørdagsavisen var der også en stor artikel om Eritrea-sagen. Berlingske er blandt de ivrigste i det mediehysteri, der i øjeblikket lægger pres på regeringen, så den ikke strammer adgangen for asylansøgere fra Eritrea.
Artiklens fremstilling af sagen giver hele tiden et vrid i retning af at mistænkeliggøre den rapport fra Udlændingestyrelsen, som Berlingske fører kampagne imod.
Det hedder således, at denne rapport ”får en række iagttagere til at bruge uhørt hårde ord som ’politisk bestillingsarbejde’ og ’skønmaleri’.”
Nysgerrigt læser man ned gennem artiklen for at finde ud af, hvem de ”iagttagere” er, som bruger disse udtryk. Man regner selvfølgelig med, at det må være folk, der med en vis ret kan kaldes uvildige.
Ja, der er en lektor fra RUC, som taler om skønmaleri – dog uden på nogen måde at blive aftvunget dokumentation.
Hvem taler så om politisk bestillingsarbejde? Hvilke uvildige iagttagere?
Den ene er … Karina Lorentzen fra SF! Den anden er … Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten!!
Arm i arm med venstrefløjen
De to er Berlingske-journalisternes sandhedsvidner. Men da journalisterne jo godt ved, at det ikke virker så overbevisende at bruge dem, så forsøger de i starten af artiklen at forklæde dem med det neutrale ord ”iagttagere”.
Så håber de nok, at læserne undervejs i artiklen glemmer, hvem der egentlig har sagt hvad.
Mage til misinformation skal man lede længe efter. Og så tillader Berlingske sig at gøre et stort nummer ud af vores billede af et køleskab.
Berlingskes journalister går her arm i arm med venstrefløjen. I det hele taget gælder det for alle de tre eksempler på journalistiske fordrejning, som vi har nævnt, at de går i venstreorienteret retning.
På bare tre dage
Her skal man nok finde en væsentlig årsag til, at så mange læsere falder fra. Journalisterne trækker avisen til venstre, og det bryder flertallet af de mennesker, der skulle læse den, sig ikke om.
Man sidder tilbage og tænker med gru:
Hvis man gennem bare tre dages hurtig gennemlæsning kan finde så grove eksempler på fejl og fordrejninger i Berlingske, hvad kan det så ikke blive til, hvis man undersøger avisen med tættekam over en længere periode?
Artiklen har været sendt til Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Lisbeth Knudsen.
Svar fra Lisbeth Knudsen:
Så vidt jeg kan læse er det vedhæftede ikke en journalistisk afbalanceret artikel men en personlig kommentar baseret på en særdeles selektiv læsning af Berlingske. Jeg har derfor ikke nogen kommentarer til den.
Replik fra Ralf Pittelkow:
Baggrunden for denne artikel er, at Berlingske og andre aviser har ledt efter hår i suppen for at kritisere Den Korte Avis. Artiklen her viser, hvad der sker, når man går Berlingske nærmere efter i sømmene. På bare tre dage dukkede der hele fire alvorlige journalistiske fejl op. Det er synd, at Lisbeth Knudsen ikke vil kommentere disse konkrete eksempler.
