De Radikale gør det nu klart, at de ikke vil kræve lempelse af udlændingepolitikken ved næste valg.
Partiets gruppeformand Christian Friis Bach siger: ”Vi har en stram og retfærdig udlændingepolitik, og det er en politik, som vi mener skal fortsætte efter næste valg, hvis SR-regeringen fortsætter.” (Berlingske)
Det er noget af en politisk kovending. Dermed accepterer De Radikale nu fuldt ud en udlændingepolitik, som de gennem årene har fremstillet som gemen og umenneskelig.
Den nuværende udlændingepolitik, som ifølge partiet skal videreføres, rummer meget af det, der blev vedtaget af VKO-flertallet i 00’erne. Dengang mødte det skarpe radikale fordømmelser.
Men nu skal 24-års-reglen, tilknytningskravet og andet fastholdes. Genstanden for så megen radikal vrede og forargelse bliver i dag kaldt en ”retfærdig udlændingepolitik”.
Realpolitisk nødvendighed
Denne melding vil møde protester i dele af det radikale bagland. Nogle kritiske røster er allerede på banen.
Det har den radikale ledelse naturligvis vidst på forhånd. Men man tager lidt uro på bagsmækken med, fordi dette kursskifte anses for realpolitisk nødvendigt.
Den slags lyder måske ikke så pænt i fintfølende radikale ører. Men selv om De Radikale har en tradition for at fremstille sig selv som særligt idealistiske mennesker, er partiets ledelse lige så parat til rå realpolitik som alle andre.
Realpolitisk set er den radikale kovending ganske logisk. Formålet er ikke til at tage fejl af:
MargretheVestager prøver at lægge udlændingepolitikken død før valget.
Man vil undgå SR-strid i valgkampen
Den ny radikale melding betyder, at man nu i ord tilslutter sig den udlændingepolitik, som man allerede har tilsluttet sig i gerning. De Radikale lovsynger en politik, som de allerede i flere år har lagt stemmer til under Thorning.
Dermed giver de afkald på at føre valgkamp på nogle af de vanlige radikale mærkesager i udlændingepolitikken – først og fremmest modstanden mod 24-års-reglen og tilknytningskravet.
Det skal forhindre, at der kan drives en kile ind mellem de to regeringspartier, som skaber tvivl om, hvilken udlændingepolitik en eventuel ny SR-regering vil føre.
De Radikale gør dette i erkendelsen af, at de aldrig ville kunne få Socialdemokraterne med på væsentlige ændringer i den faktiske udlændingepolitik. Det ville det store regeringsparti simpelt hen ikke kunne holde til.
Derfor vil det under alle omstændigheder ende med, at den nuværende udlændingepolitik stort set fastholdes i praksis, hvis man fortsætter i regering.
Hvorfor så risikere at komme med forskellige meldinger i valgkampen, som de borgerlige kunne udnytte?
Derfor er R parat til at hjælpe S i udlændingepolitikken
De Radikale accepterer hermed endegyldigt at de må tage store hensyn til Socialdemokraterne i udlændingepolitikken. Det gør de af flere grunde:
For det første er der blandt vælgerne stadig et klart flertal for en stram udlændingepolitik. Det gælder også langt de fleste af de midtervælgere, som Socialdemokraterne kæmper med de borgerlige om.
Ja, selv blandt De Radikales egne vælgere er der såmænd en del, der har samme opfattelse.
For det andet er Socialdemokraterne kommet under forstærket pres fra det fremstormende Dansk Folkeparti, der mere end noget andet parti forbindes med en stram udlændingepolitik. MargretheVestager rækker Helle Thorning en hjælpende hånd i kampen mod Kristian Thulesen Dahl.
For det tredje er risikoen for De Radikale ved at foretage denne kovending nok begrænset. Hvor skulle utilfredse radikale vælgere gå hen? SF har jo allerede lagt sig på den kurs, som De Radikale nu slår ind på.
Endelig kan man vel sige, at De Radikale skylder Socialdemokraterne noget, efter at disse i så høj grad er slået ind på den radikale linje i den økonomiske politik.
Værdipolitikken bevæger sig op på dagsordenen
Sommerferien er velegnet til at aflevere en melding som den, De Radikale nu kommer med om udlændingepolitikken.
Man får ryddet besværlige politiske spørgsmål af vejen, mens dansk politik ligger i sommerdvale. Det giver ikke så megen ballade, og så har man gjort klart skib til, at valgkampen for alvor tager fart efter sommer.
Når De Radikale vælger et sommerbudskab om udlændingepolitik, er det udtryk for, at regeringen er indstillet på, at det kan blive et vigtigt tema i valgkampen.
Det er sikkert rigtigt.
I de seneste år har den økonomiske politik domineret den politiske dagsorden. Men hvis den økonomiske bedring ellers for alvor får fat, vil andre spørgsmål rykke op på den politiske dagsorden. Det gælder ikke mindst værdipolitikken, herunder udlændingepolitikken.
Samtidig er der udsigt til et stigende pres fra flygtninge og familiesammenføringer. Tilstrømningen er øget markant under den nuværende regering, og mange flere kan banke på fremover. Fra Syrien. Fra Irak. Fra Nordafrika.
Så MargretheVestager har gode grunde til at prøve at lægge udlændingepolitikken død før valget.
