I et stykke tid har jeg gået og været en smule bekymret over Venstres politik. Det er klart, at der i et stort parti ofte vil være forskellige opfattelser, men efterhånden stritter Venstres politik i så mange forskellige retninger, at det er svært at holde styr på den.
Én ting er naturligvis forvirringen omkring EU-politikken. Her forsøger Venstre i Folketinget at formulere en kritik af EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser, mens EU-begejstringen klinger i rene toner fra medlemmerne af Europa-Parlamentet, Jens Rohde og Morten Løkkegaard.
Men i forhold til EU kan vælgerne være sikre på, at Venstre retter ind i den liberale og stærkt føderalistiske gruppe i Europa-Parlamentet, hvor alle stemmer ens. Snakken fra Christiansborg er ikke andet end tom retorik.
Martin Geertsen
Det bekymrer mig mere, at Venstre sløjer af på udlændingeområdet. Et slående eksempel er et interview med Venstres nye integrationsordfører, Martin Geertsen, i Berlingske Tidende den 24.3.
Her siger Martin Geertsen lige ud, at integration ikke ”handler om at dyrke Dannebrog, eller at nogle skal have proppet frikadeller ned i halsen”, men at det derimod handler om at skabe arbejdspladser.
Tilsyneladende er en arbejdsplads for Venstre alt rigeligt, når integrationen skal lykkes. Det giver mindelser om dengang daværende integrationsminister Bertel Haarder udtalte, at ikke var minister for leverpostej og tørklæder.
Vi havde vores kampe. Stramningerne af udlændingelovgivningen foregik bestemt ikke uden sværdslag, men vi endte med at finde hinanden ved den historiske aftale om udlændingepolitikken i maj 2002.
Dengang var den parlamentariske situation rimeligt klar. Dansk Folkeparti var parlamentarisk grundlag for en VK-regering under ledelse af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Hvor står Venstre i dag?
Men jeg er noget mere i tvivl om, hvor vi har Venstre i dag.
Ikke mindst fordi Venstres formand Lars Løkke Rasmussen ikke vil garantere noget som helst i forhold til en tilbagerulning af den nuværende regerings mange lempelser af udlændingepolitik – hvilket ellers ville være i overensstemmelse med befolkningens ønsker. Men også fordi Venstres udmeldinger mildt sagt må forvirre danskerne.
Martin Geertsens syn på integrationspolitikken kunne være forfattet af de liberalistiske ideologer i Liberal Alliance. Det er synspunktet om, at selvforsørgelse er det eneste omdrejningspunkt for et samfund.
Det er et fattigt synspunkt, som fuldstændigt ignorerer, at Danmark er andet og mere end et aktieselskab, der blot skal have overskud på bundlinjen. Danmark er et levende samfund. Et land med en gammel og unik kultur. Integration indebærer – som ordet i øvrigt antyder – at indvandrere bliver en del af dette samfund – ikke kun en del af arbejdsmarkedet.
De Radikale jubler
Hvis det er Venstres bud på en vellykket integrationspolitik, har jeg svært ved at se forskel på Venstre og Socialdemokratiet eller for den sags skyld Det Radikale Venstre. Meget symptomatisk har den radikale integrationsminister Manu Sareen også svært ved at få armene ned af begejstring over Venstres ”kursskifte”:
”Jeg opfatter det som om, at Venstre er gået væk fra symboler og er gået over til i højere grad at tale om de reelle udfordringer, for eksempel i forhold til at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet”, udtaler han til Berlingskes Nyhedsbureau den 24.3.
Integration handler om meget mere end arbejde
I Dansk Folkeparti fastholder vi naturligvis, at integration på ingen måde alene kan isoleres til at have et arbejde eller lære dansk. Integration forudsætter en mere dybtgående accept af det danske samfunds normer og danskernes levevis. Integration kræver et langt større engagement.
Ellers får vi flere fremtidige parallelsamfund, hvor mennesker lever hver for sig i skarpt opdelte etniske og religiøse samfund. Det vil i realiteten være begyndelsen til enden på det danske fællesskab – og dermed også begyndelsen til enden på den solidaritet og gensidige respekt, som gennem generationer har været forudsætning for velfærdssamfundet.
Det er mit håb, at Venstre besinder sig på integrationsområdet – ikke mindst fordi rigtigt mange af partiets vælgere har et ønske om det. Det vidnede valgresultatet i november 2001 med al tydelighed om.
Pia Kjærsgaard, MF, værdiordfører, Dansk Folkeparti
