Venstre befinder sig nu i sin mest åbne og alvorlige splittelse, siden en gruppe brød ud af partiet og dannede Det Radikale Venstre i 1905.
Aldrig før har der fra større grupper i baglandet lydt krav om den siddende formands afgang.
Dermed oplever Venstre en situation, som andre af de bærende partier i dansk politiks historie har været i. Både Socialdemokraterne og De Konservative har inden for den seneste årtier haft voldsomme interne opgør.
Så dramatisk er situationen dog indtil videre ikke hos Venstre. Men i de seneste dage er den interne konflikt spidset til, og ingen ved, hvor langt den vil gå.
Én ting kan man dog sige med stor sikkerhed: Uanset hvem der vinder, bliver Venstre taberen.
Afgørende ændring
Noget kunne tyde på, at Lars Løkke kan få et flertal bag sig på hovedbestyrelsesmødet tirsdag. Men det er meget uklart, hvor stort dette flertal bliver.
Kredsen omkring Løkke er tilsyneladende selv begyndt at operere med, at det måske ikke bliver særlig stort.
I hvert fald har Løkkes tro væbner, folketingsmedlem Martin Geertsen, meldt ud, at et flertal er et flertal. Selv hvis Løkke får det smallest tænkelige flertal i hovedbestyrelsen, må det betragtes som et mandat til, at han fortsætter, lyder det. (Berlingske)
Dermed er der sket en afgørende ændring i hele situationen omkring hovedbestyrelsesmødet.
Kampafstemning
Løkke bebudede dette møde efter Venstres alvorlige nederlag ved valget til Europa-Parlamentet. Det blev opfattet sådan, at han havde brug for at vise, at han fortsat havde sit partis opbakning.
Derfor regnede mange også med, at Løkke ikke kunne nøjes med et lille flertal i hovedbestyrelsen. Der skulle et klart flertal til, for at det kunne ses som en tillidserklæring til ham som formand.
Men nu har hovedbestyrelsesmødet altså skiftet karakter. Det drejer sig ikke længere om en formand, der beder om partiets brede opbakning. I stedet ligner det mere og mere en kampafstemning, hvor den fløj, der får flertal, gør krav på magten.
Løkke er kommet under hårdere pres, end mange – nok inklusive ham selv – havde regnet med, og han har besluttet sig for at kæmpe til det yderste.
Kristian Jensen
Formelt set skal hovedbestyrelsen ikke vælge mellem Lars Løkke og en modkandidat. Men reelt ligner det mere og mere et valg mellem to kandidater til at være Venstres leder fremover.
Partiets næstformand, Kristian Jensen har ganske vist ikke direkte meldt sig på banen. Men han har stadig tydeligere signaleret, at han er til rådighed. I dagens Politiken bliver det sagt ganske direkte af en anonym person, der angiveligt er tæt på ham.
Nogle af de V-kommuneforeninger, der kræver Løkkes afgang, henviser også til Kristian Jensen som alternativet.
De to holdninger
Der er ikke tale om to klart definerede politiske fløje bag de to hovedpersoner.
Løkkes kritikere er først og fremmest samlet i en fælles bekymring for, om hans pengesager vil være så stor en belastning hos vælgerne, at det kan koste mange stemmer og statsministerposten.
Der er også en frygt for, at der kan dukke flere ubehagelige sager op før valget.
Denne holdning findes især i en række traditionelt stærke Venstre-områder i Jylland. Her er en kultur, hvor man lægger stor vægt på påpasselighed i pengesager.
Samtidig er Venstre disse steder ret stærkt forankret i vælgerbefolkningen og derfor meget direkte præget af vælgernes skepsis over for ”bilagssagerne”. En tur på gågaden er nok til at finde ud af det.
Omvendt bygger opbakningen til Løkke på, at Venstre ikke kan undvære hans store politiske dygtighed, som ingen andre i partiet kan matche. Det er demonstrationen af denne dygtighed, der skal genvinde vælgernes tillid.
Der ligger også nogle politiske forskelle og rumsterer. Men de er foreløbig ikke særlig formulerede, og det er ikke dem, der styrer slagets gang. Og så er der selvfølgelig personlige ven- og fjendskaber.
Det helt store drama
Hvis Løkke har et klart flertal bag sig, når hovedbestyrelsesmødet åbner, vil han have situationen på mødet under kontrol.
Men hvis det ikke er tilfældet kan der opstå dramatik. Kritikerne kan kræve skriftlig afstemning i håbet om, at det vil få flere til at gå imod Løkke.
Det helt store drama vil opstå, hvis der er den nødvendige tredjedel af hovedbestyrelsens medlemmer, som kræver indkaldelse af en ekstraordinær kongres med formandsvalg på dagsordenen. Så er der åben krig.
Men selv om det næppe kommer dertil, vil opgøret om Løkke trække dybe spor i Venstre i lang tid. Hvis der kommer nedslående meningsmålinger, kan debatten hurtigt blusse op.
Konflikten eksisterer også i folketingsgruppen. Der tales nu om, at en gruppe medlemmer åbent vil tilslutte sig kravet om Løkkes afgang.
Lynvalg?
For Løkke er opgaven ganske klar: Han skal levere hos vælgerne.
Hvis han formår at trække Venstre fri af den seneste tids nedtur, vil han kunne sikre nogenlunde ro på bagsmækken. Og omvendt: Hvis vælgerne vedvarende vender ham ryggen, vil han få det hårdt som leder. Især, hvis han kun får et snævert flertal bag sig i partiet.
Sommerpausen kommer belejligt for ham. Den kan skabe lidt ro og give ham luft til at forsøge at vinde fodfæste.
Og så betyder den, at Helle Thorning ikke kan nå at slå til med et lynvalg. Det kan dog komme til efteråret, hvis Venstre hænger fast i krisen.
”Venstre ved du, hvor du har,” lyder et kendt Venstre-slogan. Men lige i øjeblikket ved Venstre faktisk ikke rigtig, hvor de har sig selv.
